PLASMACYTOSE: Minkfarmer Hanne Kristensen, Hjallerup, forsøger med desinfektion at undgå en sanering på grund af plasmacytose. Den 8. december fik hun sin første reagent nogensinde i 21 år.
Opringningen fra Kopenhagen Furs laboratorium kom den 8. december.
- Du har en reagent, lød meldingen i telefonen. Hanne Kristensens farm gennem 21 år var pludselig i kategorien Mistænkt for udbrud af plasmacytose.
- Hvad sker der, var den første tanke, der løb gennem hovedet på hende, og hun kunne knap formulere over for sin mand Ole Kristensen, hvad hun lige havde fået at vide.
Den 15. december kom næste besked. To dyr mere var positive.
De tre inficerede dyr plus dyrene i burene ved siden af blev straks aflivet, og i løbet af december blev resten af avlsdyrene testet. Ingen var positive.
I januar bliver hele farmen med 1200 tæver testet igen, og de skal testes igen i uge 7. Der er nemlig seks ugers inkubationstid på plasmacytose, så hvis hun er uheldig, kan andre smittede dyr testes positive, indenfor seks uger.
Indsats med desinfektion
Hanne Kristensen har ikke bare sat sig ned med hænderne i skødet for at vente. Hun har iværksat en indsats med desinfektion sammen med Poul Jakobsen, Vrå, der har specialiseret sig i at desinficere og udføre smitteforebyggelse på minkfarme.
Kontakten til ham fik hun fra avlerkollegaer, der har gode erfaringer med desinfektion på farmene.
Han har tidligere haft held til at redde besætninger fra sanering ved en målrettet indsats med hydratkalk og desinfektionsmidlerne Kickstart og Virocid fra Trinol.
- Indsatsen skal ske med det samme, siger Poul Jakobsen om sygdommen, der spreder sig lige så hurtigt som influenza og Roskilde syge, men er ligeså alvorlig som AIDS, fordi den ødelægger minkens immunforsvar.
Og der findes ingen medicin imod sygdommen.
- Hygiejne er det eneste, vi har at gøre med, siger Poul Jakobsen, der har arbejdet i minkbranchen på fuld tid de sidste ti år hovedsageligt i Vendsyssel, hvor plasmacytose-problemerne har været størst.
På det seneste har han også været helt i Ulfborg i Vestjylland samt i Aars, Hadsund og Billund. Han kender ikke til andre, der udfører samme arbejde som ham. I 2010 kørte han 30 ton hydratkalk ud.
Vintervejret har været en forhindring
Det har indtil videre kun været muligt at strø hydratkalk ud i bunden af hallen. Der har simpelthen været for koldt til at vaske.
- Vintervejret har virkelig været imod os, siger Hanne Kristensen.
Lige så snart temperaturen når op over 0 grader, skal farmen vaskes ned med Biogel, der er en sæbe med en meget høj PH-værdi. Derefter desinficeres der med Kickstart fra Trinol. Det er et middel, der er virksomt mod bakterier og virus helt ned til 0 grader.
- Kickstart virker indenfor ti sekunder. Det brænder simpelthen det hele væk, siger Poul Jakobsen, der selv har bygget de sprøjter, han bruger til at sprøjte med både kemi og opslæmmet hydratkalk.
Giver ekstra vitaminer
Hanne Kristensen er også begyndt at give minkene ekstra vitaminer i foderet.
- Det er for at styrke deres immunforsvar. Akkurat ligesom mennesker tager en vitaminpille, siger hun.
Hun overvejer også muligheden for at give minkene vitaminerne i vandet, da foderet er det første, de går fra, hvis de bliver syge.
Altid påpasselig med hygiejnen
Er man minkavler i Vendsyssel, så hænger truslen om plasmacytose altid over en. Derfor har Hanne Kristensen altid været meget påpasselig med hygiejnen omkring sin og kollegaers farme.
Hun har specielle gummistøvler og plastikdragter, som besøgende på farmen skal tage på, og hun skifter selv til staldtøj ude i stalden.
- Jeg kunne aldrig finde på at tage på besøg på en anden farm i det tøj, jeg går i ude ved mine egne mink, siger hun, der også altid er omhyggelig med den almindelige hygiejne omkring dyrene.
Hvordan kunne det ske
Men det er meget svært, nærmest umuligt, at undgå sygdommen. Den er luftbåren.
- Den eneste forklaring er, at smitten er kommet ind i stalden med vinden, siger Poul Jakobsen om inficeringen af de tre dyr.
Hanne Kristensen har også mistanke til, at smitten har bredt sig gennem luften. Hun ved, at farme i området er blevet vasket ned med højtryksrenser.
- Ifølge nye undersøgelser kan det blæse virus og bakterier ud i luften. Det er meget farligere, end man lige tror, siger Poul Jakobsen.
De dyr, der var inficerede, var alle i Hanne Kristensens nye minkhal fra 2007, hvor hun og familien besluttede sig for, at deres hobby med 450 tæver skulle udvides til fuldtidsbeskæftigelse med 1200 tæver.
Eksistensgrundlaget i fare
For Hanne Kristensen er der nu kun én ting tilbage. Det er håbet. Håbet om at hele hendes og familiens farm ikke skal pelses ned, og mere end 21 års avlsarbejde går tabt.
- Det er en stamme, vi har opbygget og forbedret, siger hun om dyrene.
Det kan være svært i det hele taget at skaffe nye dyr på nuværende tidspunkt, hvis hun skal sanere, og det er ikke sikkert, hun kan få samme kvalitet igen.
Det er også Hanne Kristensens levebrød, der er på spil. En sanering koster omkring en halv million kroner, og kan hun ikke få nye dyr, så farmen må stå tom, skal hun måske ud og finde et andet arbejde.
Derfor kæmper hun nu for at redde sin farm.
- Jeg er dybt påvirket af det her, og jeg vil ikke ønske det for min værste fjende. Det er jo noget, jeg har bygget op. Det har man et forhold til, siger hun.
- Man ved ikke, hvad det er, før man selv har stået i det, siger Hanne Kristensen, der i december måned havde den første reagent på plasmacytose nogensinde.
Hun har haft egen minkfarm i 21 år, er opvokset på en minkfarm og medlem af bestyrelsen i den lokale Sæby og Østvendsyssel Pelsdyravlerforening.
- Jeg har været med til masser af møder om plasmacytose, og troede jeg vidste en masse om det, men da jeg fik beskeden, anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre, siger hun.
Hun efterlyser, at hendes hovedorganisation, Dansk Pelsdyravlerforening, opretter en livline, et 112 nummer, for minkavlere.
- Man har brug for hjælp og rådgivning til at finde ud af, hvilke muligheder der er, så man kan tage en beslutning derfra, siger hun.
Giver farmen en chance
Den anbefaling, Hanne Kristensen fik, var, at hun kunne pelse farmen ned. Men da der kun var tre reagenter på farmen, var hun kun under mistanke, og endnu ikke i den kategori, hvor eneste udvej er en sanering.
Gennem kollegaer i området fik hun kontakt til Poul Jakobsen, der er specialist i desinfektion og smitteforebyggelse på minkfarme.
Sammen med ham er hun nu i gang med at forsøge at redde farmen i stedet for at slå alle dyrene ned med det samme.
- Vi ved jo ikke, om det er det rigtige, vi gør, men vi giver det en chance, siger Hanne Kristensen.
Hun har brugt meget tid på selv at finde ud af, hvilke muligheder der ellers er for at forebygge, at smitten spreder sig.
Den tid ville hun gerne have sparet ved at få svarene med det samme via et beredskab, så snart sygdommen viste sig.
Der er brug for at opgradere smittebeskyttelse på pelsdyrfarmene, mener Dansk Pelsdyr Laboratorium. Plasmacytose-smitten har nu bredt sig til flere områder udenfor beskyttelseszonen i Vendsyssel. Der er således fundet reagenter på seks farme i Himmerland samt på to farme i Thy, en ved Lemvig og en syd for Ulfborg.
Der er endnu ikke fundet smittevejene til de enkelte farme, så Dansk Pelsdyr Laboratorium opfordrer på det kraftigste alle avlere at opgradere deres smittebeskyttelse i og omkring deres farme. Og man forventer ligeledes, at alle farme med reagenter nedpelser besætningen for at minimere smittespredning i deres lokalområde, heder det på Kopenhagen Furs hjemmeside.