Hård kritik af svineprognosen

Man må vænne sig til mindre justeringer på svineprognosen, siger Karsten Flemin, markedsanalytiker i Landbrug & Fødevarer.

Det er primært, forventninger om større produktion i EU end tidligere ventet, der får Landbrug & Fødevarer til at justere sin prognose for noteringen af svin med 25 øre i forhold til den prognose, som blev lavet for tre måneder siden.

25 øre er dog kun en mindre justering, fortæller Karsten Flemin, markedsanalytiker i Landbrug & Fødevarer. Han mener ikke, at der er noget usædvanligt i, at når man laver disse prognoser hvert kvartal, så vil der komme justeringer.

- Der er jo mange ting, der har indflydelse på priserne. Bare se på sådan noget som valutakurser og hvor meget, de kan ændre sig på en dag, siger Karsten Flemin.

Han nævner også futurepriserne på svin i USA som eksempel på noget, som hele tiden går op og ned.

- Forventnigerne til hvad prisen bliver om tre måneder kan jo her ændre sig 30 øre på en dag, siger Karsten Flemin.

Han mener, at det helt store problem med Landbrug & Fødevarers prognoser, og for svinenoteringen og den kritik, der kommer er, at der har været tale om nedjusteringer de sidste gange frem for opjusteringer.

- Jeg kan udmærket følge frustrationen. Det er forbandet ærgerligt. Og sidst da vi nedskrev prognosen med 1 krone, kan jeg også godt følge, hvorfor vi blev kritiseret. Det var finanskrisen, som vi undervurderede, men en justering på 25 øre. Det må man altså vænne sig til, at det vil være rimelig almindeligt, siger Karsten Flemin.

Stadig for optimistisk
Blandt kritikerne af Landbrug & Fødevarers svineprognose finder man cheføkonom i LandboSyd og analytiker i AgroMarkets, Klaus Moltesen Ravn.

- Vi har hele tiden sagt, at de ikke kan holde den prognose, de havde lavet, og nu må vi desværre konstatere, at vi fik ret. Jeg synes det er skuffende, at analytikere ikke kan ramme det bedre, siger Klaus Moltesen Ravn.

- De har altid nogle gode forklaringer på det, men jeg synes altså bare, at det er lidt trist for erhvervet, at man nu igen kan starte med at lave reviderede budgetter for svineproducenterne, siger Klaus Moltesen Ravn.

Han mener, at man for at få de bedste prognoser bør kæde dem sammen med futuremarkederne i Tyskland og USA, da disse oftest giver et meget præcist billede af markedsdeltagernes forventninger til fremtiden.

Uden han vil komme nærmere ind på konkrete tal, så mener han at prognosen for 2010 stadig kan komme under pres.

- Jeg tror, man overvurderer efterspørgslen. Det er selvfølgelig dejligt, at man er optimistiske, men man skal også være realistiske, siger han, og fortæller, at han siden august selv har rådgivet landmænd til at budgettere under Landbrug & Fødevarers prognose for, at de ikke skal få problemer med bankerne.

Slet ikke hvad vi har brug for
En anden af kritikerne, Danske Svineproducenters formand, Torben Poulsen, ærgrer sig også over nedjusteringen, og mener, at Landbrug & Fødevarer har en kæmpe opgave over for bankerne og kreditinstituttet med at få formidlet, hvorfor det er, at de gør, som de gør.

- Det er slet ikke, hvad vi har brug. Vi har brug for troværdige prognoser lige nu i den situation, som vi står i. Det nytter ikke noget, hvis banker og kreditinstitutter finder vores prognoser oppustet, siger han, og fortæller, at han dog ikke tror, at det er af ond mening, at Landbrug & Fødevarers prognoser ikke passer.

- Men hvis det er sådan, at vi så også skal nedjustere igen næste gang, så kan vi jo snart lige så godt lade være med at lave budgetter, så kan vi jo lige så godt bare lave en udgiftsorientering til bankerne. Indtægterne har vi åbenbart meget meget svært ved at forudsige, siger Torben Poulsen.

Svineproducenternes formand frygter også, at bankerne begynder at kigge andre steder hen end på Landbrug & Fødevares prognoser, når de skal kigge på svinenoteringen.

- Og det er ikke godt. Vores egen prognose burde være den mest troværdige. Den må der ikke, kunne sættes spørgsmålstegn ved. Der må simpelthen ikke være nogle skjulte politiske motiver bag den. Den skal være så reel som overhovedet muligt, lyder det fra Torben Poulsen.

Han finder det tankevækkende, at prognosen gang på gang skal nedjusteres, når analytikere i for eksempel Agromarkets, er ude at sige, at prognosen fra Landbrug & Fødevarer er for optimistisk.

At prognosen fra Landbrug & Fødevarer skulle være bestemt af skjulte politiske motiver afvises dog klart af Karsten Flemin.

- Nu laver jeg den, og jeg har ingen politiske motiver overhovedet. Hvis man kigger henover årene, så kan man da også se, at jeg lige så mange gang har ramt for højt som for lavt, siger Karsten Flemin.

Læs også