Kvægkræfter skal bruges internt

Men for kvægbrugerne er den planlagte, storstilede imagekampagne faldet for brystet. Derfor er landbrugstoppens endelige beslutning om gennemførelsen og udformningen blevet udskudt til midten af marts.

Står det til »Fremtidens Mælkeproducenter«, der som organisation ikke er direkte involveret i PR-fremstødet, så man langt hellere kræfterne brugt internt i landbruget og i kvægbruget i særdeleshed.

Det er de stadig, og Carlo Pedersen får løbende henvendelser fra kolleger, som vil bakke foreningen op i bestræbelserne på at forbedre forholdene for den primære mælkeproduktion.

- Mange så gerne, mig selv inklusive, alternative muligheder til at komme af med mælken. Vi får ikke nok for mælken, og vi føler os magtesløse i det store selskab, selvom vi i bund og grund er dets ejere.

- Blandt andet har jeg afleveret et brev med opfordring til at få indsigt i regnskabsresultatet i Danapak AmbA (Arla-selskab med hovedkvarter i Odense, red.). Nu er regnskabet for første gang blevet offentliggjort, og så viser det sig, at det sidste år havde et underskud på 22 mio. kroner og året før på 33 millioner kroner.

Carlo Pedersen er også overbevist om, at tilstedeværelsen af den nye producentforening, der nu tæller omkring 200 medlemmer, har bevirket, at mælkeprisen kun faldt en halv øre sidste år. Et større fald var ellers forudskikket fra Arlas side.

- Som andelshavere kommer vi aldrig tæt på toppen med den nuværende opbygning med lokale kredsmøder og repræsentantskabsmøder. Derfor har vi indbudt ledelsen til et sådant panelmøde. Det håber jeg snarest vil komme i stand, siger næstformanden, der selv har slået til lyd for helt at nedlægge repræsentantskabet i det store mejeriselskab.

- Med den nuværende struktur kan ledelsen spille regionerne ud mod hinanden, og vi kan hver især ikke vide, hvad der rører sig i andre egne af landet. Derfor så jeg meget gerne én stor fælles generalforsamling i f.eks. Herning, hvor vi alle kunne høre indlæggene fra andelshaverne og ledelsens beretning og svar på spørgsmålene, foreslår Carlo Pedersen.

I det hele taget giver han ikke meget for demokratiet i hans eget mejeriselskab.

- Vi er ejerne, men føler os nærmest som slaver i selskabet. Det er alt for svært at komme til orde, påpeger Carlo Pedersen, der sammen med kollegerne i Fremtidens Mælkeproducenter blandt andet er blevet nægtet indlæg i Arla Foods’ eget nyhedsbrev.

- Vi sender blot mælken af sted og må lade andre om at skaffe mest muligt for varerne. Og det gør de så skidt, at mange Arla-leverandører er meget utilfredse. Imidlertid vil eller tør de færreste sige det. Derfor har vor forening en mission.

Carlo Pedersen frygter for den fremtidige mælkeafregning. Den vil komme under pres fra de mange billige mælkeprodukter, som dukker op, når EU’s østudvidelse effektueres.

- I Arla Foods er der over 19.000 ansatte, og vi er 13.000 andelshavere. Medarbejdernes løn og produktionsapparatet bliver der ikke rørt ved, og derfor kommer det til at gå ud over vor afregningspris for mælken, forudser den nordfynske mælkeproducent.

- Vi kan ikke producere os ud af problemerne, idet tallene fra vore konsulenthuse for kvægbrugene klart fortæller, at de største brug har den mindste indtjening.

- Derfor må jeg appellere til politikerne og i sidste ende fødevareministeren om at vise ansvarlighed over for mælkeproduktionen i takt med udviklingen ikke mindst i forbindelse med EU-udvidelsen, påpeger Tørresø-landmanden, der selv har 60 jerseykøer hjemme på Stævnegård.