(Effektivt Landbrug) - Har ledelserne i slagterisektoren skabt urealistiske forventninger til dansk svineproduktions konkurrenceevne, spørger Lars Staugaard Bertram.
Det bekymrer sønderjyske Lars Staugaard Bertram en smule, hvis danske svineproducenter har fået skabt forventninger om dansk svinekøds position på det europæiske marked, som ikke kan indfries.
- Jeg kan huske, at Bent Claudi Lassen (formand for Danske Slagterier, red.) for nogle år siden præsenterede os for en rapport om dansk svineproduktion. Herfra fremhævede han blandt andet, at vi i dansk svineproduktion var gode til innovation, og at vi generelt lå helt i top.
- Det lyder jo fint nok og skaber engagement og en fremtidstro, der får os til at investere i svineproduktion. Men lige nu synes jeg faktisk, det kniber med konkurrenceevnen.
Anledningen til Lars Staugaard Bertrams betragtninger er den tilbagevendende diskussion om forskellen afregningspriserne i Tyskland og i Danmark.
- Og alle Danish Crowns forklaringer om, at de tyske slagterier kan leve godt af kun at skulle levere til sit hjemmemarked, giver jeg ikke meget for. Det er jo ikke noget nyt og uventet, sådan har det jo altid været, mens det er de seneste to-tre år, afregningspriserne i lange perioder ikke har kunnet følge med.
- Jeg synes heller ikke, det er så vigtigt at sammenligne, hvad danske svineproducenter kan få i afregning ved at sende deres grise til slagtning i Tyskland, og hvad vi kan få hos Danish Crown. Det, der virkelig betyder noget, er, hvad de tyske svineproducenter med deres omkostninger kan få ud af at producere svinekød sat overfor, hvad vi danske svineproducenter kan få ud af at producere svin i Danmark. Det er jo det, vi på langt sigt skal overleve på, pointerer Lars Staugaard Bertram.
- Som svineproducent i Danmark er mine udviklingsmuligheder jo begrænsede. Her i landet er der en masse love og strikse miljøregler, som de ikke i samme grad har hos vore konkurrenter i andre europæiske lande, mener Lars Staugaard Bertram og nævner også de høje jordpriser som et fordyrende element.
- Når vi med vores høje effektivitet og nu snart et helt nyt Danish Crown-slagteri ikke kan følge med og få priser, der giver os mulighed for at tjene penge nok på svineproduktion, må der være noget galt.
- Jeg synes, man fra slagteriet skulle være mere realistiske og melde mere klart ud omkring vore muligheder i konkurrencen med producenter i andre lande. Hellere det end at medvirke til at jobbe svineproduktionen i vejret på et urealistisk grundlag, lyder der fra Lars Staugaard Bertram.
- Troværdigheden lider et knæk, når det er Danish Crown selv, der udarbejder grundlaget og forklaringerne på, hvorfor afregningspriserne i Tyskland skal være mindst 1,78 kroner højere end hos det danske slagteri. Lad os i det mindste få en uvildig vurdering, siger formanden for LandboSyd og selv svineproducent, Henrik Enderlein i Øster Snogbæk ved Sønderborg.
På Lars Staugaard Bertrams opfordring har Effektivt Landbrug spurgt naboen Henrik Enderlein, der praktiserer splitleverencer til private slagterier i Tyskland og Danmark, om hans holdning til forskellene i afregningspriserne mellem danske og tyske slagterier.
- For det første vil jeg godt påpege alt det gode ved, at vores eget andelsslagteri (Danish Crown, red.) skaber den tryghed, at vi altid kan komme af med grisene, og at der er styr på tingene. Det er jo dejligt som svineproducent ikke at skulle forholde sig til alle disse besværlige ting, der er forbundet med det videre salg og forarbejdning.
- Det er besværligt med splitleverancer. Specielt lige at ramme de 20 procent og dernæst at holde øje med alle de forskellige fradrag og ekstraomkostninger for transport, rampepenge og så videre, der er ved at levere til et tysk slagteri, forklarer Henrik Enderlein.
- Jeg beregner normalt selv, at det tyske slagteri skal give 1,50 kroner over noteringen, og tager desuden udgangspunkt i en restbetaling på 65 øre, når jeg leverer sydpå. Det kan naturligvis diskuteres, om Danish Crowns beregning på 1,78 kroner over orientering er mere rigtigt. Men det, de skriver om kødprocenten, er meget rimeligt, anerkender landboformanden.
- Man skal kontrollere alting, når man leverer til Tyskland, for der kan være fejl og pludselig optræde grise på afregningen med alt for lave kødprocenter. Det samme gælder vægten, her sikrer jeg altid at have vejet grisene i Danmark og have dokumentation for vægten, hvis det ser forkert ud.
Indtil videre holder Henrik Enderlein fortsat et vågent øje med sit andelsslagteris evner ved hjælp af sine splitleverencer.
- Og når jeg for eksempel i sidste uge - med mine forudsætninger - kan få 72 kroner ekstra i Tyskland for en 85-90 kilos gris, er der altså brug for, at Danish Crown-bestyrelsen er store nok til at forklare sig tydeligere end blot at henvise til noget med valutakurser, lyder det fra Henrik Enderlein, som beder os tilføje, at han ser frem til en stor efterbetaling i år, hvor afregningen har været i underkanten.