Datoen siger, at vi er midt i november. Men Kurt Østergaard Thomsen er ikke forhindret i at presse halm af den grund.

Hjemme i en af laderne på ejendomme Liselund ved Dronninglund i Vendsyssel kører halmtørringsanlægget Kongskilde Ventus 2400 nemlig i døgndrift. Anlægget består af et bånd, hvorpå ballerne automatisk kører frem mod tørreriet, som fungerer ved, at der stikkes en række spyd ind i ballerne, som blæser varm luft ind i hver enkelt halmballe.

Indtil videre har anlægget tørret omkring 800 baller, og der mangler 1.200. Det tager en halv time at tørre en balle ned fra 35 procent vand til 9 procent.

- Vi er færdige med at tørre ned om cirka tre uger, siger Kurt Østergaard Thomsen, der fylder ti baller på det automatiske tørreri hver tredje time døgnet rundt.

Han har specialiseret sig i presning af halm og formidling til varmeværker, kalveproducenter og rideskoler. Han omsætter cirka 17.000 bigballer om året. 10.000 af dem presser han selv, og han presser for andre. Hans egne 110 hektar er forpagtet ud.

Fra 0 til 400 kroner
Som en af de første i landet har han investeret i korntørringsanlægget. Der findes et anlæg mere på Sjælland og et anlæg, der præsenteres på Agritechnica i Hannover i denne uge.

Han har investeret omkring 1 million kroner i det, og det koster 40 kroner at tørre en balle ned fra 35 til 9 procent.

- Vi har sat en grænse ved 45 procent vand. Anlægget kan sagtens gøre det. Det tager bare en time, og så bliver omkostningerne for høje, siger han.

Det kan godt betale sig at tørre ballerne ned, for markedsprisen på en bigballe halm af god kvalitet i Vendsyssel ligger lige nu på mellem 80 og 90 øre pr. kilo, oplyser Kurt Østergaard Thomsen. Sidste år kostede halm mellem 55 og 60 øre.

- Nu kan jeg få omkring 400 kroner for en balle halm, der uden tørring ville være 0 kroner værd, siger han.

Dertil skal lægges, at selvom man kan leverer baller med en vandprocent på op til 26 procent til halmværkerne, så er der fradrag for alt over 13 procent.

Uafhængige af vejr og vind
I år fungerer halmtørreriet som en nødløsning, men Kurt Østergaard Thomsen ser også fordele ved det i mere almindelige år med knap så meget nedbør som i år.

- Vi vil kunne starte med at presse tidligere, end vi plejer, og vi kan presse, når vi vil, siger han og skyder på, at hans pressekapacitet er øget med mellem 60 og 70 procent.

Der er i hvert fald to timer at hente i hver ende pr. dag, vurderer han.

En anden fordel er, at halmen kan fjernes direkte efter mejetærskeren.

- Det giver landmændene ro, at de ved, at de kan få sået med det samme, siger han.

Han laver også hø, og han oplever, at især hestefolk har stor interesse i at få tørret høet specielt sådan et år som i år, hvor det er vanskeligt at lave en god kvalitet. Derfor kommer det nye halmtørreri også til at køre med grønhø til foråret.