KVÆGFODRING: Mælkeproducent Per Pedersen, Ørum Djurs, har på den hårde måde lært, at det ikke er lige meget, hvad køerne får at æde i malkerobotterne. Det kunne have kostet ham bedriften. Men nu er han igen på rette vej.
- Det er faktisk det værste, jeg har oplevet i mine 18 år som selvstændig landmand, siger mælkeproducent Per Pedersen.
Han havde 138 velfungerende køer i en nybygget stald fra 2008 med to Lely malkerobotter. Produktionen var trimmet, og ydelsen lå et godt stykke over 11.000 kilo energikorrigeret mælk.
Det ændrede sig brat fra den ene dag til den anden i maj måned 2010. På få uger faldt køernes besøg i de to malkerobotter fra mellem 3,1 og 3,2 besøg til 2,4 besøg.
Der var ingen afvisninger mod tidligere to, og Per Pedersen måtte hente rigtig mange køer op til robotterne.
Foderet duede ikke
I forhold til det tidligere niveau manglede der cirka otte liter mælk pr. ko om dagen. 1000 liter i alt.
Køerne leverede cirka 35 liter hver i gennemsnit om dagen, inden problemerne begyndte, men raslede helt ned på omkring 25 liter, da tingene var allerværst.
Efter tre uger og mange spekulationer og bekymringer var fodersiloen, der leverede kraftfoder til robotterne, ved at være tom, og så skete der noget. Køerne begyndte igen at søge robotterne.
- Så opdagede jeg, hvad der var galt, for der var en rest tilbage af det gamle foder i siloen, som jo blev tømt fra toppen, fortæller Per Pedersen.
Han havde skiftet foderleverandør, efter hans tidligere leverandør Aarhusegnen var lukket, men køerne ville simpelthen ikke æde det nye foder.
Ingen varedeklaration
Efter nærmere undersøgelse fandt han ud af, at der ikke var sojaskrå i foderet, samt at størstedelen af kornet var rug.
- Rug smager ikke godt, og smagen er vigtig især i robotstalde, hvor koen skal lokkes ind i robotten med foderet, siger mælkeproducenten, der derfor ikke havde købt den billigste blanding.
Han ville være sikker på at få noget foder, der duede.
Han forsøger sig med et nyt og endnu dyrere mærke, men har mistanke til, at der ikke er det samme i blandingen hver gang, for køernes aktivitet omkring robotterne svinger op og ned i en periode.
Det fik Per Pedersen til at granske varedeklarationen på foderet nærmere. Men det blev han ikke meget klogere af, for der stod ikke nøjagtigt, hvad der var i.
En ny EU-forordning fra 2010 betyder nemlig, at det ikke længere er lovpligtigt at angive procentvis, hvor store mængder der er af de forskellige indholdsstoffer i foderet.
Blander foder selv
Gode råd var dyre.
- Jeg blev simpelthen nødt til at gøre noget, siger landmanden.
Løsningen kom fra hans konsulent Mads Nielsen, Jysk Landbrugsrådgivning, som foreslog, at Per Pedersen selv begyndte at blande sit foder. Han havde nemlig kornet, vårbyg, som stod på de marker, der var fulgt med købet af en anden ejendom.
- Valset korn er ligesom slik for køerne, og alt andet lige så er det jo altid en god forretning at bruge egne produkter, ræsonnerede den hårdt prøvede mælkeproducent.
Nyt foderanlæg
Kraftfoderet blev automatisk udfodret til robotterne gennem et strengeanlæg, der er leveret af virksomheden Rotor Ventilation og Foderanlæg, Varde, der også har leveret gardiner og ventilation til Per Pedersens nye stald.
Han kontaktede derfor sælger Rune Mortensen og spurgte, om de kunne lave en silo, der var rummelig, der kunne stå ude, som var nem at læsse, og som så ordentlig ud.
Det kunne de, og i dag står der en specialbygget silo ved siden af den første silo. Den er galvaniseret, kan rumme syv kubikmeter, og er overdækket med en presenning, der nemt kan rulles af, så siloen kan læsses med rendegraveren. Kornet transporteres ind til anlægget gennem 60 millimeter rør.
- Den nye silo virker helt efter hensigten, siger Per Pedersen.
På rette vej igen
Den nye silo blev installeret i august sidste år, og køerne begyndte at få cirka tre kilo korn og knap tre kilo kraftfoder, der blev suppleret med raps og sojaskrå.
Allerede efter et par dage steg antal besøg i robotterne til mellem 2,8 og 2,9.
I dag er han gået tilbage til den gamle blanding, men har beholdt det nye system.
- Når jeg bruger rene råvarer, så ved jeg nøjagtigt, hvad køerne får. Jeg vil simpelthen vide, hvad jeg fylder i køerne, siger Per Pedersen.
Nu er han oppe på 31 liter mælk pr. ko pr, dag, og det tal kan stige, når køerne har været gennem en hel laktation, vurderer han.
Det er også en fordel, at han kan fodre de køer, der skal slagtes, med korn, mens de trappes ned.
- Nu får jeg en væsentlig bedre klassificering af de køer på slagteriet, fortæller han.
Ser fremad
Det sidste års oplevelser har kostet. Ikke bare bekymringer men også mange penge.
- Da mælkeprisen steg, så faldt min ydelse. Pengene var derude, men jeg kunne ikke samle dem op. Det ærgrer mig, fortæller mælkeproducenten, der også fik problemer med sygdommen fedt-lever, mens han forsøgte at rette fodringen til.
Men han vil ikke blive ved med at gå og ærgre sig, selvom han er meget skuffet over grovvareselskabet.
- Vi mælkeproducenter skal dokumentere det ene og andet af hensyn til forbrugerne. Selvom reglerne er lavet om, så mener jeg, at foderproducenterne alligevel skal oplyse om det nøjagtige indhold. Det er grotesk, at man ikke kan stole på indholdet i det foder, vi køber af vores egne firmaer, siger landmanden.
- Nu skal jeg se fremad, men det giver da et gib i mig, når jeg tænker på, hvor galt det kunne være gået, siger han.