I UDKANTEN: Kontakt og samvær med naboer har stor betydning for, at tilflyttere kommer til at føle sig hjemme i deres nye omgivelser.
Hvert år vælger tusindvis af danskere at flytte til landets yderområder. Mange af tilflytterne er børnefamilier og ældre par, som kommer fra en storby. De ønsker trygge og overskuelige rammer med naturen i baghaven.
De fleste tilflyttere bliver glade for deres nye omgivelser, men mange overvejer allerede indenfor det første år at flytter igen på grund af mangelfuld service og dårlig integration i de områder, hvor de har slået sig ned.
Livet på landet er således ikke altid lutter lykke og idyl. Tilflytterne oplever blandt andet, at børnepasning og skoletilbud er utilstrækkelige, den kollektive trafik er mangelfuld, og mange tilflyttere synes også, at det er svært for dem at blive en del af lokalsamfundet. Det sidste gælder cirka 25 procent af tilflytterne.
Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut, som har kortlagt årsagerne til både til- og fraflytninger i landdistrikterne.
- Vi kan se, at næsten hver fjerde tilflytter vælger at flytte igen inden for det første år. Og de problemer, som tilflytterne peger på, kan meget vel være årsagen til fraflytningen, siger seniorforsker Helle Nørgaard, der står bag undersøgelsen sammen med en gruppe forskere fra Aalborg Universitet.
Velkomst og integration
Der er med andre ord behov for en indsats, hvis tilflytterne i yderområderne skal fastholdes, og her viser undersøgelser fra både Danmark og udlandet, at kontakt og samvær med naboer har stor betydning for, at tilflyttere kommer til at føle sig hjemme i deres nye omgivelser.
- Det handler om at give tilflytterne en god start og velkomst, og her kan tilflytterforeninger eller lokale ambassadører hjælpe dem med at falde til og blive integreret. Mange tilflyttere savner at blive budt velkommen og oplever, at det er svært at blive lukket ind i lokalområdet, fortæller Helle Nørgaard.
Undersøgelsen viser et stort sammenfald mellem de tilflyttere, som synes, det er svært at blive en del af området. og som svarer, at hverken naboer eller andre beboere i området har forsøgt at inddrage dem i lokalområdet.
- Det er især tilflytterne, som har bosat sig i landsbyer, der ikke føler sig hjemme. En af årsagerne kan være, at forestillingen om at bo på landet ikke svarer til virkeligheden, og at der ikke udvikles sociale relationer, eller at dagligdagen ikke fungerer i forhold til forskellige former for service, påpeger Helle Nørgaard.
Inddragelse i foreningslivet
Foreningslivet og fælles aktiviteter, så som idrætsaktiviteter, spiller en vigtig rolle i forhold til yderområdernes sociale liv og sammenhængskraft, og her viser undersøgelsen, at der er flere fastboende end tilflyttere – nemlig 70 procent mod 55 procent – som deltager i foreningsaktiviteter, aftenskole, sportsklub eller lignende.
- Der er altså en ret stor gruppe af tilflyttere, som ikke deltager aktivt i foreningsaktiviteter, siger Helle Nørgaard, som tilføjer, at undersøgelsen viser, at enkelte tilflyttere føler sig afvist i kontakten med lokale foreninger, mens andre afholder sig fra at deltage i lokale aktiviteter og foreninger, fordi de er bange for at virke påtrængende.
Det påvirker både muligheden for at opretholde lokale aktiviteter og sammenhængskraften og betyder samtidig, at tilflyttere isoleres.
- Tilflytternes manglende deltagelse og involvering i foreningsaktiviteter kan dog også være et udtryk for, at de tidsmæssigt er ophængt på grund af arbejde og familie, påpeger Helle Nørgaard.
Kommunernes indsats vigtig
Landkommunernes indsats er også vigtig. Undersøgelsen viser, at 40 procent af tilflytterne får en velkomstmappe med praktiske oplysninger, og at en mindre del også får adgangsbilletter til lokale attraktioner, men også at cirka 45 procent af tilflytterne ikke bliver budt velkommen af kommunen.
Rapporten peger desuden på vigtigheden af, at kommunernes indsats er sammenhængende.
- Det er for eksempel ikke heldigt, hvis kommunen med den ene hånd forsøger at tiltrække ressourcestærke børnefamilier, og samtidig med den anden hånd har planer om at nedlægge skoler, daginstitutioner og busruter, påpeger Helle Nørgaard.
- Det går især ikke, tilføjer hun, når cirka hver fjerde husstand i yderområderne har børn, og de større børn har brug for offentlig transport for at komme til en uddannelsesinstitution, fritidsaktiviteter eller lignende.
Over en tredjedel af beboerne i yderområderne – det gælder både tilflyttere og fastboende – oplever, at den offentlige transport er mangelfuld.
I denne tid sætter Landbrug FYN fokus på nogle af de problemer og udfordringer, som landdistrikterne – eller udkantsdanmark, som det også hedder, står overfor.
I serien har vi foreløbig bragt følgende artikler:
? Tomme landbrugsbygninger oser af forfald
? Fra svinegård til lagerhotel
? Landliv i ensomhedens skygge
Kontakt gerne journalist Ebbe Mortensen på 66 13 46 64 med idéer til artikelserien.