(LANDBRUG FYN) Landbruget vil gerne have et bedre image. Men er det værd at ofre 78 millioner kroner på? Det spørgsmål blev debatteret på den sidste generalforsamling i Landboforeningen for Svendborg og Omegn.
Kan landbruget købe sig til et bedre image, når erhvervet har brådne kar i egne rækker, som på ingen tid kan bryde ned, hvad mange andre har været lang tid om at bygge op?
Det var ét af de spørgsmål, som formand Niels Rasmussen rejste i mandags på generalforsamlingen i Landboforeningen for Svendborg og Omegn. Den sidste i foreningens godt 100-årige historie.
Planerne om at bruge 78 millioner kroner over tre år på en imagekampagne har fået blodet i kog hos mange landmænd. Niels Rasmussen var heller ikke fuld af lovord, da han tog emnet op i sin beretning.
- Det kan godt irritere mig en del, at man ikke har startet denne kampagne med at fortælle, hvad man egentlig ville med den frem for at diskutere, om 78 millioner kroner er for meget eller for lidt.
- Det hjælper ikke at ofre 78 millioner kroner på et bedre image, hvis ikke vi samtidigt ønsker at gøre noget ved årsagen til, at vi har et dårligt image. Jeg er overbevist om, at årsagen for en stor del skal findes i den skrigende disharmoni, som er mellem det, vi siger vi gør, og det vi gør, sagde han og fortsatte:
- Hvorfor er bondegården i legetøjsforretningen stadig stråtækt og har fire længer? Hvorfor går hønsene i reklamerne stadig på friland? Og hvorfor roder grisene rundt i en meter halm?
- Vi er et eksporterhverv, som eksporterer 80 procent af vores produktion. Derfor er det vigtigt at være vellidt i lokalområdet, så vi kan få lov til at udvikle vores virksomheder. Jeg tror, vægten i en imagekampagne skal lægges der, sagde han og spurgte samtidig medlemmerne, om de var parat til at bruge 78 millioner - eller cirka 2000 kroner pr. mand - på en imagekampagne.
- Jeg vil ikke, kom det klart fra Holger Andreassen, Gudme.
- Jeg tror ikke, det hjælper noget. Et godt image handler om en løbende proces. Det er et dagligt arbejde, der skal gøres. Og så tror jeg heller ikke, at landbruget står så dårligt i samfundets lys, som vi selv går og tror. Heldigvis, sagde han med henvisning til den seneste udvikling på det økologiske område.
- Det er tankevækkende, at interessen omkring det økologiske koncept ikke er så høj, som den har været. Det er jeg ikke så utilfreds med. Det fortæller mig, at den måde, det konventionelle landbrug producerer fødevarer på, ikke er så ringe endda, sagde Holger Andreassen.
- Hele iltsvindsproblematikken, som kørte på de høje nagler i sommer, sendte en sønderlemmende kritik mod landbrugets indsats på udvaskningsområdet. Til trods for at iltsvind har forekommet i de indre danske farvande siden oldtiden og specielt under ekstreme vejrforhold, som vi oplevede i sommer, sagde Niels Rasmussen, som vil have landbrugets indsats anerkendt.
- Vores hvedemarker sulter efter kvælstof, og den samlede reduktion i udvaskning fra handelsgødning og husdyrgødning nærmer sig 50 procent. Hvornår er det nok?
I forhold til Fyns Amt fandt han det anstødeligt, at amtet på et tidspunkt fremkom med udtalelser om, at mange af de byggeansøgninger, man får ind, er proforma-ansøgninger, som sandsynligvis aldrig vil blive omsat til konkrete projekter.
- Det er en grundlæggende forudsætning for fremtidig udvikling af et landbrug, at der kan opnås tilladelse til at udvikle et husdyrhold eller afsætte jorden til en, som vil bringe husdyrgødning ud på arealerne. Derfor er det en naturlig ting, at der i forbindelse med generationsskifte eller salg indhentes disse tilladelser. Det har ikke det mindste med proforma-ansøgninger at gøre, sagde Niels Rasmussen, der samtidig efterlyste nogle fælles retningslinier fra miljøministeren til amterne.
Udviklingen hen imod individuelle forhandlinger med amtet, hvor den enkelte landmand accepterer individuelle begrænsninger for at få lov til at komme i gang med et byggeri, finder han uholdbar.
- Det er heller ikke rimeligt overfor et samlet landbrug, at der er 14 forskellige kriterier for behandling af en byggeansøgning. Jeg tror langt hen ad vejen, at amterne har den gode vilje, men at ministeren giver dem nogle urimelige arbejdsvilkår. Nu må ministeren se at komme i arbejdstøjet, så vi kan komme videre med at udvikle vores landbrug til gavn for landmandsfamilierne, miljøet og dyrevelfærden, sagde Niels Rasmussen.