Skal renterne stige eller falde i den kommende tid? Økonomerne var ikke helt enige på Agromarkets finansieringskonference i går i LandboMidtØsts lokaler i Viborg.

Mens Jens Schjerning, cheføkonom i LandboSyd og analytiker i Agromarkets, gætter på et fald på 1-1,5 procent i de lange renter i de kommende par år, nøjedes afdelingsdirektør i Nordea Markets, Niels Jørgen Pedersen, med at vurdere, at den ikke vil stige af betydning i den kommende tid.

De to var også uenige om, hvor lang tid, der går, før renten stiger igen. Niels Jørgen Pedersen gættede på, at den lange rente vil begynde at stige før 2013 i modsætning til Jens Schjerning, der gætter på, at rentebunden - når man inddrager historiske erfaringer - først vil komme i 2013.

Niels Jørgen Pedersen kunne godt forstå, hvis landmændene vælger at læne sig op ad Agromarkets vurdering. Det vigtigste er dog så, understregede han, at landmændene er klar til at lægge et »stop loss« ind, hvis nu Agromarkets ikke får ret, og renten for eksempel stiger 1 procent i stedet for at falde.

Få en exit-strategi
- Find ud af, hvornår I vil erkende, at I tager fejl. Er det for eksempel ved en rente på 4 procent? Overvej strategien, og læg så løbende nye stop loss ind i takt med udviklingen, pointerede Niels Jørgen Pedersen, der indrømmede, at landmændene og bankerne, i fællesskab, ikke har været for gode til at lave sådanne exit-strategier hidtil.

- Men det er vi nu, konstaterede han tørt, og henviste til et rentefald den 7. december 2008, som tog alle på sengen. På denne dag faldt renten helt ned til 3 procent - med de muligheder, det giver finansielt. Det var bare de færreste, der nåede at reagere, for de havde ikke forberedt sig på, at situationen kunne opstå, og dagen efter steg renten igen.

- Når trenden vender, er der ofte en »udmattelsesdag«, og så vender kurven lynhurtigt derefter. Hvis nu det skete i morgen, hvor mange af jer ville så være klar, spurgte han forsamlingen af hovedsageligt landmænd og konsulenter.

Klar til stigning
Niels Jørgen Pedersen mener, at selv om der godt kan gå lidt tid, inden renterne igen stiger, så kan det ske meget pludseligt.

- Alene forventningerne til, at inflationen vil stige, kan få renterne til at stige, sagde han.

Niels Jørgen Pedersen vurderer, at den nuværende situation på en del punkter adskiller sig fra tidligere tiders alvorlige økonomiske kriser.

- Renten er kunstigt lav nu, og pengemængden er historisk stor. Derudover er der en række klart inflationsskabende faktorer såsom råvarer og olie, som kan være med til at få renten til at stige - ikke voldsomt, men hurtigere end mange måske forventer, pointerede Niels Jørgen Pedersen over for Effektivt Landbrug.

Fed opmærksom
Niels Jørgen Pedersen mener desuden, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er meget opmærksom på ikke at begå samme fejl som efter 2001, hvor den i flere år i træk sænkede renten til et meget lavt niveau, hvilket ifølge mange iagttagere er en stor del af årsagen til, at konjunkturboblen blev skabt, og som vi alle nu ved - bristede igen.

- Den fejl vil den amerikanske forbundsbank ikke begå igen. Fed vil ikke risikere at være med til at skabe en ny boble, understregede Niels Jørgen Pedersen.

En stor del af konferencen handlede også om mange landmænds finansiering i schweizerfranc og køb af fastrenteswaps.

Her anbefalede Nordea-afdelingsdirektøren landmændene at tage styringen, hvis ikke de allerede har gjort det, og fastlægge, hvornår tabet er stort nok til, at man skal ud eller lave modgående forretninger. 

I den forbindelse gjorde han opmærksom på, at risikoen ved at handle er øget i takt med landbrugsbedrifternes faldende egenkapital og de større udsving i råvarer, valutaer, osv.

Råd
Herefter gav Niels Jørgen Pedersen en række tips til, hvordan man ved hjælp af nye finansielle tiltag, for eksempel swaps, kan skaffe nødvendig likviditet det næste års tid eller minimere forventede tab på nuværende swaps.