(Effektivt Landbrug) YVERPROBLEMER: Det er ikke muligt at udpege de køer, det bedst kan betale sig at færdigfede. Men meget tyder på, at man skal gå uden om køer med yverproblemer.
kan opnå fin spisekvalitet
Via ny dansk forskning er det slået fast, at SDM-udsætterkøer, der goldes og derefter færdigfedes i cirka tre måneder, gennemgående vil kunne præstere en daglig tilvækst på omkring 1.000 gram. Og foderforbruget vil ligge på cirka 10 foderenheder pr. kilo tilvækst.
Det fremgår af KvægInfo nummer 1526. Her slås det også fast, at sortbrogede udsætterkøer på grund af deres store foderoptagelseskapacitet sagtens kan fedes op på et billigt, ikke koncentreret foder.
- Der er stor variation i slagteresultaterne efter to eller fire måneders færdigfedning på grund af store forskelle i køernes evne til at vokse. Lige så vigtigt er det dog, at man kan regne med slagtekroppe med 0- i EURUP form og 3-4 i EUROP fedme. Men i forbindelse med undersøgelserne var der nogle få køer, der fik 5 i fedme, så der sker et fradrag i afregningen, men dette kan undgås ved rettidig levering af slagtekoen, hedder det i KvægInfo’en.
- Undersøgelserne i forbindelse med forskningsprojektet viste også, at der godt kan produceres oksekød af en endog særdeles fin spisekvalitet, selv på udtjente malkekøer.
Men desværre slås også fast, at det ikke er muligt på forhånd at udpege de køer, det bedst kan betale sig at færdigfede. Imidlertid er der meget, der tyder på, at man her skal gå uden om køer med yverproblemer.
De mange karakteristika vedrørende den enkelte ko, som der er nem adgang til, eksempelvis kælvningsnummeret, koens vægt og huld, hvornår i laktationen koen er sat ud og mælkeydelsen på udsætningstidspunktet, fortæller intet om koens egnethed til færdigfedning.
- Men ældre køer og køer, der er sat ud senere i laktationen, er almindeligvis tungere, har en bedre huld, kropsform, muskelfylde og fedningsgrad ved slagtning end tilsvarende yngre køer og køer udsat tidligere i laktationen, hedder det.
Det forklares med, at disse køer er bedre allerede, når færdigfedningen startes.
Opkøber man udsætterkøer til færdigfedning, vil sådanne køer derfor normalt være dyrere i indkøb.
Totaløkonomien i færdigfedning af udsætterkøer påvirkes naturligvis også af afregningssystemet og forskellen mellem de forskellige vægt- og formklasser. Her er man derfor henvist til i det enkelt tilfælde selv at vurdere, hvad der er mest økonomi i, enten at lægge 100 kilo på en ko med huld 1.5 eller 3. I modsætning til den udbredte opfattelse tyder alt på, at en ko med gennemsnitshuld kan vokse lige så hurtigt som en mager ko.
Med hensyn til udsætningsårsagens betydning for, om en ko egner sig til færdigfedning eller ikke, er man nået frem til, at kun egentlige yverproblemer synes at påvirke færdigfedningen negativt. Forklaringen er, at køer med yverbetændelse giver meget ekstra arbejde, mens de afgoldes og kan medføre ekstra omkostninger til dyrlæge og medicin. Sådanne køer bør man derfor ikke opkøbe til færdigfedning. Der rådes til, at man før opkøb af en udsætterko til opfedning altid undersøger dens akutte yvertilstand og får oplyst af sælger, hvordan dens yversundhed har været.
Sandsynligvis kan analyser af blod- og vævsprøver eller en udvidet sygdomsdiagnostik afsløre bagvedliggende eller skjulte forhold med betydning for koens sundhedstilstand, som kan bruges til udpegning af køer til færdigfedning. Men denne fremgangsmåde vil næppe være økonomisk rentabel og vil desuden være for tidskrævende, påpeges det i KvægInfo’en.
Feder man mange udsætterkøer op, kan man forsøge at udnytte de ret faste årstidsvariationer, der er i noteringen for slagtekøer. Groft sagt er der gode priser fra påske til skolernes sommerferie og lave priser i efteråret.