- Vi landmænd er blevet konkurrenter, og vi presser hinanden hårdt. Konkurrence er sundt. Det er bare surt at se på, at vinderne er dem, der går ud af erhvervet med en meget stor pose penge.

Udtalelsen kommer fra gårdejer Hans Erik Jørgensen, Jordløse, der som næstformand i Agrogården i forrige uge deltog i Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning. Her savnede han i høj grad en debat om økonomien i landbruget.

- De seneste fem år er gælden i landbruget steget med ca. 40 procent. Jord, kvote, forpagtninger og produktionsrettigheder er altså bare for dyre. I Danmark er mælkekvoteprisen således ca. 4,20 kr. pr. kg, mens prisen i Sverige er ca. 60 øre pr. kg, oplyser Hans Erik Jørgensen og peger i den forbindelse på, at landbrugets rente- og forpagtningsudgift i 2004 var ca. 65 procent af nettofaktorindkomsten i Danmark men kun 35 procent i Sverige. Samtidig er danske landmænds timeløn de seneste fem år faldet til ca. det halve.

- Alligevel falder vi jo nærmest over hinanden i kampens hede om hvert et lille frimærke jord. Jeg fristes til at sige, at det måske kun er de unge, der gerne vil ind i erhvervet, som kan regne.

- Vi etablerede sætter prisen. Vi belåner jo bare de 10 procent, ejendommen steg sidste år, med lidt ekstra afdragsfri flexlån, så passer pengene igen. Men - øh - hvor længe? Er det sandsynligt, at renten altid forbliver lav, at jord og fast ejendom fortsætter med at stige 10 procent pr. år, og at højkonjunkturen på for eksempel svinekød ligger lige om hjørnet, spørger Agrogårdens næstformand.

- Stiller du krav til, når du bygger, at indtjeningen også skal forøges? Kan det altid betale sig at udvide, hvis man skal købe jord til 200.000 kroner pr. ha, lave luft-rensning, købe dyr kvote eller transportere husdyrgødning langt - og måske samtidig betale for at komme af med det?

- Øh, måske...

- Nå, siger Hans Erik Jørgensen, det var måske lidt provokerende, og jeg vil ikke lege lyseslukker.

- Der er selvfølgelig mange grunde til, at gælden er steget så voldsomt. Blandt andet øgede krav til dyrevelfærd, skærpede miljøregler, arealkrav og hundrede andre ting, som bliver pålagt landbruget.

- Jeg syntes selvfølgelig, det er fedt at være landmand, og jeg er sikker på, der bliver mange gode muligheder for at klare sig fremover, hvis man er kreativ, fleksibel og forandringsvillig.

- Men - med halv gas, lyder opfordringen fra Hans Erik Jørgensen.

- Halv gas på strukturviklingen, vil mange nok mene, er en noget gammeldags holdning, men så lad mig sige halv gas på strukturen. Udviklingen skal selvfølgelig fortsætte så hurtig så muligt.

TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN