I år er afsat 130 millioner kroner til at forbedre miljø, energiforbrug og drift af sukkerfabrikken.
Op mod 25 projekter arbejdes der i disse måneder med på
sukkerfabrikken i Nakskov. Nordic Sugar investerer cirka 130 millioner kroner i
en række tiltag, der i mærkbar grad vil forbedre miljø, energiforbrug og drift
af fabrikken.
- Det er den hidtil
største investering på et enkelt år her på fabrikken. Og lagt sammen med
tallene fra sidste år er der over to år investeret mere end 230 millioner kroner,
oplyser fabriksdirektør Klaus Bøggild.
- Vi havde en 2012-kampagne med en del tekniske
udfordringer. Derfor er det stærkt opmuntrende for såvel dyrkerne som alle vi
medarbejdere i Nakskov, at vores ejere sætter så meget ind på at optimere og
fremtidssikre en effektiv sukkerfabrik, siger han videre.
Den helt store investering er en ny damptørrer, der bliver
verdens største. I sig selv er det en investering på cirka 130 millioner kroner,
hvoraf halvdelen var afsat på budgettet for sidste år og resten i år.