Jordskokker er en flerårig afgrøde, som kan give store udbytter og producere en stor mængde biomasse. Derfor er den også interessant til energiformål.

- I en undersøgelse med ni forskellige afgrøder til biogas kom jordskokker ud med den største nettoenergiproduktion. Jordskokker havde et energioverskud på 180 GJ pr. hektar, sagde konsulent Felix Bentzen på Gefions store årlige planteavlsmøde i Ringsted sidst i november.

Felix Bentzen har dog endnu ikke set jordskokker som energiafgrøde i det virkelige liv.

- Nej, der tales ikke meget om afgrøder til biogas på Sjælland. Ikke i større stil i hvert fald. Biogasanlæg bruges primært til omfordeling af gylle. Det er det, der er drivkraften bag biogasanlæg, vurderer han.

El-prisen skal stige
Ifølge Felix Bentzen er el-prisen for lav til, at der dyrkes afgrøder til biogas i Danmark. Med en betaling på 74 øre pr. kilowatttime for el produceret på biogas er der ikke økonomi i at bruge afgrøder i biogasanlæg.

- Hvis kornprisen kommer til at ligge på 80 kroner, så kan det måske godt blive økonomisk interessant at fylde det i biogasanlæg, men vi håber ikke, at kornprisen skal ligge så lavt, fortæller planteavlskonsulenten.

Indtil videre er det kun gylle, der bruges. Det er svært at få økonomi i biogasanlæg, og anlæggene er ikke i stand til at betale for råvarer.

Ud over el laver et biogasanlæg også varme hele året, og hvis der laves mere, end der kan afsættes til opvarmning, er det spild, og det begrænser den samlede effektivitet.

- Hvis overskudsvarmen ikke kan afregnes i lavbelastningsperioden om sommeren, er den samlede udnyttelse ikke høj. Men det spiller naturligvis en mindre rolle, hvis el-prisen er høj, forklarer Felix Bentzen.

- Hvis vi begynder at bruge afgrøder i anlæggene, kan man eventuelt reducere problemet ved at fylde mindre i dem om sommeren, men der er stadig udgifter til anlægget, personale og drift, tilføjer han.

Sukkerroer bedst
Udviklingskonsulent i AgroTech, Søren Ugilt Larsen, har lavet forsøg med vækst og udbytte i energiafgrøder som jordskok, hamp, roer og majs. Her giver sukkerroer det største tørstofudbytte.

- Roer gav over 20 ton tørstof i top og rod, og derfor ligger bruttoenergiudbyttet også højt i roer, men der skal selvfølgelig også tages højde for energiforbruget og omkostningerne ved dyrkningen, siger han.

Jordskok rangerer højt
Men jordskok rangerer også ret højt på grund af sit udbyttepotentiale.

- Vi har to sorter af jordskokker – en tidlig og en sen type. Den tidlige sort, Nora, har givet 11 ton tørstof pr. hektar i top og rod, og den sene sort, Krogerup, har givet 16 ton, fortæller Søren Ugilt Larsen.

De blev høstet i midten af november, men det er endnu uklart, hvilket tidspunkt, der er det optimale høsttidspunkt. Hvis man høster tidligere, får man også en større mængde top. Først udvikles toppen, og i løbet af efteråret flyttes energien ned i knoldene.

- I den sene sort befandt over halvdelen af tørstofudbyttet sig stadig i toppen, da vi høstede. Den tidlige sort havde kun en fjerdedel af tørstofudbyttet i toppen, beretter udviklingskonsulenten.

Store forskelle på klonerne
Gitte K. Bjørn, som er seniorrådgiver ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, mener, at der er meget store forskelle på sorterne.

- Der er store forskelle på klonerne, på toppen, på udbyttet og på planternes højde. De sene sorter danner først knold meget sent, kraften trænger først sent ned i knoldene, understreger hun.

Gitte K. Bjørn arbejder blandt andet med at bevare en klonsamling af ældre sorter af jordskokker ved Institut for Havebrugsproduktion i Årslev. Samlingen består af 17 forskellige sorter af jordskokker og er en del af den nordiske samling af plantegenetiske ressourcer under Nordisk Genbank.

Top eller knolde
Ifølge Søren Ugilt Larsen er det også stadig uafklaret, om det er top eller knolde eller begge dele, man skal satse på at høste, og hvordan det kan gøres rationelt i praksis.

- Jord i et biogasanlæg er uønsket, og hvis knoldene skal bruges i et anlæg, hvordan skal man så i praksis høste knoldene, så man undgår at få jorden med, spørger han.

- Min umiddelbare fornemmelse er, at der er størst masse i knoldene, og at det er dem, der skal anvendes til energiproduktion, mener Gitte K. Bjørn.

- Men det er pionerarbejde, og vi er stadig i den indledende fase, tilføjer hun.

Robuste afgrøder
På AgroTech er man lige nu ved at gøre forsøgene op og beregne biogaspotentiale.

- Forsøget gentages næste år. Vi vil lave vækstkurver for de enkelte arter og sammenholde det med temperatur og andre klimadata for at finde sammenhænge mellem for eksempel varme og vækst, oplyser Søren Ugilt Larsen, som håber at få udviklet noget mere på afgrøden.

Ifølge Søren Ugilt Larsen er jordskokker nem at have med at gøre. Den er robust og vælter ikke så let. Hvis man har et ordentligt sædskifte, er der ikke de store problemer med sygdomme og skadedyr

Han er ikke bekendt med, at der i Danmark dyrkes jordskok specifikt til energiformål uden for forsøgs- og forskningsregi.