Danske landmænd kæmper med høje omkostninger. Alligevel er konkurrenceevnen forholdsvis god, konkluderer forskere.
Større kapital- og lønomkostninger, strammere kvælstofregler, højere dyrlægeomkostninger og dårligere moms-afregning er nogle af de ømme punkter, som medvirker til at skubbe de danske landmænds konkurrenceevne i en forkert retning.
Alligevel tyder det på, at konkurrenceevnen fortsat er forholdsvis god, blandt andet fordi den kommer fra et højt niveau, og produktiviteten i landbruget fortsat er høj, lød vurderingen i går, da Fødevareøkonomisk Institut præsenterede analyser om erhvervets rammevilkår og konkurrenceevne på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i København.
Instituttets budgetberegninger på tre danske case-bedrifter viser, at for nogle bedrifter kan der være meget store forskelle på rammevilkårene i forhold til nogle af de lande, vi ynder at sammenligne os med.
Halter bagefter
Beregningen på en nordjysk svineproducent-case viser, at den halter efter en tilsvarende tysk case-bedrift med 95.000 til 189.000 kroner årligt på grund af forskelle i krav til primært efterafgrøder, harmonikrav og udnyttelsen af kvælstof. Dertil kommer momsregler, hvor den danske bedrift vinker farvel til 93.000 kroner årligt i forhold til den tyske case-bedrift.
Endvidere har den tyske landmand mulighed for at score flere penge på solcelleenergi, idet han kan få 1,93 kroner pr. kWh som fast pris i 20 år, mens den danske producent kun kan få 60 øre de første 10 år, og herefter 40 øre. Det giver en forskel på 438.900 kroner bare på de første 10 år, fremgik det af Fødevareøkonomisk Instituts præsentation i går.
Inden for mælkeproduktion har forskerne regnet på en case-bedrift, som alene i dyrlægeomkostninger halter bagefter et land som Holland med 100.000 kroner årligt.
Miljøregler koster
Inden for planteproduktion mangler den danske case-bedrift 260.000-310.000 kroner i forhold til en engelsk på grund af strammere miljøregler, fremgik det. Blandt andet er der ikke krav om efterafgrøder i England, og de engelske landmænd har højere kvælstofnormer. Der er også mange tusinde kroner at skulle indhente for den danske case-bedrift på den aktuelle pesticidafgift, uden at forskerne kan sige præcis hvor meget.
- Forskellen i omkostningerne afhænger meget af den konkrete bedrift og hvilket land der sammenlignes med, sagde seniorforsker Mogens Lund, og understregede, at case-bedrifterne ikke er repræsentative for landbruget.
At løn- og kapitalomkostninger vejer rigtig tungt på de danske landbrug, er hovedbudskabet fra Fødevareøkonomisk Institut. Hvis de danske landmænd havde haft ligeså lav en timeløn til arbejdskraften som tyskerne, havde de således kunnet tjene mere end de tyske landmænd. Det samme gør sig gældende med kapitalomkostningerne. Men virkeligheden er, at de danske landmænd halter bagefter tyskerne på dette punkt, selvom danskernes indtjening er relativ høj inden for plante- og mælkeproduktionen, forklarede Kurt Nielsen.
Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Leif Nielsen, mindede om, at den danske smågriseeksport vidner om et decideret tab af konkurrenceevne i dansk landbrug. Han understregede dog også, at den danske svineproduktion har en »historisk stærk konkurrenceevne«.
- Så hvad er det egentligt, der gør, at Tyskland, Polen og Spanien er ved at indhente vores styrkeposition, spurgte han.
Optimistisk
Landbrugschef i Nordea, Søren Porsbjerg, kaldte dansk landbrug for »humlebien, der flyver«.
- Dansk landbrug har formået at øge sin bruttoværditilvækst, og i både 2011 og 2012 ser der ud til at komme en acceptabel indtjening i landbruget, hvilket til dels også var tilfældet i 2010, sagde han.
- Renten er lavere og dækningsbidraget på de fleste produkttyper er højere, end da gælden blev optaget, lød det fra endvidere fra Søren Porsbjerg, der dog også påpegede, at en høj gæld/lav solvens kan hæmme landmanden i at tilpasse sin produktion.