Biodiversitet skal være en folkesag

Biodiversitet skal være en folkesag på linje med klimaspørgsmålet. Det mener miljøminister Karen Ellemann, som i går gæstede den fynske landboforening Centrovice for at promovere sin holdning og for at få input fra landmændene.

- Jeg vil opfordre jer til i endnu større grad at tage naturen og dens mangfoldighed med ind i jeres overvejelser, når I planlægger den fremtidige drift. Det er min ambition, at biodiversitet skal indgå som en faktor, når den enkelte landmand beslutter, hvordan hans del af det åbne land skal se ud, sagde Karen Ellemann på mødet, der var arrangeret af Centrovice og Naturstyrelsen i fællesskab.

Miljøministeren slog fast, at landbruget naturligvis er en vigtig spiller, når det gælder biodiversitet, fordi det dyrkede areal fylder meget i landskabet. Faktisk er Danmark det land i EU med den største del af arealet under plov – cirka 60 procent.

- Sammen med byer, jernbaner og veje medvirker landbruget til at opbryde den danske natur i mindre og mindre bider, som bliver mere og mere isolerede, sagde Karen Ellemann.

Små bider natur
Netop opdelingen af naturen i mindre bider er ifølge miljøministeren en væsentlig del af problemet.

- Når naturen er isoleret i så små øer, bliver den meget følsom overfor forandringer og pludselige chok som sygdomme eller en voldsom storm. Små bestande af arter er udsatte og kan pludselig forsvinde, fordi de mister muligheden for at blande sig med artsfæller og gøre generne stærkere, sagde Karen Ellemann.

- Derfor er sammenhæng mellem naturområderne et vigtigt element for at bevare biodiversiteten. Bedre sammenhæng gør vores natur mere robust. Uanset om det er for hasselmusen, haren, sommerfuglen eller orkideen, tilføjede ministeren og pegede på, at det grønne netværk, som dannes af en mosaik af Natura 2000-områder, § 3 arealer, skove, ådale og vådområder, skal styrkes og udbygges.

- Og I er en vigtig del af løsningen, lød det fra miljøministeren til de fremmødte landmænd. Specielt fordi levende hegn og småbiotoper allerede findes i det åbne land. De er en del af det netværk, der kan skabe bedre sammenhæng mellem § 3-arealer, skovarealer og andre naturoaser.

Grønne korridorer
Økonomien er naturligvis et vigtigt element, når der skal skabes mere sammenhængende natur i det åbne land, og flere landmænd pegede under mødet på, at landbruget aktuelt befinder sig en økonomisk meget presset situation, så lysten til at gå i gang med større naturprojekter ikke er stor, medmindre det gøres mere attraktivt at »dyrke natur«.

Miljøminister Karen Ellemann fortalte hun er opmærksom på denne problematik, men hun understregede samtidig, at det hverken behøver at være dyrt eller besværligt at sikre en bedre biodiversitet.

- Jeg tror på, at den enkelte landmand med få midler og små justeringer kan gøre en stor forskel for biodiversiteten. Nogle gange er alt, der skal til måske et ekstra levende hegn, en insektvold eller andre små og ukomplicerede tiltag, sagde ministen og slog samtidig fast, at landmændene – med eller uden tilskud – allerede i dag etablerer levende hegn, småbiotoper og vandhuller i det åbne land.

- Men, tilføjede hun, indsatsen sker typisk kun på den enkelte ejendom. Derfor skal vi tænke mere på at skabe grønne korridorer i landskabet. Og det er ikke bare på tværs af markerne, biodiversiteten skal have hjælp til at sprede sig. Det er også på tværs af landegrænser, fastslog Karen Ellemann.