Fødevareminister Mette Gjerskov siger, at en del af baggrunden for, at Folketinget har vedtaget at udlægge 50.000 hektar landbrugsjord som udyrkede randzoner er, at landbruget har genopdyrket 160.000 hektar tidligere brakjord, mener Vagn Lundsteen, direktør for Bæredygtigt Landbrug.

Men sådan kan man ikke stille det op, påpeger han.

 - Brakordningen var en fælles ordning for alle EU-lande. Otte procent af landbrugsarealet skulle braklægges for at afstemme udbud og efterspørgsel efter fødevarer i EU. Det er ikke meningen med randzonerne, der er en national ordning, og de to ting kan på ingen måde sidestilles, siger direktøren.

Brakreglerne var ens for alle EU-medlemslande og det betød, at de ikke påvirkede konkurrenceevnen landene imellem, mener han. Randzonerne er nationale og bliver kun pålagt de danske landmænd, der dermed står svagere i konkurrencen med nabolandenes landmænd, påpeger Vagn Lundsteen. Som har et andet argument mod Gjerskovs sammenligning, at planen med randzonerne er, at danskerne skal have mere adgang til naturen.

- Der har aldrig været offentlig adgang til brakarealerne, så det kan ikke sammenlignes, forklarer Vagn Lundsteen.

Direktøren undrer sig over, at ministeren, der tidligere har udtalt, at randzonerne blev skabt for miljøet skyld, nu mener, at randzonerne kan sidestilles med brakarealerne. Men hvis de skal sidestilles, beder landmændene om selvbestemmelse.

- Hvis vi skal lægge noget brak, hvorfor så ikke lade den enkelte landmand selv tage hektar ud og vælge den dårligste jord, for eksempel næringsfattig jord, spørger direktøren.