Et salg af gården giver selvsagt store ændringer i en landmands liv og behov for et nyt arbejdsliv. Det har Leif Glasdam Jensen oplevet på egen krop.
Efter landbruget – en serie om landmænd, som har fået anden beskæftigelse.
En såkaldt skiftedag i landbruget fik i maj 2008 større betydning for Leif Glasdam Jensen og hans familie end alle andre dage forinden. Som fjerde generation på »Lille Gundersø« var det slut med tilværelsen som selvstændig landmand.
- Der skulle heldigvis kun gå to dage, inden jeg fik et nyt job. Og det er jeg sikker på hindrede en periode med alt for megen tankevirksomhed omkring salget, mener Leif Glasdam Jensen.
Han oplevede betydningen af at have et netværk, og det har senere gentaget sig. En tidligere arbejdsgiver under landmandsuddannelsen kendte til Munck Asfalt A/S i Nyborg. Og efter en samtale med direktøren, der gerne vil have landmænd ansat, var der straks arbejde.
- Jeg var medlem af arbejdsløshedskassen ASE, og kunne være dækket ind, men som sælger af selvstændigt landbrug svarer det til selv at sige op, så det havde været med karantæne.
Mulighed for uddannelse
Med det store kørekort i baglommen kunne Leif Glasdam Jensen påtage sig arbejdet som chauffør og maskinfører.
I vinterperioden uden asfaltarbejde blev der mulighed for supplement til videre kvalifikation, så på AMU kursus blev det til kørekort med anhænger samt truckcertifikat, inden det igen gik løs på vejene.
- Det varede godt to år, inden det nære netværk gjorde mig opmærksom på en ledig stilling som transportansvarlig for kørslen ved gartneriet Rosborg i Bellinge. Gartneriets to egne lastbiler fordeler varer til Fyn og Jylland, mens andre lastbiler kører over hele Europa med krydderurter og blomster, forklarer Leif Glasdam Jensen.
Det logistiske ansvar har Leif Glasdam Jensen nu valgt at fratræde. Til gengæld vil han fremover være chauffør i firmaet, som forekommer ham at være en bedre funktion.
Engagerende med kolleger
Travlhed og flere kolleger er meget engagerende og glæder den tidligere landmænd, som til sammenligning kun var vant til en enkelt medarbejder i stalden.
- Når det skulle ske, så er de tre år siden gårdsalget arbejdsmæssigt gået godt. Det værste ville være ikke at have noget at tage sig til. Det har der altid har været med landbrugsarbejdet, som jeg aldrig har været i tvivl om skulle være levevejen, fastslår Leif Glasdam Jensen.
- Fødehjemmet blev overtaget i 1996 efter flere år på andre gårde og landbrugsskole, og det blev helt forfra med byggeri af sostald til 125 årssøer og salg af 30 kg's grise, og da det hele sluttede var der 370 årssøer med smågrisesalg. Så der var investeret i bygninger og besætning, men investeringen i jorden undlod jeg, og det skulle blive en fejltagelse, erkender den forhenværende landmand.
- Jeg var helt overbevist om, at udviklet gylleteknik ville give muligheden for at have besætning på et mindre areal, men samtidig var der heller ikke de store muligheder for jordkøb, nævner Leif Glasdam Jensen.
Han tilføjer, at det samtidig skal kombineres med, at likviditeten blev anstrengt, når der var handlet korn inden høst, og der efter høst blev langt højere kornpriser og dermed foderstofomkostninger. Det påvirker hurtigt egenkapitalen.
Fulgte rådgivningens anbefaling
Det var hårdt for familien at blive konfronteret med rådgivningen fra økonomirådgiveren i Centrovice om, at ud fra deres krystalkugle og de kommende års økonomiske udsigter ville de anbefale at sætte gården til salg.
- Vi valgte at tage rådet til efterretning, selv om det skulle blive mit livs allersværeste beslutning. Det viste sig, at en nabo med kvæghold blev køberen, men jeg tog ikke mod tilbuddet om at fortsætte med pasning af stalden. Man skal tage den fulde konsekvens og finde ny bolig, mener Leif Glasdam Jensen.
Som forhenværende, selvstændig landmand følges fortsat med i erhvervssituationen, og det sker med en forundring over alt, hvad der trækkes ned over hovedet på erhvervet. For eksempel undrer det Leif Glasdam Jensen, at der er givet miljøgodkendelser, som ikke viser sig at være holdbare.
Salget af sit eget landbrug er en svær omgang, og det er en erfaring, som Leif Glasdam Jensen mindes, som en tid »der trækker tænder ud«, og ikke ønskes for hverken ven eller fjende.
Der er forløbet tre år siden han med familien forlod »Lille Gundersø«, og det var ikke kun arbejdet, men også en livsstil, der blev efterladt, så han medgiver, at der er tanker hver dag, som kan strejfe gode minder uanset de faktiske forhold.
- Heldigvis viser det sig alligevel, at der en vej videre frem, som det bekræftes af min arbejdssituation. Jeg har det også fint med, at min aktuelle bolig er stuehuset til en gård med svineproduktion, hvor jeg efter behov også kan tage vare på nogle småjobs, siger Leif Glasdam Jensen.
Det er også hans erkendelse, at landmandstilværelsen aldrig er sluppet helt, men som tidligere selvstændig landmand, der økonomisk kom godt ud af erhvervet, vil han ikke fremover tage ansvar for andres besætninger.
- Når jeg nu har valgt at fortælle om det hidtidige livsforløb, så vil jeg gerne fremhæve, at dagligdagen med udearbejde aldrig vil være det samme som på et landbrug. Her har det nære samvær med familien en meget større værdi, slutter Leif Glasdam Jensen.