Selvom han har cirka 120 hektar under plov og har 100 malkekøer, kalder 52-årige Jens Kristoffersen, Støvring i Nordjylland, sig konsekvent husmand og har i mange år været medlem af Dansk Familielandbrug.

Jens Kristoffersen har en række tillidshverv indenfor organisationen og repræsenterer den i en række bestyrelser. Blandt andet er han formand for Aalborg Amts Familielandbrug og lancerede i et debatindlæg i forbindelse med Dansk Familielandbrugs seneste årsmøde begrebet ny-godsejere - og det er bestemt ikke positivt ladet.

- Jeg ser mange tilfælde, hvor ny-godsejere, som ikke har mulighed for at ekspandere yderligere indenfor lovgivningens rammer på deres eksisterende bedrifter, bruger, hvad man kunne betegne som »familiesammenføringer«, hvor eksempelvis børn og ældre familiemedlemmer optræder som stråmænd ved opkøb af landbrug, forklarer den himmerlandske husmand.

- På denne måde omgår de landbrugsloven - ganske vist uden at bryde den rent juridisk. Det har den negative konsekvens, at mangfoldigheden på landet ødelægges. Jeg har bestemt ikke noget imod vækst i landbruget eller store landbrug i sig selv. Der skal bare også stadig være plads til mellemstore og mindre bedrifter. Dem levner ny-godsejerne desværre ikke plads til at udvikle sig i de områder, hvor de folder sig ud, og det er virkelig en skam.

- De ser i øvrigt ikke så meget på, hvad der kan gro på jorden, men derimod på, hvad der kan køres ud på den, siger Jens Kristoffersen.

- Faktisk er jeg imod nedlægning af landbrug - således forstået, at en ejendom i stedet for at blive en brik i ny-godsejernes ødelæggende spil, hellere burde sælges til en deltidslandmand, som så kan leje jorden ud til naboen, hvis han ikke selv er interesseret i at drive den.

Denne løsning indebærer ifølge Jens Kristoffersen den indlysende fordel, at den pågældende ejendom bevares som en selvstændig enhed, så der stadig er muligheder for den efterfølgende generation.

- Jeg er derfor meget imod yderligere liberaliseringer af landbrugsloven, for det vil øge jordprisernes himmelflugt og dermed strukturudviklingen.

Husmanden synes også, at det først til mølle-princip, som amterne kører efter ved tildeling af VVM-godkendelser, er dybt kritisabelt.

- En VVM-godkendelse betyder jo normalt, at den pågældende bedrift får tilladelse til at have flere dyr, end dens eget jordtilliggende berettiger til, da man ser på den samlede miljøbelastning i et større område. Dermed får andre bedrifter i området, der kommer senere på banen, ikke de samme udvidelsesmuligheder. Det havde vi i Familielandbruget kritiseret i over et år, inden Landboforeningernes formand, Peter Gæmelke, tog afstand fra det. Men han skal jo også varetage så mange interesser, at der er en række spørgsmål, han næsten ikke kan have en holdning til.

- Egentlig er jeg af den opfattelse, at de forskellige tilskudsordninger bør fjernes ad åre, men jeg tror ikke på, det vil ske indenfor en overskuelig fremtid.

- Længere nede i Europa ser landbruget jo helt anderledes ud, og alle ved, at tilskudsordningerne i virkeligheden er socialpolitik. Og herhjemme har store dele af landbruget slet ikke en indtjening, der er stor nok til, at der er råd til at miste tilskuddene, påpeger Jens Kristoffersen.

- I den situation kunne jeg godt ønske mig en vis omlægning af tilskuddene, så pengene bruges til at sikre et såkaldt multifunktionelt landbrug. Det kunne som modydelse for tilskuddene blandt andet forpligtes til at gøre noget for landskabsplejen, så man eksempelvis ikke bare må fjerne løs af gode og smukke læhegn for at kunne komme rundt på markerne med de stadigt større maskiner og redskaber, slutter han.

Christensen

Formanden for Aalborg Amts Familielandbrug, husmand Jens Kristoffersen, Støvring, falder med sine 100 RDM malkekøer og 120 hektar under plov langt uden for den traditionelle definition af en husmand. Men holdningsmæssigt er der ingen slinger i valsen: Mangfoldigheden i landbruget skal bevares, og strukturudviklingen skal tøjles - ny-godsejerne skal ikke have lov at løbe med det hele, hver gang en landbrugsejendom sættes til salg.

Jens Kristoffersen er ikke meget for at røbe sit partipolitiske ståsted, men det lykkes at få ud af ham, at han er Venstre-mand. Det gamle husmands-parti, Det radikale Venstre, har svigtet sine rødder. Holdningen er tilsyneladende, at der er for få stemmer i at interessere sig for de mindre erhvervsdrivende, mener han.

Den himmerlandske mælkeproducent stammer fra Møn. I midten af 1970’erne købte han ejendommen ved Støvring, som dengang var på 20 hektar og uden besætning. Han kom fra en stilling som fodermester på Lyngby Landbrugsskole og medbragte herfra en Jersey besætning, som siden blev krydset over til RDM. Løsdriftsstalden er fra omkring 1990 og blev oprindeligt indrettet til dybstrøelse, som for nogle år siden blev erstattet af sengebåse med madrasser.

Lagt om til

økologisk drift

- Vi har en god jord uden det store ukrudtstryk, og jeg har det godt med ikke at skulle ud med marksprøjten, fortæller Jens Kristoffersen.

Grovfoderrationen - 11 foderenheder i kløvergræsensilage og helsædsensilage - blandes i en stationær fuldfoderblander, og malkningen foregår i en 2x6 Alfa Laval sildebensstald. Ydelsen ligger på cirka 7.300 kilo mælk pr. årsko og forventes at kunne hæves en del, når der fra næste fodringssæson kommer majsensilage med i fuldfoderblandingen. Kraftfoderet tildeles i transponderstyrede kraftfoderautomater rundt omkring i stalden.

Jens Kristoffersens hustru, Mette, har valgt at arbejde på fuld tid uden for bedriften. På grund af diverse tillidshverv - blandt andet som Dansk Familielandbrugs repræsentant i bestyrelsen for Dansk Kvæg - er han meget hjemme fra, så bedriften drives med et par unge, fastansatte medhjælpere. Det giver mulighed for at holde et par ugers ferie hvert år.