En række af Danmarks svinebedrifter har mulighed for at spare væsentlige beløb på deres energiregning. Årlige besparelser i størrelsen 30.000-50.000 kroner vil således kunne findes på ejendomme med såvel smågrise- som slagtesvineproduktion. Det viser friske beregninger, som tidligere maskinkonsulent Kurt Mortensen arbejder med i sit nye job som energikonsulent hos Energicenter Vest i Herning. Kurt Mortensen understreger over for Effektivt Landbrug, at de bedrifter, han aktuelt arbejder med, ønsker at være anonyme. Men der er tale om svineproduktioner i den middelstore klasse – typisk smågriseproducenter med 400 til godt 750 årssøer, samt slagtesvineproducenter med op til 10.000 slagtesvin på årsbasis. - Tallene viser, at en del mellemstore producenter vil kunne reducere deres regning til energi med 20-25 procent. Dette forudsætter dog, at man på den enkelte ejendom er villig til at investere den umiddelbare energibesparelse i tekniske løsninger, der kan reducere energiforbruget på sigt, understreger Kurt Mortensen.

På de mellemstore svineejendomme er det ikke usædvanligt at se et årligt energiforbrug på mellem 150.000 og 200.000 kroner. En årlig reduktion på omkring 25 procent vil med andre ord sige, at energibesparelsen med de aktuelle energipriser ligger på op imod 50.000 kroner årligt. Stiger energipriserne, er besparelsen logisk nok endnu større på sigt, hvis man får indrettet sin bedrift optimalt set med energispareøjne. Et af de steder, hvor man typiske kan spare rigtigt meget, er på ventilationsanlæggets energiforbrug. Renoverer man et energikrævende anlæg, kan man typisk regne med at have hentet sin besparelse hjem igen efter fire år.

Kurt Mortensen giver et eksempel med en smågriseproduktion, hvor man i fare-, klima- og fravænningsstaldene kører med ventilationsanlæg med ligetryksventil, mens der i andre staldafsnit benyttes en ældre undertryksventil. - Hvis sådan en bedrift etablerer en ny styring til ventilationsanlægget i farestaldene, der samtidig kan styre varmetilsætningen, så varme og ventilation ikke modarbejder hinanden, er man nået et stykke vej. Installerer man dernæst et undertryksventilationsanlæg med nye styringer i sine øvrige stalde, venter der en energibesparelse på helt op imod 45 procent, forklarer han, og tilføjer: På en svineejendom er det i øvrigt ikke ualmindeligt at se ventilationsanlæg, der har en ældre spændingsregulering, som ikke længere er den mest energivenlige reguleringsform. I sådanne tilfælde kan man eksempelvis vælge at forsyne sine ventilationsanlæg med nye ventilatorer, hvor motoren er frekvensreguleret. En anden løsning er jævnstrømsmotorer, som er reguleret efter nogenlunde samme princip. Energiforbedringstiltag i et bestående ventilationsanlæg vil typisk kunne være tilbagebetalt i løbet af 4-5 år, forklarer Kurt Mortensen.

Et andet sted, hvor der kan hente betydelige beløb, er ved at udskifte udtjente pærer til varmelamperne i klimastalden fra 150 W til 100 W. - Tager vi eksempelvis en farestald på en ejendom, hvor der produceres smågrise på basis af 750 årssøer, og hvor der benyttes 150 W pærer i varmelamperne i farestalden, når vi frem til et årligt energiforbrug på godt 37.000 kWh. Skifter vi pærerne ud med 100 W pærer i takt med den almindelige udskiftning, skal der ikke investeres til udskiftningen. Men vi kan reducere energiforbruget til under 12.500 kWh, forklarer Kurt Mortensen. Med de nuværende el-priser ligger besparelsen i dette eksempel med varmelamperne i en 750 søers produktion på cirka 7.000 kroner årligt. - Jeg ved godt, påpeger Kurt Mortensen, at nogen mener, at 100 W pærer har en kortere levetid end 150 W pærer. Men hvis blot man undlader at håndtere pærerne, mens de er varme, er holdbarheden ens.

Kurt Mortensen peger dernæst på en anden energisluger i de danske svinestalde – nemlig elvarmeblæsere, som eksempelvis kan være opstillet i en sektioneret klimastald. - Hvis man har elvarmeblæsere som sin primære varmekilde i en stald, har man valgt den absolut dyreste energikilde, man kan finde til opvarmning. Har man samtidig sine varmerør under loftet, er der endnu mere at hente, hvis man vælger at opsætte varmerør på væggene, forklarer Kurt Mortensen. Han tilføjer, at hvis svineproducenter, der i dag benytter elvarmeblæsere, har en anden eksisterende energikilde, eksempelvis et oliefyr på ejendommen, kan man vælge at slukke for elvarmeblæserne og i stedet bruge oliefyret. Dette vil dog af gode grunde kræve en investering, men pengene tjenes hurtigt hjem igen, fordi man reducerer sit årlige energiforbrug betragteligt.

Jævnlig rengøring af belysningsarmaturer og lyskilder

Installation af bevægelsesføler i lokaler, der benyttes kortvarigt, f.eks. gangarealer

Ved at udnytte dagslyset, kan den kunstige belysning slukkes eller dæmpes. Herved opnår man ofte energibesparelser på over 25 procent

Kontrollér temperatur- og fugtighedsfølere jævnligt, sum af temperatur og relativ fugtighed bør være mellem 85 og 90

Rengør ventilationsanlægget mindst én gang om året

Skift fra on/off- og spændingsregulerede til frekvensregulerede motorer i ventilationen

Indregulér ventilationsanlægget mindst én gang om året

Anvend lavenergi varmepærer

Brug trykstyrede pumper til vand

Udskift elvarme med vandbåren varme fra f.eks. et oliefyr

Blander man sit eget svinefoder, og har man en pneumatisk transportør til sine råvarer, har man valgt en rigtig energisluger – lidt i stil med landevejens dollargrin. - Pneumatisk transport af råvarer er meget dyr i energi. Og man kan med fordel vælge at skifte sit anlæg ud med snegle. Eksempelvis fra råvaresiloen til sin mølle samt fra mølle til blander. Derved sparer man ikke blot en bunke energi, man undgår også generne med støj og støv, forklarer energikonsulent Kurt Mortensen, Energicenter Vest i Herning. Han nævner videre, at en årlig besparelse på omkring en tredjedel ikke vil være ualmindelig, hvis man dropper sit pneumatiske anlæg til fordel for et snegleanlæg. Gør man det, skal man typisk regne med at anlægget har en tilbagebetalingstid på tre-fire år med de nuværende energipriser.