»Du må hverken være mæt eller fastende«, befalede sagnkongen Regnar Lodbrog til den mystiske kvinde Kraka, hvis kløgt han lige skulle teste, før han tog hende til hustru. Hun bestod som bekendt prøven ved at bide i et løg.

Omtrent samme dilemma udsættes svineproducenterne for, når de skal opfylde reglen om rodematerialer til svin, der trådte i kraft 15. maj 2003. Her hedder det, at dyrene »skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale«.

Eller med en tillempet formulering af sagnsproget dilemma: Hvis materialet opfylder kravet, er der ikke permanent adgang til det.

Hos svineproducent Søren Leegaard Riis i Bedsted ved Hurup var det en bunden opgave for fodermester Kjeld Olesen at finde den rette løsning på et egnet rodemateriale til de 300 stier i produktionsanlægget.

- Vi leverer 18.000 grise om året, og hvis vi skulle bruge halm, ville det være nødvendigt med en mand eller to mere til at passe grisene, siger Kjeld Olesen, der i de daglige rutiner selv står for pasningen.

- Desuden mener min arbejdsgiver ikke, der bliver taget et rimeligt hensyn til de folk, der skal passe grisene, såfremt der anvendes halm. Efterhånden bliver der taget større hensyn til grisene end folkene.

- Vi var ikke tilfredse med de systemer, hvor grisene har tovværk at bide i. Dels er det forsvundet på ingen tid, og det er også tidsrøvende hele tiden af forlænge eller skifte tovet. Dels er vi ikke interesseret i at have noget hængende ned fra loftet.

Sammen med sin svoger, Hans Verner Bach, der i øvrigt også på et tidspunkt var ansat hos Søren Leegaard Riis, begyndte Kjeld Olesen at arbejde med en indretning, der kan spændes fast i spalterne og hvor træ skal indgå som materiale.

- Eksperimenterne er endt med en plastskive på en opretstående fjeder, hvori der hænger to træstokke. De hænger således, at de støder mod gulvet med den ene ende, men ikke så meget at stokkene svines til med gødning, forklarer Kjeld Olesen.

Træ er af myndighederne anerkendt som deformerbart rode- og beskæftigelsesmateriale.

- I starten forsøgte vi os med elmetræ, der ellers er kendt for at være meget hårdt og tidligere blev anvendt til skillevægge i svinestalde. Jeg ved ikke, om det skyldes elmesygen, men de stokke, vi brugte, holdt ikke ret længe.

- Nu anvender vi importeret olieholdigt hårdttræ, som har vist sig at holde endnu længere. Og tilsyneladende tilfredsstiller smagen fra dette træ grisene.

- Når grisene boltrer sig med Pigjoy, som vi kalder legetøjet, bider de også i den plastplade, der sidder øverst på fjederen. Og selve fjederen har jo den funktion, at det hele kan bevæge sig og gør legetøjet levende, så grisene fastholder interessen, fastslår Kjeld Olesen.

Kjeld Olesen har fundet frem til, at Pigjoy skal monteres i spaltegulvet cirka 1,5 meter fra foderautomaten og ikke i retning af den del af stien, hvor grisene besørger. Besætningen i Bedsted har tørfoderanlæg med Egebjerg Tube-O-Mat foderautomater midt i stien, hvor der normalt går 18 grise af gangen.

- Vi mener, det nye legetøj, vi har udviklet og nu brugt et års tid, har æren for, at der typisk måske kun er en enkelt gris med halebid på et helt år fra besætningen her. Det skal siges, at vores smågriseleverandør har kuperet halerne på grisene, som vi får, når de er cirka 25 kilo.

Det er Winther Staldindretning i Silkeborg og Nykøbing M., der står for forhandlingen af det nye og prisbillige produkt.

Lovens tekst vedrørende beskæftigelses- og rodematerialer har en bred formulering for at tildeling af materialer i stalde med fuldspaltegulv kan håndteres, og at lovens formulering ikke gør anvendelse af stalde af denne type ulovlig.

For at opfylde kravet om permanent adgang, skal der være så meget materiale til rådighed for grisene, at de har mulighed for at manipulere med det. Materialet skal være til stede i alle stier. Ved placering i stien bør det tilgodeses, at flest mulige grise har adgang til materialet samtidig, og at der er mindst risiko for tilsvining med gødning.

I direktivet fra EU (2001/93/EF) er nævnt hvilke materialer, der kan anvendes. Ordlyden er som følger: »Svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i, såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare«.

I tolkningen af EU-direktivets bestemmelser om træ som rodemateriale anerkendes, at det vil kunne bruges, hvis det tildeles helt eller delvist på gulvet, og der er tale om deformerbare trætyper, dvs. forholdsvis bløde træsorter, som grisene kan bide i og tygge i stykker. En brændeklods lagt på gulvet i hver sti er ikke tilstrækkeligt, da grisene hurtigt vil miste interessen for den, når den forurenes af gødning. Et træstykke ophængt eller fastgjort til inventaret i stiens midterområde, hvor der er lille risiko for gødningsforurening, vil kunne opfylde kravet, hvis træstykket ligesom reb ligger helt eller delvist på gulvet.