Otte kommuner landet over har fået bevilliget et samlet beløb på 31 millioner kroner fra regeringens økologifremmeordning.
31 millioner kroner nu blevet fordelt mellem otte danske
kommuner fra regeringens økologifremmeordning.
Regeringen har stillet 2 x 28 millioner til rådighed i
2012-13 for en økologisk omstilling af de offentlige køkkener. Puljen er
fordelt over tre bevillingsrunder, hvoraf det er den anden bevilling, der nu er
blevet offentliggjort af NaturErhvervstyrelsen.
- Det er meget glædeligt, at yderligere otte kommuner står
overfor et økologisk løft i de offentlige køkkener. Den økologiske omlægning i
køkkenerne gavner både vores grundvand, naturen, dyrene og selvfølgelig de
tusindvis af voksne og børn, der får mad på tallerknen, som er lavet af rene
råvarer, siger Dorthe Kloppenborg, projektleder i Økologisk Landsforening, der
har været med til at søge en del af midlerne hjem, i en pressemeddelelse.
De otte kommuner er: Varde Kommune, Aarhus Kommune,
Bornholms Regionskommune, Hvidovre Kommune, Kolding Kommune, Haderslev Kommune,
Egedal Kommune og Høje Taastrup Kommune