Foreningen »Fremtidens Mælkeproducenter« kæmper i mere end en forstand en overlevelseskamp. Foreningen har således sat sig for at forbedre forholdene for økonomisk trængte Arla-andelshavere, som synes, at Arla ikke altid drives hensigtsmæssigt.

Samtidig kæmper foreningen også en mere direkte overlevelseskamp. Carlo Pedersen, Tørresø på Nordfyn, har således netop afløst Jens Pedersen, Gørløse, som formand. Den tidligere formand er stoppet som mælkeproducent, og den nye formand erkender, at det nuværende medlemstal på 120 mand ikke er nok for en forening, som skal have gennemslagskraft.

- Men vi kæmper videre, fordi vi mener, der er meget at kæmpe for, fastslår Carlo Pedersen, og remser en række ting op, han mener, Arla bør gøre bedre.

- Arla har bebudet et kraftigt fald i mælkeprisen over for mælkeproducenterne. Men jeg kender ikke nogen, der kan se, hvordan faldende mælkeafregning står i et rimeligt forhold til de 29 øre pr. liter mælk, der investeres i Arla. De penge, der investeres, må Arla finde via rationaliseringer – ellers er der jo ikke råd. Sådan må vi jo selv gøre som mælkeproducenter, og jeg synes virkelig, man glemmer, at forudsætningen for at drive et mejeri er, at der er mælkeproducenter, som leverer råvarerne, lyder det fra Carlo Pedersen, som også undrer sig over, at han på sin seneste opgørelse fra Arla afkræves flere penge for afhentning af mælk:

- Man har jo købt nye, store biler, og lovet at afhentningen nu bliver mere rationel og hurtig. Og da vi samtidig bliver færre mælkeproducenter, må det hele da kunne gå endnu hurtigere. Derfor forstår jeg slet ikke, at vi nu skal betale endnu flere stop-penge til Arla, siger Carlo Pedersen.

Han understreger, at han intet har imod Arla, som han er stolt af. Selskabets informationspolitik, giver han dog ikke meget for.

- Som medejer af Arla har jeg krav på informationer, som gør mig i stand til at se, hvilke selskaber, der gavner mig, og hvilke der ikke gør. Sådan er det ikke i dag, hvor vi bare præsenteres for en masse omsætningstal, vi ikke kan forholde os til. Men da det jo er os, der investerer pengene, skal vi altså have noget mere at vide, siger formanden og fortsætter:

- Stiller vi kritiske spørgsmål på de indbudte møder, refereres det aldrig, så andre andelshavere kan følge med i, at der også er kritiske røster. Det er kun de positive meldinger, vi kan læse i Arlas interne information, men det afspejler jo ikke virkeligheden. Og en forening som vores, der trods alt består af Arla-folk, kan ikke engang få sin kritik med mælkebilerne rundt. Det vidner ikke om et demokratisk selskab, vurderer Carlo Pedersen.

Samtidig støder det den fynske mælkeproducent, at han føler, han som medejer af Arla, aflønnes langt under selskabets ansatte.

- Vi føler os sommetider som et nødvendigt onde, der slet ikke får den del af kagen, vi er berettigede til som ejere. Og derfor er vi altså nogle stykker, der slet ikke tænker på Arla som en del af vores bedrift. Og det burde vel i grunden være helt anderledes, slutter Carlo Pedersen.

Arla Foods varsler nu et yderligere fald i acontoprisen overfor sine andelshavere. Faldet kommer oveni det fald på fire danske øre, der allerede var indregnet i budgettet.

Det oplyser selskabets koncernøkonomidirektør, Jørn Wendel Andersen.

Det er ikke mindst den lave dollarkurs, der påvirker selskabets indtjening. Aktuelt ligger dollarkursen mere end 50 danske øre under Arlas egen budgetkurs på 6,50 kroner, og dollaren påvirker især mejeriets omfattende eksport af mælkepulver, ost og smør til en række oversøiske markeder, hvor der typisk handles i dollar.

Samtidig venter selskabet en skærpet konkurrence på det skandinaviske marked, som vil betyde, at der tabes et tocifret millionbeløb både på det danske og ikke mindst på det svenske marked.

- For begge markeder gælder, at større konkurrence fra udenlandske selskaber og etableringen af discountkæder er med til at sætte priserne under pres. I Danmark og Sverige arbejdes aktivt med at imødegå den udenlandske konkurrence – eksempelvis med lanceringen af DanMælk i Danmark, pointeres det fra Arla.

På den positive side er det lykkedes at gennemføre en række prisforhøjelser på det britiske marked, hvor også kursen på pund har rettet sig i forhold til danske kroner.