Brødrende Jens og Niels Wibholm på Lolland må omså 125 hektar hvedemarker på grund af sneskimmel. Det er ganske kendetegnende for markerne på det sydlige Lolland, vurdere planteavlschef.
- Konsulenten siger, at der skal være mindst fem rodspirer for, at de kan suge næring nok op af jorden, siger Jens Wibholm efter, han har hevet en hvedeplante op med kun to hvide rodspirer.
Marken på 35 hektar, der ligger ved gården Nøbøllegaard ved Holeby på Lolland, er den mark, der er hårdest ramt af de 650 hektar, som han driver i området i et selskab med sin bror Niels Wibholm.
Efter en vinter med store mængder sne kunne de bruge forårets første dage på at konstatere, at de må så 125 hektar ud af 300 hektar med vinterhvede om.
- Det var let at tage beslutningen på denne mark, men på nogle af de andre marker, som egentlig ser ret grønne ud, var det da sværere, siger Jens Wibholm. Brødrene tog beslutningen efter en konsultation med en af deres fars venner, der er tidligere konsulent.
- Det er lidt ærgerligt, når de står og se grønne ud, at vi skal så om, fortsætter Jens Wibholm.
Hveden ser ikke godt ud
Men de er ikke de eneste, mener planteavlschefen fra Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Claus Nørgaard.
Flere andre af de store gårde på Sydlolland skal så over 100 hektar hvede om, så det trækker hurtigt op i det område, der er blevet absolut hårdest ramt på Sydhavsøerne. Planteavlschefen vurderer, at omkring en tredjedel af markerne skal sås om.
- Der er ikke rigtig noget af hveden, der ser rigtig godt ud. Det er hovedsagligt det sydlige Lolland, hvor der skal sås om. Det er sneskimmel, der har ramt rigtig hårdt. Planterne er rådnet væk, og derfor skal der helt sås om, siger han.
Selvom markerne ikke er så flotte, som de plejer at være, så maner Claus Nørgaard dog til besindighed. Han mener ikke, at det nødvendigvis giver mening at så om til byg i de områder, hvor man er ramt, men hvor hveden ikke er helt død.
- Hvedemarken kan overraske positivt, og selvom den kun giver 60 hkg, så er det ikke sikkert, at en bygmark giver mere, siger Claus Nørgaard.
Kartofler, raps og roer
Bygmarker tror brødrene Wibholm heller ikke særlig meget på. Derfor vil de lægge kartofler og så roer og vårraps på de 125 hektar ødelagte marker.
Kartoflerne kom som en redning udefra. Kartoffelfirmaet Strandholm I/S havde fået en større ordre på læggekartofler end de havde regnet med, så de skulle udvide deres arealer. Derfor ringede de til brødrene Wibholm for at høre, om de kunne leje sig ind på noget af deres jord.
På den måde blev 35 hektar af de ødelagte hvedemarker reddet, hvor Strandholm I/S tager sig af det meste arbejdet.
- Den mark håber vi, at vi ikke behøver at gøre for meget ved, siger Jens Wibholm fra sin traktor, mens han kører rundt og er i gang med at så på en anden mark på Falster.
Foruden de 35 hektarer, som de lægger kartofler i, så sår brødrene Wibholm 20 hektar ekstra roer, som de må sælge til verdensmarkedspris og de resterende 70 hektar, sår de vårraps i.
- Vi har ikke meget erfaring med vårraps, men der er jo nok af vårbyg, så nu prøver vi det, siger Jens Wibholm, der ikke ligefrem ser frem til at skulle ud og så markerne om.
- Det er da ærgerligt med alle de timer, man har brugt på at køre og harve og sprøjte i efteråret. Så sjovt er det heller ikke køre rundt i markerne, siger Jens Wibholm.