DLG står meget dårligt i forhold til deres udenlandske konkurrenter, når det gælder om at få solgt den danske brødhvede. Det skyldes ifølge direktør i DLG Mogens Frederiksen, at den danske kvælstofnorm til brødhvede er for lille, så den dyrkede brødhvede ikke får den topkvalitet, som markedet efterspørger.

- Vi opstiller nogle krav til kontraktavlerne, som er defineret af, hvad industrien efterspørger, og det er mit indtryk, at avlerne meget gerne vil lave et ordentligt produkt. Men det er svært at opnå superkvalitet på grund af kvælstofnormen, siger Mogens Frederiksen.

Hos Valsemøllen A/S som er en af de to møller, der formaler brødhveden, vil de hellere end gerne have det danske korn, men kun hvis kvaliteten er i orden.

- Det er soleklart, at vi hellere vil have dansk korn, for det er alt andet lige billigere end at sejle det ind, men hvis den rigtige kvalitet ikke er der, må vi jo købe det udefra, siger indkøbschef Gert Rahbek fra Valsemøllen.

Beslutningen om en grænse på 50.000 hektar til brødhvedeproduktion er trukket politisk og er baseret på, at Danmark med dette areal skulle kunne være selvforsynende, men Dansk Landbrugs viceformand Henrik Høegh er ikke tilfreds med, at halvdelen så skal importeres.

- Det tyder på, at vi skal til at banke i bordet over for dem, der indgår kontrakterne, så det kun er dem, der har størst sandsynlighed for at lave brødhveden, der får en kontrakt og dermed søger om de ekstra 48 kg kvælstof. Jeg så allerhelst, at det var møllerne selv, der indgik kontrakterne direkte med den enkelte landmand, siger Henrik Høegh.