Vintervejret påvirker gyllehåndteringen

Når vintervejret har bidt sig fast, medfører det forsinket mulighed for gyllekørsel. Derfor har nogle landbrug kapacitetsproblemer i gylletanken.

- Det kræver handling, da ingen gylletank må løbe over, påpeger planteavlskonsulent Ove Englund, Centrovice i Vissenbjerg, og nævner muligheden for at bruge foreningens hjemmeside.

Her er der lavet en gylleblog, hvor landmænd med ledig kapacitet i gylletank melder ind. En information, som giver kolleger med manglende kapacitet en mulighed. Bloggen er oprettet efter flere henvendelser til foreningen, og konsulenten håber på, at nogle vil kunne hjælpes.

- Datomæssigt må der køres i februar, men aktuelt er det tilrådeligt. Jorden er frossen, og det giver stor risiko for overfladeafstrømning. Såfremt kørsel er påkrævet, så må det kun ske lovligt på bevoksede, flade marker. Ellers kræver det som bekendt nedarbejdning inden seks timer, fremhæver Ove Englund.

Forureningsansvar er landmandens
Sker der en forurening, er det indlysende nok landmandens ansvar, med muligt bødeforlæg og brud på krydsoverensstemmelse. Forkert udbragt gylle giver også dårlig udnyttelse, ligesom næringssalte vil kunne forårsage svidninger af afgrøden.

- Hvis gyllen kun er nede i et par centimeters dybde, og jorden vel og mærke er frossen herunder, er der stor risiko for iltfattige vilkår for planterne, som i værste fald bukker under. Udnyttelsesprocenten bliver ekstrem lav, og fra Landscentret lyder meldingen, at halvdelen af kvælstofværdien kan være væk, siger Ove Englund.

Fra Landscentret er der ganske vist forsøg, der viser gevinst ved at udbringe gylle tidligt på året. Ni landsforsøg over tre år fra 2007 til 2009 viser, at gevinsten ved at slangeudlægge gylle i februar i stedet for i april i gennemsnit var 2,5 hektokilo pr. hektar.

- Forsøgene i alle tre år er imidlertid lavet under forhold, der er svært sammenlignelige med den vinter og det forventeligt udsatte forår, som vi oplever i år, bemærker Ove Englund.

- Det er klart, at den første gode lejlighed til gyllekørsel skal udnyttes. Ingen ved, hvornår den næste er til stede, men lige nu er det ikke til at forudse. Benyt i stedet tiden til at efterse gyllevognen, så det maskinelle grej ikke svigter, når det gælder, opfordrer planteavlskonsulenten, inden han giver bud på prioriteringen af gyllens fordeling.

Prioritering af gylletildeling
Afgrødernes gødningsbehov varierer og påvirker gyllefordelingen. Vinterrapsen kan bruge gyllen fornuftigt, og har som overvintrende afgrøde brug for tidlig gødskning.

- Derfor kan rapsen være topprioritet for anvendelsen af årets første gylle, når der er farbart, men er vinterrapsen tilført gylle i efteråret, så skal der måske bruges handelsgødning, såfremt gylletildelingen ikke kan foregå tidligt nok på grund af vintervejret, vurderer Ove Englund.

- Gyllemængden vil variere, men der skal være plads til kvælstof med supplerende svovlgødskning, så det er med at få det til at gå op i gødningsplanen. De fleste af de landmænd, jeg betjener, bruger udelukkende handelsgødning til vinterrapsen i foråret.

Ove Englund nævner, at 35-40 kg svovl pr. hektar fra handelsgødning er påkrævet, og det kan være med NS 26-14 eller svovlsur ammoniak NS 21-24.

Pas på køreskader
Generelt skal der passes på køreskader ved gylleudbringningen, men især i vinterbyg, som er sart overfor strukturskader.

- Vinterbyg skal have så tidlig tildeling som mulig, og det skal ikke vente til april, hvis der skal avles tilstrækkeligt. Vinterrug skal også have gylle rimelig tidligt, men moderat, da der skal passes på lejesæd, da rugen er mindre stråstiv.

Ove Englund mener, at det er godt at dele gødskning, hvis det kan lade sig gøre i forhold til N-kvoterne. I rugen kan handelsgødning også være aktuel, og den kan trækkes hen til først i maj for at få afgrøden til at blive stående op.

Planteavlskonsulenten tilføjer, at rugen forekommer mere robust overfor svovlmangel end de andre vintersædsafgrøder.

For vinterhveden er det klare budskab, at den skal tilføres gødning så tidlig som muligt og gerne en del gylle. Det er også bedst at dele gyllen til hvede, men der er oftest for lidt at dele af. Hvis det er muligt, deles handelsgødningen også til hveden.

- Når det gælder vårsæd, er markens beskaffenhed afgørende. Man skal ikke køre, før den er afdrænet og farbar, da det ellers giver ekstrem strukturskade. I øvrigt giver nedfældet gylle til vårsæd på stubjord før pløjning og såning gode resultater, konstaterer Ove Englund.

- Metoden benyttes af mange kvægbrugere til majs, og det giver gode tilbagemeldinger, hvilket er positivt med forberedelsen til ændringen af lovkrav fra 2011, påpeger Ove Englund.