Kvægbruget ruster sig til usikker fremtid

De Syd- og Sønderjyske mælkeproducenter mærker som kollegerne i resten af landet konsekvenserne af faldende mælkepriser og dyrere mælkekvoter. Og som om det ikke er nok, står EU’s landbrugsreform for døren med afviklingen af støtte. I stedet hedder fremtiden fri konkurrence til verdensmarkedspriser.

Der var nok af emner at tage fat på, da Dansk Kvæg mandag i sidste uge afholdt regionsmøde i Ribe Amt, der fandt sted på Hovborg Kro. Og interessen manglede da heller ikke – fremmødet var så stort, at kroen måtte tage en ekstra krostue i brug for at alle kunne få en siddeplads, mens formand Peder Philipp, og direktør Preben Mikkelsen, Dansk Kvæg, i fællesskab gennemgik oplægget omkring »Fremtidsperspektiverne for kvægbruget«.

Her kom de blandt andet ind på kvægbrugets økonomiske situation, hvor ikke mindst mælkeprisens frie fald har ramt hårdt og formentlig ikke har ramt bunden endnu.

- Til gengæld er det godt at se, at kvægbrugerne har taget udfordringen op. Mælkeydelsen pr. ko stiger, ligesom der er pæne udbyttestigninger i grovfoderet og de nye produktionsanlæg bliver udnyttet stadig bedre, lød det fra Peder Philipp i forbindelse med gennemgangen.

Frem mod år 2015 spås kvægsektoren et fald i antal malkekøer på 144.000 mens antallet af ammekøer vil falde med 40.000. Oksekødsproduktionen ventes at falde med 30 procent, og det er alt sammen noget, der vil stille krav til de tilbageværende kvægbrug.

Ikke mindst set i lyset af, at mælkeprisen er under stadig pres og det forventes at fortsætte over en lang periode endnu.

Til gengæld kan man hos Dansk Kvæg konstatere, at mælkeproducenterne i Danmark til trods for faldende mælkepriser har øget konkurrenceevnen.

- Det er derfor afgørende vigtigt at tilpasse sig og hele tiden jagte større mælkeydelse pr. ko. Desuden bør man se på foderspild, muligheden for udvidelse med flere køer i stalden og eksempelvis samarbejde med andre, lød det fra Peder Philipp.

Hos Dansk Kvæg er man, udviklingen til trods, ikke et øjeblik i tvivl om, at dansk kvægbrug nok skal klare sig i fremtiden.

Sammenlignet med EU og resten af verden ligger dansk kvægbrug nemlig i top med hensyn til effektivitet og investeringer. Bedre markmaskiner, opstaldningsformer, udfodringsudstyr og malkeanlæg har ikke mindst hjulpet til den udvikling, og derfor tror man i Dansk Kvæg også, at de, der har formået at følge med, også vil klare sig i et frit marked uden tilskud fra EU.

Samtidig har man selv taget initiativ til en række indsatsområder, for at styrke kvægbruget. Blandt andet med den nye kvotebørs, men også med etableringen af RYK og kvægkampagnen »Dit kvægbrug – Dine mål«, hvor Dansk Kvæg sammen med lokale rådgivningscentre vil styrke rådgivningsindsatsen. Både med hensyn til familiens trivsel, produktivitetsstigning og økonomisk udvikling.

Foruden regionsmødet for Ribe Amt, blev der i sidste uge afholdt tilsvarende møder for Sønderjyllands Amt i Agerskov og for Vejle Amt

Nemt bliver det ikke nødvendigvis, men en umulig opgave behøver det langt fra at blive. Det var hvad formanden Peder Philipp og direktør Preben Mikkelsen, Dansk Kvæg, konkluderede i forbindelse med sidste uges regionsmøde i Dansk Kvæg, der for Ribe Amts vedkommende fandt sted på Hovborg Kro.

I Dansk Kvæg bider man specielt mærke i den kendsgerning, at troen på fremtiden stadig er fremherskende i kvægbruget. Det bekræftes ikke mindst af den massive investering i udvidelser, nye stalde og ny teknologi, der stadig ses i dansk kvægbrug.

- Omvendt ser det ud i lande som Sverige og Holland, hvor man i Sverige slet ikke udnytter sin mælkekvote, mens man i Holland kæmper med høje jordpriser og et nedslidt produktionsapparat, sagde Peder Philipp, der til gengæld pegede på den lave dollarkurs som et stort minus for Danmark, da det påvirker efterspørgslen efter både dansk kød og mejerivarer ude i verden.

Til gengæld blev der et par gange i løbet af mødet draget en parallel til svinebruget, der jo i årevis uden tilskud, trods højere produktionsomkostninger i Danmark, end mange andre steder, alligevel har klaret sig flot på verdensmarkedet, og har formået at gøre kvalitet, leveringssikkerhed og sporbarhed til mindst lige så vigtige faktorer som prisen.

Celletal, mælkekvoter, bedriftsudvidelser, kønssorteret sæd, salmonella-status, økologi og økonomi. Det var alt sammen blandt emnerne for den debat, der efterfulgte den timelange gennemgang fra Dansk Kvæg.

Blandt de mange, der efterfølgende deltog i debatten var Knud Nielsen, Glejbjerg, der rejste spørgsmålet om, hvorvidt den større effektivitet for alles vedkommende kan nås med flere køer i staldene. Desuden henviste han til, at man blandt andet i store besætninger i USA har fået problemer med reproduktion, hvor drægtighedsprocenten ofte ligger på 60 procent.

Hardy Møller stillede spørgsmålstegn ved at nye stalde og udvidelser er vejen frem så længe mælkeprisen falder og kvotepriserne stiger.

Her var Peder Philipps svar, at ikke alle vil kunne klare sig ved at blive større. Nogle bør endda overveje om de skal blive i erhvervet. Samtidig mener han ikke, at man kan sammenligne Danmark med USA, da man i Danmark har helt anderledes måleinstrumenter omkring drægtighed. Til gengæld ser han gerne mulighederne for krydsninger afprøvet, som man har set det ved svineproduktionen.

Også spørgsmålet om økonomi og økologi blev rejst i forbindelse med debatten. Peter Madsen ville gerne have klarlagt en undersøgelse der efter sigende skulle have påvist, at økologisk mælk skulle smage bedre end konventionelt produceret mælk.

Samtidig rejste han spørgsmålet om økonomien, der for ham som ung og nyetableret med de faldende mælkepriser, er svær at få til at hænge sammen. Derfor lyder budskaber om at udvide for at overleve som noget hult. Situationen gør det umuligt at spare op.

Peder Philipp pointerede, at det altid har været svært at spare op i landbruget, det er der ikke noget nyt i. Til gengæld mener han fortsat, at det er nødvendigt med fokus på lønsomhed.

Omkring økologisk mælk kontra konventionel mælk henviste Preben Mikkelsen til forsøgsresultater fra Mejeriforeningen omkring uhomogeniseret økologisk mælk.

- Desuden er jeg sikker på, at hvis du smager den økologiske mælke fra f.eks. Thise Mejeri, er du ikke i tvivl om, at der er forskel i smagen, sagde Preben Mikkelsen.

I forbindelse med debatten rejste Poul Erik Jessen spørgsmål omkring problemet med toksiner i majs, der ifølge ham skulle være specielt udbredt i år, og hvordan man som landmand skal forholde sig til det.

Her lød svaret fra Dansk Kvægs inviterede konsulentpanel, at man ikke kan sige om den vurdering er rigtig. Ofte kan der være tale om »lagersvamp«, der opstår når majsen er ensileret.

Derfor lyder meldingen på at køre en sikker ensilering. Det har nemlig vist sig at være svært at finde troværdige laboratorier herhjemme og i udlandet, der med sikkerhed kan fastslå årsagen til og hvornår toksinerne opstår. Dog har undersøgelser vist at pløjefri dyrkning og svagt sædskifte øjensynligt øger risikoen for toksiner.