Han påpegede, at fremgangen ikke umiddelbart endnu kan ses på skolens årsresultat, der stadig er negativt, men en nærmere analyse af regnskabet viser imidlertid, at der er grund til at være optimistisk.

Blandt andet er antallet af årselever steget fra 61,4 til 80,4 - en forøgelse på en tredjedel.

- Stigningen er ikke alene enestående, den er faktisk bedre, end tallene viser. Den store stigning, vi har i elevtallet, har vi primært i indgangen til uddannelsen, altså har vi fat i de unge, og dermed er der begrundet håb om at møde de unge igen på de senere skoleophold, sagde Ove Møller.

- Men for at sigte så bredt som muligt har vi også valgt at satse på at efteruddanne og omskole voksne i eller i tilknytning til jordbrugserhvervet, sagde Ove Møller.

Det sker primært igennem AMU-systemet, hvilket på det seneste ikke har været let.

- Sidste år oplevede vi, at ministeriet lige pludselig lukkede for tilskud til at gennemføre flere kurser. Det medførte, at stort set alle efterårets kurser ikke kunne gennemføres, konstaterede Ove Møller.

Hvad der ikke har kunnet lade sig gøre af AMU-kurser, har til gengæld til fulde kunnet lade sig gøre med hensyn til indsatsen overfor folkeskolerne. Sidste år havde skolen således besøg af 53 skoler og i alt 2200 elever.

- I landbruget snakker vi meget om image og imagekampagne. Som uddannelsesinstitution har vi en forpligtigelse over for landbrugserhvervet til at være synlige og rekruttere unge til erhvervet. Vi er inde i små årgange, og der er mange tilbud til de unge, sagde Ove Møller.

Han konstaterede, at de kommende år vil byde på store udfordringer for dansk landbrug og landbrugsskolerne - ikke mindst set i lyset af EU-udvidelsen mod øst. I forvejen er er øst-indflydelsen stor i Sønderjylland, hvor et skøn fra Landboungdommmen anslår, at 25 procent af de ansatte i landbruget er udlændinge - primært fra Østeuropa.