Beslutningsværktøj til håndtering af slætgræs

Videncentret for Landbrug opfordrer til at anvende fortørringsprognosen til disponering og håndtering af skårlagt kløvergræs.

Fortørringsprognosen er et simpelt, gratis værktøj, der fortæller, hvilken dag og hvilket klokkeslæt, det er optimalt at stå klar med finsnitteren.  Her kan man se forløbet af tørring ved skårlægning i dag og én dag frem, meddeler Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Ud fra vejrdata og ud fra hvornår man spreder, vender og sammenriver græsset, beregner fortørringsprognosen, hvornår tørstofprocenten ligger på de optimale 32 – 36 procent. Man får med andre ord klar besked om, hvornår maskinstationen skal være klar til finsnitningen. Og viser det sig, at maskinstationen bliver forsinket, kan prognosen fortælle, om man skal rykke tidspunktet for sammenrivning frem.

Det er gratis at benytte prognosen, og det tager kun få minutter, at indtaste, postnummer, skårtype, forventet udbytteniveau samt tidspunkter for skårlægning, evt. vending og evt. sammenrivning. Disse data kobles med vejrdata, og man får det ideelle finsnitningstidspunkt.

Find fortørringsprognosen på www.landbrugsinfo.dk.

cab

 

Læs også