(Effektivt Landbrug) URHVEDE: Spelt, som er nært beslægtet med almindelig hvede, har i de senere år fået en renæssance.
Den gamle kornart spelt, som tidligere blev dyrket i hele Europa, forsvandt næsten helt ud af billedet, da de mere højt ydende hvedesorter kom på banen. Men nu bliver spelt igen dyrket på danske marker om end i beskedent omfang.
Ifølge økologikonsulent Peter Mejnertsen, Landscentret, er der tre hovedårsager til, at den gamle urhvede i de senere år har fået en renæssance.
- Spelt er først og fremmest »en god historie«. Den har været dyrket i flere tusinde år, så man kan argumentere med, at den ikke er så forædlet en kornart og dermed stadig har mange af de oprindelige nærings- og smagsmæssige værdier, siger konsulenten og fortsætter:
- Desuden kan glutenallergikere ofte tåle produkter, der er lavet på speltmel, fordi glutenstrukturen er forskellig fra almindelige hvedesorter. Det giver allergikerne mulighed for at leve en mere almindelig hverdag rent kostmæssigt.
- For det tredje giver spelt mulighed for at lave brød, der smager anderledes, og det bruger nogle bagermestre som et salgsparameter og som en mulighed for at adskille sig i forhold til konkurrenterne, siger Peter Mejnertsen.
Spelt dyrkes primært på kontrakt til konsum, og den er forholdsvis nem at dyrke.
- Spelt klarer sig godt på de fleste jordtyper – bortset fra de allerdårligste. Den er rimelig stråstiv og har en god konkurrenceevne overfor ukrudt. Den får heller ikke så mange svampesygdomme, som almindelig vinterhvede. Så fagligt set er spelt en nem afgrøde at have med at gøre, siger Peter Mejnertsen.
Spelt sås som almindeligt korn og høstes med en almindelig mejetærsker. Spelt adskiller sig dog fra andet korn ved at kernerne sidder fast i småaksene ved høst og først skal afskalles, inden kornet kan bruges til mel. I Danmark findes kun få mindre anlæg til afskalning af spelt. Derfor afskalles en stor del af den spelt, der bliver dyrket herhjemme, i Tyskland.
Afskalningsprocessen påvirker naturligvis økonomien.
- Økonomisk set er spelt ikke mere givtig end andre afgrøder. Udbyttepotentialet er lidt mindre pr. hektar end vinterhvede. Desuden kan man købe speltmel i Tyskland uden problemer, så man skal ikke regne med, at speltdyrkningen bliver en økonomisk guldgrube, siger Peter Mejnertsen.
Konsulenten anbefaler landmænd, som vil dyrke spelt, at lave en kontrakt med et dansk eller tysk firma inden såning. Hvis spelten skal leveres til et udenlandsk firma, er det desuden vigtigt at sikre sig, at der ikke stilles specielle krav til dyrkningen, som er umulige at opfylde.