TIDLIGT PÅ FÆRDE: På en af Danmarkskortets tørreste pletter, Lolland, kom roer og korn i jorden i sidste uge.

En kold vind fra sønden glider ind over det sydvestligste hjørne af Lolland. Det er forår i Danmark, men kalorier i luften er der ikke mange af.

De nøgne træer og landskabernes grå nuancer minder os om, at selvom de første af forårets dage er født, så er foråret stadig så spinkelt og spædt, at vi knapt nok tør tro på, at det for alvor er kommet.

Vi fik en snak med tre generationer af familien Andersen fra »Læsøgården« nogle kilometer sydvest for Nakskov på Lolland.

Vestlollikerne er tidligt på færde. De naturgivne betingelser byder, at det er sådan. Netop her på en af Danmarkskortets tørreste pletter er jordens vandindhold som udgangspunkt lidt lavere end andre steder. De velkendte flade lollandske agre efterlader heller ikke megen hulning for vandet at samles i.

Og så er der forårets tendens til kolde fugtige østlige vinde, ja dem er man også forskånet for i dette hjørne af det lollandske »kontinent«.

En snert af misundelse kan undertiden spores hos landmandskolleger i regionen, når det irriterende forlyder, at man for længst har tilsået her, hvor Vor Herre gav de milde vækstbetingelser på Læsø, Kappel og Langø samt norden om Nakskov på Vestlolland.

Men noget tidligt forår blev det jo altså ikke i 2005, heller ikke syd for Nakskov. Med en såning, som ligger cirka tre uger senere end sidste år, kan det dog stadig kaldes et normalår. Jordtemperaturen er fortsat kold, men både roer og korn skal i jorden. Og det kom de i sidste uge.

Med få undtagelser opnås det bedste høstresultat ved tidlig såning, det er der ingen der er i tvivl om i denne branche. Derfor har såningen naturligvis høj prioritet. Hos landmand Boye Andersen, der ejer Læsøgård, har det givet sig udslag i en relativ nylig investering i topmoderne såudstyr, og så er det en helt naturlig sag, at vi klør’ på med fuld hammer fra første dag, fortæller han.

Så både sønnike Niels og farfar Erik Andersen er travlt beskæftiget med forårsarbejdet. Også landbrugsmedhjælper Hans Christian Borse, som også selv driver jord, er med på holdet af travle aktører på Læsøgaarden.

Gårdenes areal er vokset lidt gennem årene, og i dag drives 300 hektar med et sædskifte af korn, roer, raps, spinatfrø og frøgræs. Forårssåningen byder på etablering af 80 hektar roer og 90 hektar vårkorn.

- Vi sår nu korn på anden sæson med vores skivesåmaskine fra Amazone, som vi har kombineret med et selvudviklet doseringsudstyr til flydende gødning. Og vi mener ikke, at det kan gøres mere ideelt. Vi klarer det hele i én arbejdsgang og sår let både korn og roer på samme tid, siger Boye Andersen.

- Det har været en stor lettelse at skifte fra fast til flydende gødning. Det har sparet os for en del besvær under fugtige forhold, hvor den faste gødning kunne have tendens til blokering. Med den flydende gødning fra Flex-gødning er vi rigtig godt kørende i alt slags vejr, lyder det tilfreds fra den lollandske landmand. Løsningen med flydende nedfældet/placeret gødning har vundet stor udbredelse i regionen de sidste år.

- Selvom nogle måske mener, at det tager unødig tid at skulle håndtere såkorn og gødning ved såning, mener vi nu ikke, at denne håndtering sænker såningen væsentligt. Da vi klarer det hele i én arbejdsgang, mener vi nærmest, at vi er foran fra første sådag, siger Boye Andersen.

Heller ikke kornsåmaskinen, AD4 Super fra Amazone, har Boye Andersen noget at udsætte på.

– Maskinen giver en fantastisk stabil såning, og skiveskærene er ligeledes en stor gevinst ved maskinen. Kernerne skæres direkte ned i såbedets fugtige bund, der trækkes ikke sten op og specielt værdifuldt for efterårssåningen er det, at maskinen stort set ikke har tendens til at slæbe, hvor der er efterladt plantemateriale på jordoverfladen.

Avisens udsendte så ingen, der såede roer, da vi lagde de lollandske landeveje bag os, men Boye Andersen er i fuld sving. Roefrøene lægges i jorden med en 12-rækket Unicon såmaskine med påmonteret udstyr til placering af flydende gødning. Boye Andersen forventer, at fem dage i alt vil være tilstrækkeligt til at etablere arealerne med det lollandske »hvidguld«.

Du er ikke bange for den lave jordtemperatur og udsigten til regn først på ugen?

- Usikkerhedsmomenterne må vi leve med, men erfaringen viser jo, at roerne helst skal sås første april, så det prøver vi at nå. Danisco har jo meldt ud, at roesåningen bør have første prioritet i såarbejdet. Denne udmelding, støttet af min erfaring gør, at roerne skal i jorden netop nu.

Ifølge rådgivningen vil en udsættelse af såningen efter første april allerede betyde risiko for reduceret udbytte. Som udgangspunkt regner man i begyndelsen af april med en udbyttereduktion på 0,5 procent for hver dag, såningen udsættes. Senere i april kan udbytteredaktionen ligge i størrelsesordenen 0,5-1,0 procent pr. dag.

Som vi tilfældigt bemærkede, ved et gennemsyn af Daniscos hjemmeside for sukkerroedyrkning, er det sandsynligt, at sukkerroedyrkerne bliver pålagt en kvotereduktion i størrelsesordenen 6-8 procent. Den omtalte reduktion kan blive slutresultatet, som man må leve med, når den såkaldte »deklassificering« fastsættes af EU til september med tilbagevirkende kraft. Så hvis man ikke justerer sit roeareal efter denne udsigt, er skaden ved såning indtil midten af april næppe så stor i år!

Boye Andersen har da også taget bestik af denne meddelelse, og har reduceret sit roeareal en smule ned. Selvom det jo ikke er helt let at planlægge sin produktion, når man ikke kender slutkvoten, indrømmer han.

Kun få betvivler efterhånden værdien af at få gødningen bragt ned i jorden. Nedfældning eller placering, tendensen er fastholdelse af udbyttet med mindre input.

- Specielt i roemarken, hvor placeringseffekten af natrium har gunstig indflydelse på udbyttet opnår vi effekt af placeringen.

- Med årets negative kvælstofprognose (- 10 kg N pr. ha, red.) ville de resterende 100 kg N være i underkanten af det optimale på vores jorder, mener både Boye Andersen og Hans Christian Borse.