Før muren faldt, dyrkede de kartofler i stor stil. Mellem 50.000 og 60.000 tons om året. Flade marker og forholdsvis sandet jord havde givet centralstyrelsen den ide, at jorden var velegnet til dyrkning af den lille jordknold, og derfor var der ingen vej udenom. Der skulle dyrkes kartofler, og det gjorde ingen forskel, at femten procent af kartoffelhøsten bestod af småsten.

- Prisen på kartoflerne var den samme hele året rundt. Og på et tidspunkt havde vi en aftale med en fabrik, der lavede stivelse. De gav mere for kartoflerne, men da centralstyrelsen fandt ud af det, overgik kontrakten til et statsejet selskab, fortæller Günther Fischer.

Han sidder i dag som øverste chef i aktieselskabet Hindsdorf ved Köthen syd for Berlin, som i dag dyrker 10.422,51 hektar fordelt på hvede (31 procent), byg (21 procent), majs (19 procent), raps (13 procent), triticale (10 procent), sukkerroer (3 procent) og solsikker (3 procent).

Det var en stor beslutning, der skulle træffes, da muren faldt. 500 mennesker havde afgivet jord til fællesskabet under kommunismen, og yderligere 100 mennesker var medlemmer, fordi de arbejdede på bedriften. Nu skulle det besluttes, hvordan jorden skulle drives videre, og derfor tog ledelsen på inspirationstur til Vesttyskland.

- Dér så vi bedrifter på mellem 100 og 200 hektar, og vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var noget for os, der var vant til stordrift. Derfor traf vi beslutningen om at drive selskabet videre som et aktieselskab med en reduceret ejerkreds på 41, der købte de resterende 560 andelshavere ud for den nette sum af fem millioner euro. Derefter tog vi til USA for at finde vores inspiration dér i stedet, fortæller Günther Fischer.

Han er betydeligt gladere for at lægge en arbejdsindsats i det nye selskab, end han var, da landet stadig hed DDR.

- Vi havde en chef, der ikke havde forstand på landbrug. Og det pinte os at se de beslutninger, han traf, og at han fik mere i løn end os andre, der vidste noget om landbrug og havde lagt jord til. Derfor var vi ikke særlig indstillede på at gøre en forskel, for det hjalp ikke alligevel, siger Günther Fischer.

En af de helt store forhindringer, mens landet endnu hed DDR, var investeringsgraden.

- Vi havde lov til at købe to nye traktorer hvert år, hvilket betød, at de reelt skulle kunne holde i 50 år, fortæller Günther Fischer.

Der er dog kommet nye boller på suppen. Hindsdorf blev i år færdig med at tærske korn og raps den 29. juli, mens andre landmænd i området stadig har en del hvede til at stå og blive mere og mere sort.

- Det skyldes en kombination af ting. For det første havde vi tre uger i træk uden en dråbe vand. For det andet har vi nok høstet med lidt højere vandprocent, end de andre ville finde sig i, og for det tredje kørte vi for første gang i år med 10 spritnye Claas 600 Lexion 30 fods maskiner, fortæller Günther Fischer.

Udover de ti mejetærskere har selskabet 51 traktorer, hvoraf cirka halvdelen stadig er af østeuropæisk fabrikat, men selskabet har også erhvervet sig 25 John Deere traktorer af forskellig størrelse.

En af de største udfordringer for selskabet har været at få nedbragt antallet af medarbejdere på bedriften.

- Der var 600 beskæftigede på bedriften, da muren faldt. Og selv om det kræver lidt flere folk at dyrke kartofler, var det alt for mange, og cheferne turde ikke fyre folk, fordi det var deres naboer. Men nu er jeg kommet til, så nu er det mig, der tager skideballen. Og det er nu lykkedes at reducere antallet af medarbejdere til 134, men det er inklusiv vores supermarked, tankstation, mælkeproduktion (700 køer fordelt på tre stalde), værksted, forvaltning og altså planteavlen, som beskæftiger de 51 af folkene, siger Günther Fischer.

Han vil gerne reducere bemandingen yderligere, men nu foregår det kun ved naturlig afgang. Til gengæld er driften rationaliseret ved hjælp af pløjefri drift, som Hindsdorf har kørt med i flere år.

- Efter vi er gået over til den pløjefri drift på alt andet end efter majs til konserves, har vi oplevet et stigende udbytte. Nu er det ved at stabilisere sig på et fornuftigt højt niveau, siger Günther Fischer.

Han påpeger, at det er planteavlen, der skal satses på.

- Vi tjener gode penge på planteavlen, mens supermarkedet kører i nul, og vi taber penge på mælkeproduktionen. Vi ville sådan set gerne helt af med køerne, men da vi startede, var opførslen af staldene allerede i gang, og derfor har vi prøvet at få det til at fungere. Men på sigt skal det væk, og så skal vi udvide planteavlen, selv om det er svært at skaffe mere jord. Men det er småting i forhold til de problemer, vi har haft tidligere. Heldigvis er det et overstået kapitel, og nu kan vi kigge fremad med fortrøstning, slutter Günther Fischer.