VAND- OG NATURPLANER: Dansk Landbrug Midt-Østjylland, DLMØ, er i fuld gang med en møderække, hvor man spørger om de 5000 medlemmers ønsker og holdninger til de kommende vand- og naturplaner. Svarene vil indgå i et samlet høringssvar til miljøministeren.
Vand- og naturplanerne får store og vidtgående konsekvenser for landbruget – ikke mindst de, der grænser op til kystnære områder og indre fjorde, som eksempelvis Horsens Fjord og Norsminde Fjord i Østjylland.
De omdiskuterede vand- og naturplaner, og den høringsfase der er i gang omkring dem frem mod april var omdrejningspunktet, da Dansk Landbrug Midt-Østjylland, DLMØ, havde inviteret til det andet af i alt ni planlagte møder den kommende tid omkring planerne.
Samtidig vil man høre så mange meninger og holdninger som muligt fra de i alt 5000 medlemmer, der vil indgå i det samlede høringssvar, som DLMØ vil sende til miljøministeren i starten af april.
Formand for DLMØ, Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg, der er en af de otte medlemsforeninger, fremlagde vandplanerne med det efterhånden velkendte krav om reduceret kvælstofudledning på 19.000 ton, med de 10.000 ton kvælstof sat i udvalg. Og han hæftede sig især ved den fulde kompensation, der er sat i udsigt i forbindelse med udredningen af den del af vandplanerne.
- 52 mio. kroner er afsat men det rækker jo ikke langt, sagde Jens Gammelgaard, der samtidig mener det er fuldstændig urealistisk at gennemføre planen til 2015, men hellere så ”tyske” tilstande, hvor planerne skal være ført ud i livet i 2027.
DLMØ dækker et område med fire af i alt 23 landsdækkende vandplanudkast. De fire udkast dækker over 11 fjorde og lukkede kystområder, samt 9 åbne kystområder, og vandplanerne er derfor noget, der vil komme til at kunne mærkes for de landmænd, der ligger i vandoplandene i de områder. Desuden dækker området over 246 Natura 2000 planforslag.
Alternativ til efterafgrøder
Udsigten til tvungne efterafgrøder i forbindelse med de 9000 af de i alt 19.000 tons kvælstofreduktion, er et væsentligt punkt i forbindelse med vandplanerne.
Konsulent Børge O. Nielsen, LRØ, gennemgik planen for efterafgrøder og de muligheder for konverteringsmuligheder, der ligger hér.
For efterafgrøderne er ikke populære. Jens Gammelgaard efterlyser direkte bedre muligheder for alternativer som mellemafgrøder, minivådområder og jordbearbejdning, da kravet til efterafgrøder, som det ligger i forslaget nu, ganske enkelt vil gøre det umuligt for de fleste landmænd at klare kravene, og samtidig være i stand til at tjene penge. Udbyttetabet bliver ganske enkelt for stort.
Jens Gammelgaard lagde heller ikke skjul på, at efterafgrødekravet er noget af det, der vil indgå i høringskravet til ministeren.
Hjælp til høringssvar
Naturplanerne får store konsekvenser for en lang række landbrugsejendomme i det østjyske. Konsulent hos LRØ, Annette Pihl Pedersen gennemgik i forkortet form de mange forhold der gør sig gældende omkring fjord- og kystnære området.
Fuglebeskyttelse, begrænsning i dyrehold og begrænsninger i adgang var blot nogle.
- Indtil 2015 er meget på frivillig basis, men lur mig – sker der ikke noget inden da, så sker der noget politisk, konstaterede hun.
Generelt opfordrede hun landmændene til at gå sammen i eksempelvis vandløbslaug osv. og trække på rådgiverne i forbindelse med udarbejdelse af høringssvar, for at stå stærkere overfor politikere og myndigheder.
- Vi ved ikke om loven bliver til noget, men vi ved at miljøgodkendelser også skal indeholde ændringerne. Derfor er høringssvar til naturplaner vigtige, slog Annette Pihl Pedersen fast.