I sin beretning på Landbrugsraadets årsmøde onsdag kunne Raadets præsident, Peter Gæmelke, konstatere, at 2001 økonomisk set blev bedre end de seneste år for dansk landbrug. Den samlede indtjening stod dog ikke i et rimeligt forhold til gode afregningspriser og stor eksport.
– I landbruget og fødevareindustrien er vi gennem årene med SR-regeringen blevet pålagt særbyrder og omkostninger for over 2 mia. kr. De byrder bærer vi stadig rundt på. Og det er dem, der er baggrunden for, at vi ikke engang i gode år - som 2001 - løfter os over 5 mia. kr. i nettoindtjening til aflønning af landmændene. Det er mindre end Novo tjener efter løn og renter er betalt. Det skal vi have gjort noget ved, slog Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke fast i sin beretning.
Landbruget er enige med regeringen om, at erhvervslivet skal have bedre rammevilkår. Men samtidig beder erhvervet regeringen om at levere de lettelser, den lagde vægt på, mens den var i opposition og valgkamp.
Peter Gæmelke påpegede også, at det er nødvendigt at opprioritere den offentlige forskning.
– Hvis landbruget fortsat skal kunne konkurrere på højprismarkederne og følge med i den teknologiske udvikling, er der behov for at være helt i front. Vi er meget tilfredse med meldingen fra Danmarks Forskningsråd om, at sektorforskningen har en central placering i den samlede forskningsindsats. Men den offentlige forskning halter bagud. Det er totalt i strid med den fælles EU målsætning om vækst i forskningsindsatsen, konstaterede Peter Gæmelke.
Den europæiske forskningsindstats skal ifølge en aftale mellem regeringscheferne op på 3 pct. af BNP senest i 2003. Der er noget at tage fat på for den danske regering, for i dag er vi på ca. 2 pct. – heraf er kun de 0,7 pct. offentligt finansieret.