- Er det afvikling eller udvikling, man vil med dansk landbrug, lød spørgsmålet fra formanden for Ribe Amts Landboforeninger, Knud Erik Nielsen, i forbindelse med delegeretmødet i sidste uge på Hovborg Kro.

Baggrunden for det ret kontante spørgsmål er, at Knud Erik Nielsen er godt og grundig træt af venstrefløjspartierne og Dansk Folkeparti, som han mener sammen med medierne modarbejder landbruget med krav om begrænsninger, omkostningskrævende indgreb og negativ omtale.

- Vi er i dansk landbrug kommet i klemme i det politiske system. Regeringen synes nærmest handlingslammet på erhvervsområdet. Dansk Folkeparti har overladt hele fødevarepolitikken til Ritt Bjerregaard (S) og Jørgen Jespersen (SF), sagde Knud Erik Nielsen i forbindelse med sin beretning.

Han konstaterede samtidig, at også mediernes håndtering af landbruget lader meget tilbage at ønske:

- Mange landmænd tør næsten ikke tænde for fjernsynet eller lukke en avis op. Tv og aviser er fyldt af »kioskbaskere«, der bygger på frygt, sagde Knud Erik Nielsen, der understregede, at bestyrelsen i Dansk Landbrug bør gå meget hårdere ind i debatten omkring landbruget.

Det er en kendt sag, at indtjeningen i landbruget ikke er den bedste for tiden.

- Vi kæmper i landbruget med en anstrengt økonomi. Kassekreditterne er mange steder spændt til det yderste på grund af lave afregningspriser på mange af produkterne, sagde Knud Erik Nielsen.

Han påpegede samtidig en række initiativer og lovforslag, der er på vej igennem det politiske system og som ikke økonomisk vil gøre livet lettere for landbruget:

Blandt andet Vandmiljøplan III, landbrugsloven, love om dyrehold og drift af landbrugsjord. Men også stramninger i forbindelse med naturbeskyttelsesloven, bemyndigelsesloven, dyrlægeloven samt planloven.

- Disse lovinitiativer kræver store ressourcer af regering og folketing, men også af Dansk Landbrug på Axelborg. Her har vi regionalt tillid til, at opgaverne bliver løst, så vi kender rammerne for at drive landbrug i årene, der kommer, sagde Knud Erik Nielsen.

Skærpet konkurrence på verdensmarkedet og en dollar, der falder overfor Euroen og den danske krone. Alt sammen noget, der peger i negativ retning for dansk landbrug.

- Samhandlens vilkår på globalt plan blev desværre ikke løst i 2003. WTO-forhandlingerne brød desværre sammen. De kommende forhandlinger vil vise, hvordan det vil gå. Verdenshandlen vil blive liberaliseret på sigt, sagde Knud Erik Nielsen, der samtidig kunne konstatere, at verdenshandlen, der for det meste foregår i dollar, har haft store negative konsekvenser for danske landmænds økonomi.

Den lave dollar-kurs har betydet, at danske landbrugsvarer er blevet dyrere, og Knud Erik Nielsen opfordrede i den forbindelse til at overveje at handle i andre valutaer for at sprede risikoen.

Samtidig vil 10 nye medlemslande i EU lægge pres på dansk landbrug, der dog omvendt også vil få mulighed for uhindret eksport den anden vej.

Her ser Knud Erik Nielsen ikke mindst regeringens skattestop som et vigtigt redskab, da det kan være medvirkende til, at lønstigningerne i Danmark kan komme under kontrol, da de ligger højere end udlandets.

Og sker det ikke, frygter han, at dansk landbrug vil »udflage« til blandt andet Østeuropa. Og i den forbindelse havde Knud Erik Nielsen et godt råd med på vejen til de unge landmænd, der ikke er etablerede endnu:

- Se jer godt for og tag evt. ophold i udlandet. Det kunne godt være et andet land, I skal være landmænd i, lød det fra Knud Erik Nielsen, der som et af de eneste lyspunkter i landbruget herhjemme kunne pege på rentefaldet, der har betydet, at det nu befinder sig på et historisk lavt niveau.