Planen for Danmarks største nationalpark – Nationalpark Det Sydfynske Øhav – ligger nu klar, men den har ikke opbakning fra lodsejerne, der ejer 96 procent af det areal, som skal lægge jord til nationalparken.

- I loven står der, at en nationalpark ikke får indflydelse for de landbrug, der ligger i nationalparken, men det tror vi ganske enkelt ikke på. Vi har fået tilsvarende løfter i forbindelse med Natura 2000, og det har fået store konsekvenser for landbruget, siger godsejer Christian N.B. Ulrich, Stenstrup, der repræsenterer landboforeningen Centrovice og Patriotisk Selskab i styregruppen, som har udarbejdet nationalparkplanen, der nu er afleveret til kommunalbestyrelserne i de fem undersøgelseskommuner.

Hvis nationalparken bliver en realitet, kommer den til at omfatte alle øerne, det meste af Sydfyn og alle købstæderne. Med sine i alt 1760 kvadratkilometer – 910 kvadratkilometer land og 850 kvadratkilometer vand – bliver der tale om Danmarks største nationalpark.

- Den sydfynske nationalpark bliver næsten dobbelt så stor som den næststørste nationalpark i Danmark, og stort set al jorden er privatejet, og næsten ingen offentlig ejendom. Derfor handler vores nej til planen også om en beskyttelse af den private ejendomsret, siger Christian N.B. Ulrich.

Skeptikerforening: Stop planen nu
Formanden for Foreningen for Nationalpark Skeptikere, gårdejer Bent Juul Sørensen, Ærø, undrer sig over den foreliggende nationalparkplan, som, han mener, i højere grad vægter bosætning og turisme i forhold til det oprindelige udgangspunkt, som mere vægtede natur og kultur.

- Nu skal alle købstæderne med, og vi mener ikke, man kan bruge Nationalparkloven til at lave en nationalpark, der omfatter store byer. Det bliver i hvert fald en meget speciel nationalpark. Derfor opfordrer vi politikerne i de fem kommunalbestyrelser til at stoppe planen, før den kommer ud i offentlig høring, siger Bent Juul Sørensen.

- Det har jo vist sig, tilføjer han, at offentlige høringsrunder ikke ændrer på noget som helst. Det har vi set med høringsrunderne i forbindelse med de andre nationalparkprojekter herhjemme, blandt andet Mols Bjerge. Man lytter simpelthen ikke til de høringssvar, der kommer ind.

- Vi vil gerne være med til at gennemføre mange af de forslag, som er kommet frem i forbindelse med høringsrunden, men tingene skal ikke styres af en nationalparkbestyrelse, hvor der sidder sidde nogle organisationer og foreninger med, som ikke nødvendigvis er forankret i det sydfynske område, siger Bent Juul Sørensen.

Formand beklager modstanden
Formanden for styregruppen, forhenværende borgmester Jørgen Otto Jørgensen, Ærø, beklager, at landbruget og skovbruget på Fyn ikke kan gå ind for planen for en sydfynsk nationalpark.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at landbruget og skovbruget ikke vil være med. Vi har haft deres bekymringer og modstand med i vores overvejelser, men vi mener, at det lovgrundlag, der ligger i form af Nationalparkloven, er med til at sikre lodsejernes rettigheder. Landbruget og skovbruget kan sige nej til at deltage i de projekter, de bliver præsenteret for, siger Jørgen Otto Jørgensen.

Næstformand i styregruppen, Flemming Madsen, Svendborg Kommune, peger på, at flere lodsejere har ændret holdning til projektet.

- Mange af de landmænd, som fra starten udtrykte bekymring overfor projektet, har efterfølgende ændret holdning, og jeg er sikker på, at flere og flere vil kunne se de udviklingsmuligheder, der ligger i en nationalpark, siger Flemming Madsen, som mener, at skeptikere og modstandere af nationalparken bygger deres bekymringer på tro i stedet for fakta.

- Der er ingen, der kan sige, hvordan loven ser ud om 20 år, påpeger han. Vi er nødt til at forholde os til virkeligheden, som den ser ud i dag, og her er loven meget klar, der kan kun blive tale om frivillige aftaler med lodsejerne. Ingen kan tvinge landmændene til at ændre deres produktion.