Selvom der er mange ting, der presser erhvervet, så var der alligevel optimisme at spore på LandboThys generalforsamling.
LandboThys generalforsamling blev for første gang holdt i landboforeningens nye Videncenter Thy-Mors i Thisted. Det var også første gang, at formand Morten Yde aflagde beretning.
Han fortalte de 130 medlemmer og gæster om erhvervets mange udfordringer.
En af de helt store, der har været i Thy i 2011, har været Fjordbank Mors’ krak, som viste, at tingene hurtigt kan ændre sig, og hvor skrøbelig finanssektoren egentlig var.
- At Finanstilsynet åbenbart så det som sin vigtigste opgave at være på julekort med bankerne og direkte diktere jordpriserne har forværret situationen ganske alvorligt. Hertil kommer de nye nedskrivningsmodeller for bygningsmassen, som skubber yderligere til insolvenssituationen, sagde Morten Yde og tilføjede, at stigende marginaler og bidrag er med til at udhule pengeinstitutternernes egen pant og fremtidige indtjeningsmuligheder.
Men selvom situationen ser sort ud for mange, og selvom der er nogle, der bliver nødt til at gå ud af erhvervet, så understregede formanden, at der kommer en dag i morgen.
- Prognoserne tegner rigtig positivt, sagde han og appellerede til, at der hurtigt bliver genskabt ordninger for unge nyetablerede, så der kan komme gang i generationsskifter igen.
Politisk populisme når det er værst
Men problemerne for erhvervet er langt flere end den finansielle situation. Blandt andet vandplanerne.
- Vi tåler ikke flere reguleringer på dyrkningsfladen, som overhovedet ingen miljømæssig effekt har, sagde Morten Yde.
Senest er det ti-meters bræmmerne, hvor der skal være offentlig adgang, der er kommet på banen.
- Det er politisk populisme, når det er værst. Ingen vil have gavn af det, og det eneste, der er sikkert, er, at de 50.000 hektar ikke bidrager med noget til samfundsøkonomien. Det er en krænkelse af ejendomsretten, som vi ikke accepterer, sagde formanden.
Der er fremtidsperspektiver
Men selvom beretningen også blandt andet bød på den nye natur- og landbrugskommission, kontrolbesøg, rammevilkår med mere, der presser erhvervet, så ser Morten Yde positivt på fremtiden og opfordrede medlemmer til at gøre det samme:
- I vores område har vi masser af unge mennesker, der engagerer sig. Det viser med al tydelighed, at der stadig er muligheder og fremtidsperspektiver i det her erhverv. Det forpligter også os ældre etablerede til ikke at tale det hele ned i et sort hul.
Debatten ved LandboThys generalforsamling var også præget af Bæredygtigt Landbrug.
- Når Bæredygtigt Landbrug har så stor medlemsskare, så er der et problem, som jeg synes, man bør forholde sig til. De har en stor medlemsskare i forhold til medlemmernes størrelse, sagde Peter Eliassen, Hassing ved Bedsted.
Holdningen til Bæredygtigt Landbrug er i LandboThy dog helt klar.
- Det er nemt at stå på sidelinjen, skælde ud og være i opposition, og så er deres hvervekampagne simpelthen for ussel. Det er for nemt at komme og sige, hvorfor har de ingenting gjort, sagde formand Morten Yde, der inkasserede et stort bifald.
Leo Jørgensen, Hundborg, bakkede op.
- Jeg forstår ikke, hvorfor der er så mange, der melder sig ind. Folk, der brokker sig så meget, er der ingen, der gider høre på i længden, sagde han.
Formand for L&F, Niels Jørgen Pedersen, der også er næstformand i LandboThy, frygter, at det ser sort ud for erhvervet, hvis for mange støtter op om Bæredygtigt Landbrug.
- Bæredygtigt Landbrug flytter ingenting. De har ingen indgang til Folketinget og politikerne. Man kommer ingen vegne med det evindelige brok, men bakker man op om dem, der går konstruktivt til værks, så vinder man. Skal vi flytte noget fremadrettet, så skal vi have borgerne og politikerne med os, sagde Niels Jørgen Pedersen og forsamlingen kvitterede med klapsalver.