På en dejlig sommerdag med skyfri himmel og en let brise kan man næsten kun være optimistisk. At det derudover går godt på minkfarmen og i marken gør slet ikke dagen ringere.

- Hvis jeg resten af min tid må have mink på denne måde, er det dejligt, siger pelsdyravler Kaj Kristensen, Tjæreborg, som kommentar til, hvordan diegivningssæsonen er forløbet.

Efter de første kritiske par dage efter fødsel har der stort set ikke været problemer med dødsfald hos hvalpene.

- Jeg har højst behandlet fem kuld mod »fedtede hvalpe« (et syndrom med diarré hos diende minkhvalpe, red.) og det var kun tæverne jeg behandlede, fortæller Kaj Kristensen.

Med en goldprocent på 10,8 var der flere tomme tæver, end Kaj Kristensen er vant til. Det skyldes i høj grad, at der viste sig at være fem sterile hanner. Derudover var der 60-80 tæver, der ikke formåede at holde liv i deres kuld, så alt i alt er der færre hvalpe at passe.

Men også det kan vendes til det positive, for det lavere antal hvalpe synes at have en fin evne til at klare sig igennem diegivningsperioden uden problemer, og nu er de fleste af hvalpene godt i gang med at æde fast foder.

Inden fodring tilsættes der så meget vand til foderet, at det lige nøjagtigt ikke drypper ned i redekasserne, men alligevel indeholder en pæn mængde væske. Indtil hvalpene lærer at drikke fra vandventilerne i den anden ende af buret, udgør det vandholdige foder og tævernes mælk deres eneste væskeforsyning.

Indtil nu har tråden i bunden af buret været dækket af en indsats med tråd med mindre maskestørrelse – en »bundramme« eller et »hvalpenet«, som det hedder. Den mindre maskestørrelse forhindrer hvalpene i at falde igennem burets bundtråd, mens de er helt små.

- I denne varme er rart at få bundrammerne ud. Det giver mere luft, siger han. Først vralter hvalpene lidt usikkert rundt, men allerede efter en halv time har de lært at manøvrere rundt på de større masker

- Som om de har gjort det hele livet, siger Kaj Kristensen. Det er vigtigt, at hvalpene kommer ud at gå på tråden, fordi de skal gå vejen til den anden ende af buret for at drikke fra vandventilen.

- Hvis hvalpene patter tæven i mundvigene, og tæven bliver afmagret skal man være opmærksom på det og fravænne før de otte uger, forklarer Kaj Kristensen. I mindst 14 dage efter fravænning fodres de fravænnede tæver to gange dagligt. Ellers risikerer man, at foderet tørrer ind, især hvis vejret er varmt og blæsende.

Når hvalpene er 10 uger gamle, bliver de vaccineret mod de to smitsomme sygdomme virus enteritis og hvalpesyge. Det sker samtidig med, at dyrene deles ud to og to. Inden da har de gået fire og fire i hvert andet bur.

Egentlig vil Kaj Kristensen gerne vaccinere dem i en tidligere alder, så de kan vaccineres, mens de stadigvæk går samlet i deres kuld. Det vil lette arbejdet. Men da hvalpenes mødre er vaccineret mod hvalpesyge, videregiver de antistoffer til hvalpene. Antistofferne modvirker vaccinens effekt, så derfor skal vaccinationen vente, til de passive antistoffer overført fra moderen er forsvundet – og det vil sige omkring 10 ugers alderen.

Efter vaccination og udsætning af hvalpene to og to går Kaj Kristensen og landets øvrige minkavlere en forholdsvis let tid i møde. Så er der bedre tid til andre gøremål. Inden da er den første høst formodentlig gået i gang, med vinterbyg og vinterraps måske allerede i midten af juni, forudser Kaj Kristensen.

- Afgrøderne står godt. Vi har fået varme og regn på de rigtige tidspunkter, vurderer han, uden dog at ville spå om, hvordan høsten bliver.