MÆLKEBØTTER: Økolog Michael Mohr Jensen, Broendegården i Nørre Aaby, har overtaget Nakkelunds produktion af Fynsk Mælkebøttesaft.
Michael Mohr Jensen, 47, der i en snes år har produceret økologiske grøntsager på Vestfyn, overtog ved sidste årsskifte Rasmus Mathiassens og Nakkelunds produktion af Fynsk Mælkebøttesaft i den vestfynske landsby Nakke.
På den oprindelige proprietærgård Broendegården på Assensvej nummer 17 i Nørre Aaby, har Michael Mohr Jensen, der er tredje generation på gården, siden 1998 på en halv snes hektar produceret økologiske grøntsager i sædeskifte med 40 hektar planteavl.
- Men inden jeg overtog Broendegården, der i sin tid blev erhvervet af min morfar og - så vidt jeg har formået at finde frem til - første gang blev registreret helt tilbage i 1492, dyrkede jeg økologiske grøntsager på en mindre ejendom med seks hektar i Turup, tættere ved Assens, siger den vestfynske økolog, der er uddannet på Kalø Økologiske Landbrugsskole.
Michael Mohr Jensen producerer blandt andet økologiske kartofler, gulerødder, løg, porrer, majs, rosenkål, og selleri, der fortrinsvis afsættes til Netto og Coop, ligesom en række mindre økokulturer importeres fra udenlandske kolleger til videresalg i Danmark.
- Vi har valgt at importere og sælge de kulturer, der kun i et mindre omfang efterspørges i Danmark, siger Michael Mohr Jensen, der også på Broendegård driver en mindre gårdbutik.
20.000 liter mælkebøttesaft
At Broendegårdens produktion af økologiske grøntsager ved sidste årsskifte blev udvidet til også at omfatte en årlig produktion af 20.000 liter mælkebøttesaft, der først og fremmest ved postordresalg og via Internettet afsættes i to liters bag-in-box, hænger sammen med Michael Mohr Jensens lyst til at prøve nyt.
- Som økolog er jeg et nysgerrigt menneske, der brænder for at prøve nye muligheder. Men der er også en anden grund til, at jeg kigger mig omkring for på lidt længere sigt at finde nye nicher. Det er nemlig et fysisk slæb at være økologisk avler, og jeg har svært ved som 60-årig fortsat at se mig selv bakse med store og tunge afgrøder.
Michael Mohr Jensen flytter i løbet af i år Fyns Mælkebøttesafts produktionsanlæg fra Nakkelund til Broendegården, ligesom et forpagtet areal på tre hektar med mælkebøtter på Nakkelund skal erstattes med planter på Broendegårdens egne jorder. Der kan høstes på mælkebøtteplanter i fire år, inden de skal lægges om.
Ikke af nyere dato
Mælkebøtten har gennem århundreder været anvendt for sine mange gode egenskaber. Og allerede i middelalderen dyrkede munke mælkebøtter i deres klosterhaver.
Men det var købmand Martin Lægteskov - også kaldet »Den kloge mand i Assens« - der i 1950'erne først blev opmærksom på plantens muligheder som et gavnligt helsemiddel, da han lindrede sine gigtsmerter ved at spise mælkebøtteblade og drikke saften, der blev presset ud af mælkebøtterne.
I 1965 gik Martin Lægteskov i et produktionssamarbejde om mælkebøttesaft med familien Brandt på gården Nakkelund. I begyndelsen af 1990'erne overtog Rie og Hans Peder Mathiassen Nakkelund og mælkebøttesaft-konceptet, som i 2003 blev overdraget anden generation, Pia og Rasmus Mathiassen.
Skånsom bearbejdning
Både mælkebøttens rødder, blade og blomster indgår i Fyns Mælkebøttesaft.
I begyndelsen af maj, hvor planten indeholder flest nyttige stoffer, høstes blade, stængel og blomster, der varmebehandles ved pasteurisering i en tromle, der presser saften ud. Plantens rødder tages op i begyndelsen af oktober, når mælkebøtten er visnet.
Saften fyldes i store tanke i et kølerum, hvor den i et halvt år modner ved maksimum fem grader. Derefter centrifugeres saften nogle gange, inden den analyseres for indholdsstoffer, smages til, og fyldes i to liters bag-in-box, der beskytter mod sollys og luftens ilt.
Naturlig fordøjelse
Mælkebøttesaft er et kostmiddel, der renser kroppen og samtidig fremmer en naturlig fordøjelse.
- Al erfaring fra mennesker, der drikker mælkebøttesaft viser, at de har fået en bedre fordøjelse. Men hvad bedre er, har jeg mærket det på min egen krop, siger Michael Mohr Jensen og føjer til, at der også er videnskabelig belæg for, at mælkebøttesaft indeholder bitterstoffer, der øger udskillelse af galde og dermed har en positiv virkning på kroppen.
- Og det er formentlig forklaringen på, at mælkebøttesaft dæmper gigtsmerter, siger den økologiske producent i Nakke.