(LANDBRUG SYD) Landbrugsarbejde i udlandet kan være både uddannelse og oplevelse.
- Jeg ville meget gerne afsted igen, hvis det var muligt.
Sådan siger Christian Arild Madsen, der sidste år var på et udvekslingsophold fra april til oktober på en gård nær Grand Prairie i delstaten Alberta i Canada. Her arbejdede han på et plantebrug på 1.600 hektar, hvor der bliver dyrket raps, hvede, havre, frøgræs og lucerne. Et ophold der var meget vellykket.
- Det vigtigst er, at man lærer en anden kultur at kende. Ikke i form af kulturelle arrangementer, som turister gør, men gennem en familie og dens naboer. Man bor hos en familie og skal man lære at være en del af den og indordne sig under deres regler. Det er en god måde at udvikle sig selv på, siger Christian.
- Man kommer i dybden på en helt anden måde. Jeg mødte ældre folk, som oprindeligt var udvandrede til Canada, og selv havde boet under kummerlige forhold og ryddet land med håndkraft. Nu bruger de maskiner, men de rydder stadig land derovre, så det prøvede jeg også. De fælder skoven lader det ligge et år, og brænder det så af, inden det bliver taget i brug som landbrugsjord, fortæller Christian.
Christian Arild Madsen havde også et vist fagligt udbytte af udvekslingsopholdet, men det er ikke det han nævner først.
- Man kan godt lægge udvekslingsopholdet i den første del af uddannelsen og få det godskrevet som praktik, men jeg havde nu haft min praktik herhjemme, forklarer Christian og tilføjer:
- Jeg valgte helt bevidst ikke et svinebrug. For det første tror jeg ikke, at vi kan lære så meget om svinebrug i Canada, for det andet skal jeg nok få de timer, jeg skal have i stalden herhjemme. I stedet valgte jeg helt bevidst et plantebrug for at få et indtryk af de store vidder.
- Jeg har selvfølgelig lært noget om, hvordan tingene bliver gjort derovre, men forholdene er så meget anderledes, at det er begrænset, hvor meget af det faglige, jeg kan praktisere herhjemme. Men med de store arealer fik jeg naturligvis en masse timer i traktor, forklarer Christian Arild Madsen, der var meget tilfreds med fordelingen arbejdsopgaverne.
- Når der ikke var noget at lave blev jeg ikke sat til at feje, så holdt vi fri. Allerede fra begyndelsen fik jeg fri i påsken, fordi der endnu lagde 30 centimeter sne. Familien hjalp mig endda med at arrangere flybilletter, så jeg kunne udnytte påsken til at stå på ski med min bror, som på det tidspunkt studerede et andet sted i Canada. På samme måde fik jeg fik jeg fri fire uger midt på sommeren, hvor jeg fik besøg af min kæreste og vi kørte rundt i en bil, som familien havde stillet til rådighed.
- Til gengæld svarer lønnen kun til det man får som elev, så værterne har billig arbejdskraft. Jeg var den 21. udvekslingsstuderende hos min værtsfamilie og vistnok den fjerde eller femte dansker, så det var begrænset, hvor meget nyt jeg kunne fortælle dem om Danmark, bemærker Christian Arild Madsen.
Mens han opholdt sig i Canada blev der fundet BSE i en ko på en gård fem miles fra det sted, hvor Christian Arild Madsen befandt sig.
- Der blev slået nogle besætninger ned. Den ene dag var der køer på marken den næste dag var der ingen. Andre kunne ikke komme af med dyrene, som bliver ved med at vokse, nogle havde ikke foder nok. Prisen på oksekød i supermarkeder var nede på én dollar pr. pund. Hele systemet brød sammen, fordi de ikke havde øremærker. Det var faktisk ret tankevækkende, siger Christian Arild Madsen.
Til jul afslutter han en uddannelse som agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole.
- Jeg har valgt den uddannelse, fordi den har mere økonomi og ledelse. Det mener jeg man får brug for med den størrelse brug, som er nødvendig i dag. Og der kan ske så mange ting f.eks. invaliditet som gør, at det er godt at have noget at falde tilbage, såsom en uddannelse man også kan bruge til andre ting, mener den agrarøkonomistuderende.
Det har det hele tiden været meningen, at han skal til at drive eget svinebrug i nærheden af farens gård ved Børkop.
- P.T. har jeg ingen faste planer før den rigtige ejendom kommer til salg, konstaterer han.