Ja og nej til svinestop

- Lorteland! snerrede Buster Larsen i det hedengangne satireprogram »Hov-hov« fra de (lige)glade 60’ere.

Det samme siger Karsten Hønge, medlem af Trafik- og Miljøudvalget i Fyns Amt for SF, i dag. Han mener, at landbruget er ved at forvandle Danmark til et gylleland, hvor naturens tålegrænser for længst er overskredet. Derfor ønsker han et svinestop.

- Vi har brug for et svinestop for at trække vejret og sunde os, så vi kan finde nogle holdbare og langsigtede løsninger på landbrugets affaldsproblemer. Vi kan ikke blive ved at fortsætte ad det sædvanlige spor, når alle naturens advarselslamper blinker, siger Karsten Hønge.

Mikkel Grubbe, ung svineproducent på Ørbæk-kanten med 260 søer i stalden og 120 hektar under plov, er ikke enig.

- Et svinestop vil bremse den gode udvikling, vi er inde i. Og naturen har det ikke så dårligt. Vi har opfyldt Vandmiljøplan II, og målinger i de fynske vandløb viser, at de får det bedre og bedre år for år. Derfor er det urimeligt at banke os i hovedet med et svinestop, mener den unge landmand, der driver landbrug sammen med sin far i et I/S selskab.

Karsten Hønge anerkender, at der er sket forbedringer i naturen. Men det er ikke nær nok. Naturen gisper under gylletrykket, og udviklingen går fortsat i den gale retning, mener han.

- Målet med svinestoppet er ikke bare, at det skal standse forarmelsen af naturen. Vi har i alt for mange år kørt på at rette lidt op på den skrantende natur. Men det er en forældet måde at tænke på, at vi bare skal begrænse skaderne. Vi skal arbejde på reelle forbedringer. Derfor siger vi nej til flere svin på nuværende tidspunkt, siger den fynske amtspolitiker, som tilføjer, at amtet i perioden 2002-2003 sagde ja til 1.000 ekstra svin om dagen.

- Hvis vi fortsætter med det, skal vi på et tidspunkt til at købe tilladelser tilbage igen. Og det er da for åndssvagt at give tilladelse til 1.000 flere svin om dagen, når vi ved, at vi havner i samme situation som Holland, hvor man må give landmændene penge for at holde op med at producere. Det kan jeg ikke som skatteborger synes er en god ide, siger Karsten Hønge.

Mikkel Grubbe er fuldstændig enig i, at vi skal passe på naturen. Men han ser ingen grund til at sætte svineproduktionen i stå. I stedet for at se på antallet af svin, ville det være langt mere konstruktivt at se på miljøbelastningen fra det enkelte landbrug, mener han.

- Lad os se på de enkelte områder og vurdere, hvad de kan tåle, og lad så den enkelte landmand producere de grise, han kan, indenfor de givne rammer. Det ville skabe et incitament hos landmændene til at producere med den mindst mulige miljøbelastning, siger Mikkel Grubbe, som peger på bedre foderudnyttelse og bedre gylleteknik som nogle af de metoder, landmanden ville kunne bruge til at hente en gevinst, hvis målestokken blev den samlede miljøbelastning i stedet for på antallet af grise.

- Det system, vi har i dag med dyreenheder, er forældet, mener han.

Karsten Hønge ønsker landbruget sidestillet med industrien. Bedrifterne skal igennem en individuel miljøgodkendelse, som skal være tidsbegrænset, så man efterfølgende kan tage den op til fornyet overvejelse. Landbruget skal presses til fordel for naturen og miljøet.

- Landbruget bevæger sig kun, når der står en bevæbnet mand lige bag ved dem og truer med en kølle eller en revolver, mener Karsten Hønge.

- Det er ikke rigtigt, mener Mikkel Grubbe. Det er rigtigt, at landbruget tidligere har haft paraderne oppe. Men sådan er det ikke i dag. Alligevel ser I landmændene som nogle store, halvfede bønder med tommelfingrene solidt placeret i den guldrandede vestekant. Men de er 68 år i dag. De er snart uddøde. Så glem dem. Nutidens landmænd, er vant til, at de skal søge miljøgodkendelse osv.

- Ok, siger Karsten Hønge, men så konstaterer jeg, at det var godt, vi var der til at give jer nogle bøllebank. Ellers havde I ikke flyttet jer en meter. Tingene rykker sig nemlig ikke af sig selv. Det oplever vi gang på gang – også når det gælder industrien og kommunerne.

Og der er lang vej endnu, før naturtilstanden i Danmark er i orden, mener Karsten Hønge.

- Danmark er det land i Europa, som har mindst natur. Det skal der laves om på. Jeg synes, vi skal have flere store sammenhængende naturarealer på Fyn. Derfor skal landbrugene i de sårbare områder simpelthen lukkes og slukkes, siger han og tilføjer, at landmændene naturligvis skal have økonomisk kompensation.

- Og så synes jeg også, at landbruget mangler nogle trendsætter, der går foran og investerer i gyllebehandlingsanlæg og luftrensningsanlæg. Uden at man skal presses til det. Det ville højne landbrugets image. Og her har landbruget virkelig et stykke arbejde foran sig, for mange ser med dyb skepsis og bekymring på den voldtægt af naturen, der finder sted i øjeblikket, siger Karsten Hønge.

Mikkel Grubbe tror ikke på det sorte billede af landbrugets image.

- Jeg tror, det er bedre, end debatten i medierne viser. Når jeg snakker med folk, kan de godt forstå og anerkender, at vi stille og roligt sænker miljøbelastningen, siger den unge svineproducent, som finder det vigtigt, at landbruget fortsat får lov til at udvide produktionen – når bare det sker på et bæredygtigt grundlag.

- Vi skal kunne dokumentere vores produktion. Ikke ud fra antallet af dyreenheder, men ud fra et balanceregnskab, så den effektive landmand kan producere flere svin end ham, der lader flere næringsstoffer passere gennem systemet.

- Det burde vi kunne blive enige om. Og det kræver ikke noget svinestop. Vi er på vej i den rigtige retning, mener Mikkel Grubbe.