Opgiver økologi og synkroniserer køerne

På I/S Green i Havsted i Tinglev Kommune i Sønderjylland har man taget to uafhængige principielle beslutninger, der har ført til en del praktiske ændringer og en ny stald. Ejendommen opgiver den økologiske drift og ophører således med at levere økologisk mælk fra nytår, og ejerne vil synkronisere køerne, så alle kælvningerne falder inden for få uger.

I forbindelse med omlægningen er det besluttet at øge besætningen fra 250 til 320 årskøer, og i den forbindelse bygges en ny stald, der skal stå klar 1. august med 308 sengebåse til malkekøerne.

Den gamle stald bevares og skal fremover bruges til opdrættet. Der er allerede købt 60 kvier, der alle kælver til august.

- Hvis vi skulle være forsat med økologisk drift, skulle vi have bundet os for yderligere fem år, men vi ved først fra 1. oktober 2004, hvad tillægsnoteringen vil være, og jeg kan ikke indse, hvorfor Arla skulle betale særlig meget fremover, siger Ralph Carstensen, 30 år.

Han har været landmand i fem år og er den yngste af de tre interessenter, der desuden tæller hans far Andreas Carstensen og naboen Gert Hansen.

I forbindelse med udvidelsen af husdyrholdet og byggeriet af den nye stald har I/S Green købt mere mælkekvote. På børsen i november 2002 blev der købt 150.000 kg og til børsen november 2003 er der planlagt køb af 300.000 kg, så den samlede kvote når op på 2,6 millioner kg.

- Vi skal bare have kvoten, bemærker han.

Den anden principielle beslutning tager også udgangspunkt i mælkeafregningen, men her er det ikke øko-tillægget, men sæson-differentieringen, der fokuseres på.

Arla trækker som bekendt i noteringen i tre måneder fra april til juni, og giver til gengæld ekstra for mælken fra august til oktober.

- Vi kan få en ekstra indtjening på 400.000 kroner om året ved at gå efter sæsondifferentieringen på mælkeafregningen, vurderer Ralph Carstensen.

- Vi kan koncentrere os om en ting af gangen i stedet for hele tiden at være gode til seks ting på en gang. Fremover ved vi, hvornår køerne skal goldes, hvornår vi skal være opmærksomme på kælvninger, og hvornår der skal sættes tryk på malkningen.

De seneste 18 måneder har I/S Green malket tre gange i døgnet, og det har øget ydelsen til 8.800 kg pr. ko. Tre deltidsansatte står på skift for aftenmalkningen, mens døgnets øvrige to malkninger klares af den faste stab.

Specielt på et område, håber malkeproducenten på, at synkroniseringen af køerne vil give bonus på grund af skarpere fokus fra alle medarbejderne i stalden.

- Jeg tror, der vil gå lidt sport i løbningen. Her er der penge at tjene ved - over en kort periode - at sætte ekstra ressourcer af til at holde øje med, hvilke køer der er klar til at blive insemineret, forklarer Ralph Carstensen.

Den nye stald var nødt til at blive bygget i umiddelbar tilknytning til den eksisterende malkekarrusel, og det betød desværre, at den måtte placeres langt fra gårdens fodercentral. Afstanden udelukkede en løsning med en smartfeeder.

- Der bliver længere at køre, så det er en fordel med en stor foderblander, så vi kun skal køre en gang, mener den snart forhenværende økolog.

1. februar købte gården den største fuldfoderblander, der på det tidspunkt fandtes på markedet i Danmark. En Peecon vertikalblander på 36 kubikmeter, som medhjælperne Jesper Nielsen og Peter Bruhn nu har godt fem måneders erfaringer med.

Det med at rykke beslutningerne frem kendetegner ikke bare den unge landmand, men også de mere erfarne interessenter, har været hurtigt ude.

Efter at have ventet forgæves i 29 måneder på, at Sønderjyllands Amt skulle behandle en ansøgning om VVM-godkendelse færdig, blev byggeriet af den nye stald sat i gang for fem måneder siden. Da var tredje høringsrunde overstået uden en eneste naboklage, uden sagen blev afsluttet i amtet.

Byggeriet før den formelle tilladelse var på plads og ikke mindst sagsbehandlingstiden gav anledning til omtale i Jydske Vestkysten tidligere på sommeren. Forrige fredag afleverede landpostbudet så endelig kuverten med det eftertragtede papir.

Foderbordet i den gamle stald er 3,5 meter bredt, og det er for lidt. Noget af foderet ender bag tremmerne. Minimum vurderes til at være fire meter. Den nye stald bygges med et foderbord på 5,5 meter.

Halmen blandes ikke så godt i. Det er dog ikke noget problem, da der fremover ikke forventes at skulle bruges særlig meget halm i blandingerne. Hvis det var tilfældet, skulle halmen snittes først.

I forbindelse med den sidste udbinding på gården, har man ikke haft brug for at fodre så store mængder ud. Den store Peecon vertikalblander har vist sig at fordele det færdige foder ujævnt langs foderbordet, når den kun arbejder med en lille mængde. Til gengæld vurderes det som en stor fordel, at foderet spredes i begge sider på en gang, da der så spares en kørsel retur.

Fordi forholdene på gårdens fodercentral er gode og råvarerne let tilgængelige, kan gummigeden læsse blanderen hurtigere, end den kan konsumere råvarerne. Hvis to skovlfulde smides i for hurtigt efter hinanden, spilder blanderen noget af det udover kanten, når den er halvfyldt - specielt ved langstrået og let græs.

Blanding og udfodring til samtlige køer tager i alt 40 minutter.