- Det synes jeg ikke er fair. Jeg synes, at man giver et forringet billede af hvordan situationen er. Det synes jeg, ikke er i orden.

Sådan siger Konservatives miljøordfører, Benedikte Kiær, omkring det, at Miljøstyrelsen har valgt at anvende 2007 som basisår i den nye rapport om udviklingen i pesticidforbruget, som udkom i denne uge. Her lyder det, at der i 2007 til 2010 er sket en stigning i forbruget på 30 procent. Havde man dog i stedet valgt at anvende 2008 som udgangspunkt, så havde historien været, at der var sket et fald på 16 procent.

- Jeg synes altså, at det hører med til historien, at hvis man tager et andet år, så kommer der en hel anden historie. Man skal huske at rose folk, når de faktisk gør noget, som man kan se, har en positiv effekt, siger Benedikte Kiær.

Ren manipulation
Heller ikke Dansk Folkepartis miljøordfører, bryder sig om metoden, som er anvendt i rapporten.

- Det er jo ren manipulation, når man tager nogle bestemte årstal det her. Jeg synes, at man skal se samlet på det, og hvad retning som det går i. Det her er jo fordi, at miljøministeren vil stille landbruget dårligere og sige, at de er dårlige til at passe op miljøet, siger Jørn Dohrmann.

Kendt trick
Villum Christensen, miljøordfører hos Liberal Alliance, mener også, at det er kritisk. Han husker dog på, at det at få statistikkerne til at falde ud til ens fordel er noget, som alle gør.

- Det er jo et kendt og afprøvet trick, og jeg har set det så mange gange. Det er meget symptomatisk i forhold til den måde, som man bedriver politik i dag, siger Villum Christensen.

Han mener, at man er nødt til at se tingene lidt mere fra oven. I tilfældet med pesticidafgiften bør man ifølge ham i stedet stille sig selv spørgsmålet, om landbruget overhovedet kan tåle flere afgifter.

Er ren fordrejning fra landbruget
Enhedslistens miljøordfører Per Clausen ser dog i modsætning til sine kolleger på den anden fløj ikke noget problem i, at man har anvendt 2007 som udgangspunkt i rapporten om landbrugets pesticidforbrug..

- Jeg synes, at det som landbruget forsøger at snakke sig udenom er, at man i årevis har gået at sagt til os, at vi ikke skal bekymre os om, hvor meget der bliver sprøjtet, fordi man er gået over til nogle mere skånsomme sprøjtemidler. Nu viser det sig bare, at når man undersøger det, så passer det ikke. Landbrugets og dets organisationer burde, i stedet for at forsøge at snakke sig uden om det, erkende, at de har et alvorligt forklaringsproblem, siger Per Clausen.