Får og geder er ikke nogen guldgrube

(Landbrug SYD) - Svært at få økonomi i produktionen, lyder det fra konsulent.

Får og geder er ikke en produktionsform, der er særligt mange penge i – tværtimod. Og skal det give penge, er der brug for rigtig mange får. - Det største problem ved at holde får er at få penge i det, konstaterer konsulent Bjarne Hansen, Vesthimmerlands Landboforening. Tidligere havde Dansk Fåreavl en landskonsulent, men i dag er der lavet en aftale med Vesthimmerlands Landboforening om rådgivningen, så Bjarne Hansen i dag kører rundt i hele landet og rådgiver om produktionsdelen, mens hans kollega på Sjælland, Richard Andersen, tager sig af spørgsmålene om avlen. Størrelsesmæssigt deler Bjarne Hansen fåreavlerne op i to – de »små« og de »helt store«: - Mange har nogle enkelte får som hobby på bl.a. de nedlagte landbrug. Skal der være penge i produktionen, er det nødvendigt, at de får mange dyr. Derfor er der ikke så mange midt imellem, konstaterer Bjarne Hansen. - Nogle af de »midterste« satser på i stedet at blive store. Ellers bliver de små eller lukker, lyder vurderingen fra Bjarne Hansen. Der er ikke mange, der fortsætter i den midterste kategori med meget arbejde, men ingen økonomi.

En øget naturafgræsning betyder, at flere kan tjene penge på fåreavl, men for alle gælder, at det er nødvendigt at være meget bevidste om omkostningerne. Indtægterne ved fåreavl ligger i kødet – der er ingen penge i ulden. Ifølge Bjarne Hansen kan indtægterne ved salg af uld kun dække omkostningerne til klipningen. - En fåreproducent lever alene af kødet. Prisen på lammekød har i lang tid ligget meget stabilt på 22-28 kroner kiloet, og producenterne kan glæde sig over, at flere og flere danskere spiser lam. Det er imidlertid ikke nok at spise lammekøllerne – der er f.eks. også lammebov, der skal spises. Her hjælper det godt på den samlede økonomi, at mange udlændinge spiser får og lam, noterer Bjarne Hansen. Hans største indsats omkring rådgivning ligger også hos de store avlere – det er begrænset, hvor meget af tiden, han benytter på rådgivning af de deciderede hobbyavlere - »fårefolket« på de nedlagte landejendomme.

Produktionen af geder er noget mere beskeden end fåredelen: - Der er 11 her i landet, der producerer gedemælk, og de kan levere mælken til Nørager Mejeri ved Års. Her blandes gedemælken i den øvrige mælk til osteproduktion, fortæller Bjarne Hansen. Der sælges ikke meget gedemælk til at drikke, men Bjarne Hansen noterer, at nogle, der lider af allergi, kan drikke gedemælk i stedet. I modsætning til mælkegeder er der ingen økonomi i at have kødgeder – de har et problem.

Læs også