På det europæiske kornmarked er der ikke for alvor kommet gang i handelen ovenpå julepausen. Vi har dog set stigninger på hvedebørserne de første dage efter nytår, hvor priserne har fundet støtte i mere markante stigninger på hvedebørserne i USA og dermed verdensmarkedet.

Det højere niveau på verdensmarkedet kommer som en reaktion på fornyet købsinteresse efter hvede fra verdens folkerigeste nation, Kina. I december købte kineserne 0,5 million tons hvede i Canada og 1 million tons i USA. Disse indkøb blev af amerikanerne taget som tegn på, at der nok ikke blev tale om de store hvedesalg til Kina i denne omgang.

I mellem jul og nytår henvendte kineserne sig imidlertid til US Wheat Associates og bad om lov til at besøge USA med det mål at købe hvede i løbet af 2004. Markedet reagerede naturligvis på nyheden med markante stigninger. Stigninger der som sagt har trukket priserne i Europa med op.

Kina har med en samlet kornavl (inkl. ris) på 435 millioner tons haft den ringeste høst i 10 år. De ringere udbytter i Kina skyldes ikke vejrmæssige forhold, som f.eks. i EU, men er en følge af den enorme vækst i Kinas industri.

Kinas landbrug har i mange år været baseret på et noget nært ubegrænset antal hænder til at gøre arbejdet, men med den industrielle vækst, oplever Kina en massiv folkevandring fra landområderne til byerne.

Dermed er det kinesiske landbrug havnet i en situation, hvor man ikke har den fornødne arbejdskraft til rådighed til at drive landbruget, sådan som man tidligere har gjort. Derfor har man et voksende behov for en mekanisering af landbrugserhvervet.

Samtidig har den økonomiske vækst i Kina medført en ændring i kinesernes kostvaner imod mere kød og mindre kornprodukter - først og fremmest mindre ris. Og da der skal bruges korn til kødproduktion, ja så stiger efterspørgslen efter korn og for den sags skyld soja i landet.

I Rusland har man offentliggjort det endelige høstresultat. Avlen blev på 67,2 millioner tons, hvilket skal sammenlignes med sidste års 86,6 millioner tons og tidligere forventninger på 70 millioner tons.

Rusland har til dato eksporteret 6 millioner tons og har et internt forbrug på 70 til 72 millioner tons. Det menes, at russerne ved dette høstårs start rådede over lagre på cirka 8 millioner tons korn.

Regner man lidt på tallene, forstår man, hvorfor russerne i december indførte eksportafgifter på korn. Det kan meget vel vise sig, at Rusland vil få et importbehov, inden man igen har ny høst til rådighed.

På sojamarkedet har det store tema været fundet af en BSE ramt ko i USA. Markedet reagerede på nyheden om BSE-fundet med meget markant stigende priser på sojaskrå i frygten for, at der ville komme et forbud imod anvendelse af kød og benmel i dyrefoder.

Et sådant forbud vil være ensbetydende med et øget sojaskråforbrug på 2 millioner tons i USA alene.

Som det nok er de fleste bekendt, har det siden vist sig, at den BSE-ramte ko har canadisk oprindelse. Dermed ser det ud til, at USA får held til, at »tørre problemet af« på Canada. Dermed ser faren for et indgreb på kød og benmel ud til at være drevet over i denne omgang. Priserne på sojaskrå er da også faldet noget tilbage igen. Samtidig er priserne på oksekødsbørserne i USA gået meget markant op.

I Brasilien er man så småt gået i gang med dette års sojahøst i den største sojaproducerende delstat, Matto Grosso, hvilket er cirka 14 dage tidligere end normalt.

Dette høstårs tilsåning med sojabønner i Brasilien kom særdeles tidlig i gang, godt hjulpet af store nedbørsmængder i september. Samtidig har der været en stigning i arealet tilsået med tidlige sorter fra 30 til 40 procent.

De tidlige sorter yder typisk cirka 3 tons pr. hektar, hvorimod de almindelige sorter yder cirka 3,3 tons. De tidlige sorter har en vækstperiode på cirka 105 dage imod 115 dage for de almindelige sorter.

Sojaavlerne vælger i højere grad de tidlige sorter, trods mindre udbytte, for at undgå den for sojaafgrøden farlige asiatisk sojarust. Samtidig åbner en tidligere høst mulighed for et vellykket toafgrøde-sædskifte med soja i perioden oktober-januar og korn i perioden februar-august.

På gødningsmarkedet ser det nu ud til, at den sidste tids meget markant stigende priser på først naturgas og derefter ammoniak gør sin indvirkning på gødningspriserne.

Kemira GrowHow har i en nytårs hilsen til sine kunder på engrosmarkedet hævet priserne på de fleste N, NS og NPK gødninger med 11 kroner pr. 100 kg i januar samt 5 kroner pr. 100 kg i februar.

Kemira GrowHow begrunder prisstigningerne med udviklingen på verdensmarkedet for kvælstofgødninger og siger, at de ikke forventer, at situationen vil ændre sig i løbet af forårssæsonen 2004.