Skal dansk landbrug fremover drives af ældre danskere og unge fra Østeuropa?

Det kan blive resultatet. De danske landbrugsskoler har nemlig et alvorligt problem. Kun 1,5 procent af de unge vil være landmænd.

Den unge generations manglende lyst til at arbejde i mark og stald rammer i første omgang skolerne. Men det betyder også, at landbruget på sigt kan komme til at mangle den nødvendige arbejdskraft.

Fortsætter udviklingen, kan det blive udlændinge - og måske lidt af »det grå guld« - der skal køre landbrugets traktorer og passe dyrene i stalden, forudser fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Institut for Fremtidsforskning.

- Hvis landbruget ikke kan rekruttere arbejdskraft herhjemme, må man importere den fra udlandet eller opfinde flere robotter, der kan lave arbejdet. Man kan også vælge at satse på dem, der bliver flere og flere af - nemlig de ældre, siger fremtidsforskeren, som peger på, at nutidens ældre ikke er nedslidt som tidligere generationer.

Formanden for Foreningen af danske Landbrugsskoler, Chr. Ermose, peger på, at »fremtiden« allerede er begyndt, når det gælder importen af udenlandsk arbejdskraft.

- I dag er der et sted mellem 1.500 og 2.000 - fortrinsvis østeuropæere - beskæftiget i dansk landbrug officielt. De er her som et led i deres landmandsuddannelse. Men det betyder også, at de udfylder en del af de job, som egentlig skulle have været udfyldt af unge danskere, siger Chr. Ermose, som tilføjer, at der udover det officielle antal udlændinge også er en hel del, der opholder sig uofficielt - eller illegalt - i landet.

- Over halvdelen af de unge får i dag en længerevarende ungdomsuddannelse. Og når først de har den, er det om ikke de unges så i hvert fald forældrenes ambition, at de også skal have en boglig uddannelse. Ellers er der ikke den prestige i det, som der kunne være, siger Chr. Ermose, som peger på, at det på sigt kan gøre det problematisk at finde den generation, der skal overtage dansk landbrug.

- Det bliver østeuropæerne, der skal løse arbejdskraftproblemet. Men når det gælder generationsskifteproblemet har landbrugets organisationer erkendt, at det ikke er vejen frem at lade østeuropæerne overtage dansk landbrug, fordi der ikke er nogen veluddannede dansker, der vil, siger skolernes formand.

I første halvdel af 90’erne fik landbrugsskolerne fat i lidt over to procent af ungdomsårgangene. I 97 knækkede kurven, og sidste år fik landbrugsskolerne kun 1,4 procent af de unge mellem 15 og 19 år ind i undervisningslokalerne.

- For år tilbage startede 1.200-1.500 unge hvert år på uddannelsen. Nu er vi nede på 700-800. Det er et problem for skolerne. Men det er også et problem for et erhverv, hvis det ikke får en vis procentdel af de bogligt stærke elever ind. Og landbrugets procentdel af de bedst uddannede er for lille, konstaterer Chr. Ermose.

Derfor er det nødvendigt at sætte skub i en effektiv markedsføring af landmandsuddannelsen, og her har det hidtil knebet med samarbejdet i branchen.

Ifølge Morten Hajn, der har været informationskonsulent på det netop afsluttede projekt »Job og karrieremuligheder i landbruget«, er der behov for en koordineret indsats, hvis landbruget ikke skal tabe yderligere terræn i kampen om de ombejlede unge.

- Skolerne er dem, der bruger flest kræfter på markedsføring, men Landskontoret for Uddannelse og Landbrugets Samfundskontakt laver også en del. De handler bare ikke koordineret, siger Morten Hajn.

- Hvis man samlede ressourcerne og i fællesskab markedsførte landbruget som en karrieremulighed, kunne man få en betydelig større markedsføringseffekt for de samme ressourcer, siger Morten Hajn og peger på, at uanset hvordan man vender og drejer tingene, så er det de samme bønder, der skal betale festen.

De 1,3 millioner kroner betyder ifølge landskonsulent Erling Helsted, Landskontoret for Uddannelse, en mangedobling af erhvervets indsats i kampen om de unge.

- Det er meget tilfredsstillende, at landbruget nu træder i karakter, når det drejer sig om at øge rekrutteringen til erhvervet. Det er vigtigt, at landbruget også får andel i de unge med en solid grunduddannelse, siger Erling Helsted, som henviser til, at 55 procent af de unge i dag tager en gymnasial uddannelse.

Ifølge Erling Helsted vil man blandt andet slå på kostskoleopholdet og landmandsuddannelsens alsidighed.

- Uanset om du skal være landmand i dit senere liv, så vil du få noget med i bagagen, som du kan bruge resten af livet. Og starter du på en praktisk landmandsuddannelse, er der et væld af muligheder for at blive meget andet end selvstændig landmand, for eksempel agrarøkonom, jordbrugsteknolog eller agronom, nævner landskonsulenten.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, der tidligere har arbejdet for Landboforeningerne, mener ikke, det er nogen let opgave, skolerne og erhvervet står overfor. Landbruget slås nemlig med en række negative billeder.

- Hvis en landmand forurener eller smugler giftstoffer over grænsen, rammer det alle landmænd. Mange har også stadig den opfattelse, at arbejdet i landbruget er et hårdt slid, hvor man aldrig nogensinde har fri, siger hun.

- I fremtiden vil vi have et arbejde, hvor vi føler os godt tilpas. Vi går ikke længere kun på arbejde for at få løn. Mange undersøgelser tyder på, at de unges arbejdsbegreb passer godt ind i landbruget. Det med at tælle 37 timer og dele livet op i arbejde og fritid, er ved at falde bort, siger Anne-Marie Dahl, som tilføjer, at det ser ud til, at ord som »nærværende« og »autentisk«, bliver nøgleord i fremtidens arbejdsbegreb.

Effektivt Landbrug sætter i de kommende uger fokus på landbrugets manglende tiltrækningskraft og på de problemer, det giver. Ikke mindst på landbrugsskolerne, der er under pres som aldrig før.

Vi forsøger blandt andet at få svar på, om skolerne, de folkevalgte i organisationerne eller andre kan klandres for de unges vigende søgning mod landmandslivet.

Vi taler også med folk i og omkring erhvervet, der går nye veje for at få de unge sluset ind i landbruget og som samtidig formår at fastholde de unge i landbruget. Ofte sker det med større succes, end de »etablerede« hvervesystemer kan fremvise.

Vi lægger fra land med artiklen på denne side, hvor landbrugsskolernes formand, Chr. Ermose, erkender, at landbrugets procentdel af de bedst uddannede er for lille. God læselyst.