Målet er samme udbytte

På Bregentved Gods begyndte de tilbage i 1999 at teste pløjefri dyrkning på 200 hektar. Forsøgene er gået så godt, at de fra sidste efterår har valgt at konvertere hele produktionen på cirka 3.000 hektar til den pløjefri dyrkning - vel at mærke uden udbyttetab og med en besparelse pr. hektar på 500 kroner.

- Det er et skråplan, hvis man arbejder med udbyttereduktion, for man kan ikke kontrollere, hvor meget det faktisk drejer sig om. Nu vil tiden selvfølgelig vise, om det giver udbyttereduktion hos os, men de tests, vi har lavet, har været gode nok. Sidste år havde vi sået halvdelen af rapsen i en pløjet mark og resten i en upløjet, og udbyttet var faktisk marginalt bedre i den upløjede. Og vi er ved at være igennem rapsen i år, og den viser ingen nedgang, siger inspektør på Bregentved Gods Erik Bæksted.

Den pløjefri dyrkning har til gengæld gjort, at godset er gået bort fra rajgræs i sædskiftet.

- Det giver for mange problemer med spildkorn, så vi har fjernet de 20 procent rajgræs fra sædskiftet og lagt fem procent på de andre afgrøder i rækkefølgen raps - hvede - hvede - byg. Men så ville vi også være presset voldsomt, hvis vi skulle have den mængde raps i jorden efter pløjning, siger Erik Bæksted.

De største besparelser ved den pløjefri dyrkning ligger naturligt nok i mandskab, maskiner og brændstof.

- Vi arbejder i skiftehold med jordbearbejdningen. Der er tre mand, der kører på skift i otte timer ad gangen, så den 600 hestes bæltetraktor, der klarer al jordbearbejdning, faktisk kører 24 timer i døgnet - minus selvfølgelig brændstofpåfyldning og almindelig vedligeholdelse. Det giver os en kapacitet på fire en halv hektar i timen. Og det er vel at mærke reel kapacitet. Man kan nemlig ikke bruge en måling, der viser, hvad traktor og harve kan nå på en time til noget. Det skal være inklusiv brændstofpåfyldning, vedligeholdelse og hvad der ellers måtte komme til på en almindelig arbejdsdag, siger Erik Bæksted.

Ifølge Erik Bæksted har konverteringen sparet to traktorer væk, og kapaciteten er cirka fordoblet, mens brændstofforbruget er reduceret til 65-70 procent.

Erik Bæksted mener, at en af grundene til at mange landmænd tøver med konverteringen er tradition og forestillingen om »det gode håndværk.«

- Alle landmænd kan lide at pløje. Det kunne jeg også selv. Det efterlader en flot sort mark, mens der hos os ligger totter og stritter. På et mindre landbrug betyder nogle ekstra timer i marken ikke så meget totalt set, som på et større. Vi har ikke råd til fine fornemmelser, det skal bare være det, der er mest økonomisk rentabelt, siger Erik Bæksted.

Desuden har der også været mange diskussioner omkring, hvordan den pløjefri dyrkning skulle håndteres - især i forhold til harvedybden, men den diskussion kommer Erik Bæksted rimelig nemt om ved.

- I starten stod man og kløede sig i skæget, når man skulle beslutte sig, om man skulle gå otte eller ni centimeter i jorden. Vi synes, denne form for beslutning er alt for usikker og vælger generelt at køre forholdsvis dybt for at øge dyrkningssikkerheden. Vi kører med to øverlige harvninger og så en harvning helt ned i 25 centimeters dybde. Hellere lidt for dybt end lidt for højt, siger Erik Bæksted.

Det er dog kun på de marker, hvor der kan sås forholdsvist sent, at det kan lade sig gøre med flere harvninger. På Bregentved gik de i gang med at så raps i går (tirsdag red.), og her kører såmaskinen i den ene ende, mens der tærskes byg i den anden.

- Det er vigtigt, at man ikke er for sent ude, når man kører pløjefrit, for jorden er lidt koldere. Derfor kører vi direkte efter høst med en harvedybde på mellem 20 og 25 centimeter. Det giver nogle udfordrende problemer med spildkorn, som gør, at vi må køre med en tvedelt spildkornsbekæmpelse, hvor vi sprøjter med Fokus Ultra, Agil eller Fusilade, siger Erik Bæksted. Han tilføjer, at de i år har valgt at prøve den nye linjesort Lioness på en tredjedel af arealet, mens de holder fast i hybriden Excalibur på det resterende.

Til gengæld kører de på Bregentved lidt mindre dybt på jorder med førsteårshvede efter raps, fordi rapsens dybe rodnet har hjulpet på jordens struktur, mens rapsen er glad for en dyb jordbehandling, hvor den kan udvikle sig hurtigt.

- Med stigende brændstofpriser og et forbrug omkring 100 liter i timen er det selvfølgelig interessant, om man kan harve lidt mere øverligt, men det skal aldrig være mindre end 15 centimeter, siger Erik Bæksted.

På Bregentved Gods snitter de byg- og rapshalmen, mens de presser hvedehalmen, men Erik Bæksted synes, halmens betydning er overdrevet.

- Så længe man ikke får mere end 40 øre pr. kilo halm, er det faktisk temmelig ligegyldigt, og så har jorden faktisk bedre af, at man snitter halmen. Til gengæld giver det spiringsdepressioner i hveden, hvis den skal stå og gro i en stor halmmængde på grund af de giftstoffer, halmen udskiller. Også af den grund er det vigtigt, at man harver dybt. Jo mere man kan få marken til at ligne en pløjemark med harvningen, jo bedre, siger Erik Bæksted.