Økonomi er det bedste argument for at producere klimavenligt, og hvis vi gør noget ved det, får vi også en konkurrencefordel, lyder det fra Arla Foods.
Økonomi er det allerbedste argument for at producere bæredygtigt. Der er en direkte sammenhæng mellem effektivitet – hvad det koster at producere – og klimapåvirkningen. Høj effektivitet betyder lav klimapåvirkning.
Det fortæller Jan Dalsgaard Johannesen, koncernmiljøchef i Arla Foods, på AgroTechs møde om klimaeffektiv fødevareproduktion.
- Vore tal viser, at en effektiv produktion rent faktisk også giver et lavere CO2-udslip pr. liter mælk. Det er endnu et godt argument for at arbejde mere med sagen, siger han.
Arla Foods vil reducere CO2-belastningen med 25 procent inden år 2020. I første omgang tages der fat på produktion, transport og emballage.
Konkurenceparameter
- Efter COP15 er det endnu vigtigere, at landbruget gør noget på dette område. Der skal jo bruges fødevarer, og jeg er sikker på, at hvis vi gør noget ved det, får vi også en konkurrencefordel, begrunder Jan Dalsgaard Johannesen.
- I fremtiden vil vi afgjort tilbyde nye produkter med lavere klimabelastning, tilføjer han.
Spørgsmålet er allerede en konkurrenceparameter i business-to-business leddet. Eksempelvis leverer Arla Foods meget til blandt andet Danone, hvor man skal oplyse CO2-udledning på produkterne.
- Hvis vi vil være en foretrukken leverandør, skal vi fremover kunne levere data om klimapåvirkning. Vores største marked er England, hvor 30 procent af varerne afsættes, og her mærker vi allerede nogle produkter i detailleddet med klimabelastning, fortæller klimachefen.
Genbrugsplast
I dag er det kun i Tesco, at produkterne mærkes med kulstoffodaftryk.
- Vi har landmænd, som leverer klimamærket mælk til Tesco, og de får en lille merpris for at leve op til nogle specifikke krav om at anvende vedvarende energi, reducere drivhusgasudledning og genanvendelse af ikke-organisk affald, siger Jan Dalsgaard Johannesen, og fremviser emballagen til tre forskellige slags mælk med tre forskellige værdier for CO2-udledning.
I England sælges Arla-mælk – »a pint of milk« – nu også i flasker lavet af genbrugsplast. Det er der stor interesse for, og ifølge Arla-chefen er der ingen tvivl om, at denne tendens vil fortsætte.
Ikke i Danmark
På det danske marked har Arla Foods valgt ikke at klimamærke produkter under eget mærke, da der ikke er en fælles standard for klimamærkning, men reduktion af CO2-udledning er en af hjørnestenene i strategien, og Jan Dalsgaard Johannesen forudsiger, at der kommer til at ske rigtig meget på dette område.
Han viser en sort mælkekarton fra Arla Foods i Sverige.
- Vi lancerede den i forbindelse med Verdensnaturfondens »Sluk Lyset« kampagne, og den vakte meget opmærksomhed i de svenske kølediske, og vandt desuden en designpris. Vores idé var at gøre opmærksom på, at vi også arbejder med klimaspørgsmål, beretter han.
Arla Foods har også kompenseret for klimabelastningen ved at plante træer i Mozambique.
- Jeg har selv været skeptisk. Nogle vil sige, vi køber aflad. I årene fremover vil vi prioritere, at der bruges flere midler på innovation af vore produkter, understreger Jan Dalsgaard Johannesen.
Forbedringsmuligheder
- I forhold til mælk, er det brugen af fossilt energi og udledning af methan i primærproduktionen, der fylder langt det meste, oplyser han.
Arla Foods udleder årligt 10,2 millioner ton CO2, heraf udleder mælkeproducenterne de 8,8 millioner ton.
- Men der er store muligheder for forbedringer på primærsiden, påpeger han, og viser en undersøgelse fra England, hvor der er en spredning fra 834 til 1275 gram CO2-udledning pr. produceret liter mælk mellem grupperne af bedste og dårligste fjerdedel af mælkeproducenterne.
Mejeriselskabet skubber på, for at udvikle og udbrede biogas.
- Der er ikke i tvivl om, at det er den største enkeltfaktor i forhold til klimabelastningen, vurderer Jan Dalsgaard Johannesen.