Utilfredse andelshavere går direkte efter Arla-toppen
KLAR TIL KAMP: Foreningen Fremtidens Mælkeproducenter er en realitet. Formanden vurderer, at der allerede er 500 medlemmer. Planer om lokale hvervemøder i de kommende måneder.
Foreningen Fremtidens Mælkeproducenter, der mandag samlede 48 mælkeproducenter til stiftende generalforsamling i Brædstrup, vil af med ledelsen i Arla Foods.
Foreningen er talerør for utilfredse andelshavere i det store mejeriselskab, og andelshaverne har en række håndfaste krav til den fremtidige drift af mejeriselskabet:
Den siddende bestyrelse, repræsentantskabet og Arla Foods’ direktør skal alle træde tilbage. Og direktøren kan kigge i vejviseren efter et gyldent håndtryk, hvis det står til Fremtidens Mælkeproducenter, der vil have en top bestående af en formand fra Danmark og Sverige samt en direktør siddende lige over andelshaverne.
- Vi forlanger desuden, at vi minimum får tre kroner pr. kilo i mælkeafregning fra Arla. Det er vores krav. Det er os, der ejer Arla. Derfor skal vi fortsætte det her arbejde i vores forening. Gør vi ikke det, bliver det dem og ikke os, der bestemmer, påpegede Jens Pedersen, Gørløse, der blev valgt som formand for foreningen, som han selv har taget initiativ til.
- Det er klart, fortsatte han, at det kræver betydelig opbakning fra mælkeproducenter i hele landet, hvis vi skal have gennemslagskraft til at få de her krav ført ud i livet. Men jeg tror på det, og jeg har også kontakt til utilfredse andelshavere i Nordsverige, som overvejer at danne en lignende forening.
- Vi har et godt mejeri. Men det er ledelsen, den er gal med. De forstår åbenbart ikke, hvad demokrati er, og vi kan ikke bruge den nuværende ledelse til noget. Den skal ud, og nye folk skal til.
- Samtidig er det mælkepenge, det her drejer sig om. Vi forlanger at få en mælkepris, som følger den øvrige udvikling i samfundet. Er der penge tilovers, når vi har fået, hvad vi skal have, kan Arla investere dem. Men vi skal have vore penge først, fastslår Carlo Pedersen.
Den nydannede forening forventer, at to mand fra bestyrelsen i de kommende måneder skal rundt i hele landet for at fortælle om foreningen og dens formål.
- Jeg ved, at Arla har fået et tilbud fra et amerikansk firma på en betydelig mængde mælk til en pris, der lå tæt på en krone over det, Arla giver os i dag. Men Arla sagde nej. Måske fordi der ikke kunne komme til at stå Arla på bøtterne.
- Selvfølgelig skal vi tænke os godt om, før vi bryder med Arla. Vi har en stor gæld, og vi hæfter som andelshavere i fem år efter et brud. Men jeg ved, at der er firmaer, der er klar til at give betydeligt mere, end Arla gør i dag. Vi har altså alternativer i baghånden, påpegede Jens Pedersen.
- Jeg har spurgt, om ikke vi kunne få indbydelser til vores stiftende generalforsamling med rundt med Arla-bilerne. Det blev afvist. Vi kører ikke med post, lød svaret fra Arla. Men private firmaer kan som bekendt godt få reklamesager med rundt, og jeg har da også siden fået at vide, at vi kunne betale for at få bragt indbydelserne ud. Men det er lidt småt med velviljen, bemærkede Jens Pedersen med et smil.
Også hos Landboforeningerne har det knebet med samarbejdsviljen, påpegede han.
- Jeg har spurgt, om vi kunne få en farmsekretær stillet til rådighed. Jeg var blevet lovet et svar inden jeg tog til Brædstrup. Men jeg har aldrig hørt fra Landboforeningerne. Måske er der en interessekonflikt, påpegede Jens Pedersen, der selv er medlem af Landboforeningerne, i en pause under generalforsamlingen.
Henning Nielsen, Bramming, der blev valgt som suppleant til bestyrelsen i den nye forening, betegnede frontfigurerne i landbruget som en sammenspist flok. Hårdest var kritikken af Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke.
- Jeg er tidligere Kløver-mand, og da Kløver og MD (det nuværende Arla, red.) lå i fusionsforhandlinger, ringede Peter Gæmelke mig op en aften og sagde: »Henning. Vi to har kendt hinanden længe. Slå nu til, hvis I vil tjene penge i fremtiden«.
- Hvorfor skulle Landbrugsraadets præsident blande sig i den sag?
- I dag er jeg dybt, dybt skuffet, sagde Henning Nielsen, der fastslog, at han aldrig har set de ekstra 14 øre pr. kg mælk, han var stillet i udsigt efter Kløver/MD fusionen.
- Det møde kunne vi ikke bruge til noget som helst. Det drejede sig blot om, at 4.000 landmænd skulle møde op for at klappe af Peter Gæmelke, som derved kunne føle sig sikker i sadlen. Andet var der ikke i det, og der er jo ikke sket noget som helst siden mødet i Vejle, lød kritikken fra Henning Nielsen, der ligeledes tordnede mod Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
- Jeg var selv med til at starte foreningen i sin tid. Men jeg kan ikke være medlem længere. De er købt af Arla. Et Arla hvor demokratiet ikke fungerer. Et Arla, som har langt flere ansatte end leverandører. Et Arla hvor der er pyramide-demokrati, og hvor tingene er 100 procent chefstyret, lød det fra en harm Henning Nielsen, der modtog klapsalver fra salen for sin kradse kritik.