Over det seneste årti har den bedste tredjedel typisk tjent mellem en halv og en hel million kroner mere end gennemsnittet. Og tendensen er stigende.
Danmarks dygtigste landmænd trækker økonomisk fra kollegerne. Det viser en analyse udarbejdet af Videncentret for Landbrug, hvor de tørre tal taler deres tydelige sprog.
I 2010 var forskellen mellem den dygtigste tredjedel og gennemsnittet således hele 961.000 kroner i driftsresultatet. Tilbage i 2002 var forskellen 362.000 kroner grupperne imellem. Og forskellen er stort set øget år for år.
Eksempelvis lavede den bedste tredjedel et driftsresultat på 631.000 kroner i 2008, mens gennemsnitsgruppen kom ud med et minus på 405.000 kroner samme år.
- Set over det seneste årti har den bedste tredjedel typisk tjent mellem en halv og en hel million kroner mere end gennemsnittet – med stigende tendens – og virksomhederne har været i stand til at aflønne såvel ejerens arbejdskraftindsats som egenkapitalen på et fornuftigt niveau. Det gælder inden for alle de store driftsgrene, planteavl, malkekvæg og svineproduktion, konkluderes det i analysen.
Bare bedre
Af analysen fremgår det videre, at de dygtigste landmænd - sammenlignet med kollegerne - har en højere produktivitet og omkostningseffektivitet. De har samtidig mindre gæld, er bedre købmænd, og så har de, hvad der kaldes en sundere investeringsadfærd end kollegerne.
Set over en længere periode er det i øvrigt sådan, at de landmænd, der klarer sig bedst økonomisk, investerer i nogenlunde samme omfang som kollegerne.
- Men de har været mere tilbageholdende med at investere i perioden 2007-2009, hvor jordpriserne og byggeomkostningerne var høje, konkluderes det.
Dygtigere landmænd
Den dygtigste tredjedel af landmændene i videncentrets analyse er ikke blot dygtigere til at investere og til at time deres investeringer end kollegerne. Deres produktivitet og omkostningseffektivitet er også bedre end kollegernes.
- Niveauforskelle i produktiviteten er en væsentlig årsag til den enkelte virksomheds placering i bedste og dårligste kategori.
- For eksempel producerer den bedste fjerdedel af bedrifter med søer 30,7 grise pr. årsso i 2010 mod 25,3 grise pr. årsso for den dårligste fjerdedel. De tilsvarende tal for mælkeproducenter er henholdsvis 9.915 kg EKM mod 7.635 kg EKM for henholdsvis den bedste og dårligste tredjedel, fremgår det af analysen.
Stabil produktionsforskel
Det pointeres dog også i analysen, at der ingen nævneværdig ændring er i forskellen mellem de produktionsmæssigt bedste og de dårligste over tid.
For eksempel har forskellen i antallet af producerede smågrise mellem den bedste og den dårligste fjerdedel været nogenlunde konstant på 5,3-5,4 grise pr. årsso i perioden 2003-2010.
- Begge grupper har øget deres produktivitet med 4 grise pr. årsso i løbet af de 8 år. Tilsvarende er afstanden mellem mælkeproducenterne nogenlunde uændret 2.300-2.400 kg EKM, mens begge grupper har øget ydelsen med cirka 700-800 kg EMK fra 2004 til 2010, fremgår det.