Økonomien den vigtigste faktor

Året 2001 var for landbruget et år med mange store udfordringer. Politisk bød året på sammenstød med den daværende regering - og i perioder var det vejrliget, der beredte landmanden betydelige vanskeligheder. Indtjeningen i landbruget viste store og stadig større udsving, og værst ser det ud for kvægbønderne, som der netop på vores egn er så mange af.

Så der er mange store opgaver at tage fat på i det kommende år.

For en måned siden fik vi en ny regering, og jeg tror og håber på, at det gør en forskel, at vi har fået et andet politisk system. Det er vigtigt, at der politisk er forståelse for landbrugserhvervets konkurrenceevne - også internationalt. Regeringen sender mange signaler om, at den har den forståelse - kun fremtiden vil vise, om der er indhold i signalerne.

Kommer der penge i kassen, så får den enkelte lyst til og tro på, at det er værd at udvikle bedriften. Det giver selvværd og livsindhold, hvorimod dårlig økonomi, for eksempel i kvægsektoren, får folk til at give op.

Vi skal have gjort livet lidt lettere. Så forhåbentlig gør regeringen alvor af at lette erhvervets omkostninger. Penge alene gør det dog ikke. Vis landmanden tillid! Let hans administrative byrde og drop kontrollen. Systemerne kan sagtens forenkles, uden at gå på kompromis med sikkerhed og troværdighed.

Det er tiltrængt. Erhvervet er svækket af et hårdt år med BSE og lav indkomst.

Den nye organisation sætter alt ind på at skaffe erhvervet bedre politiske rammebetingelser.

Man kan vælge at være pessimist eller optimist. Det kommer an på øjnene, der ser. Når 1700 mælkeproducenter ved efterårets kvotebørs alvorligt overvejer at stoppe deres produktion, så er det et stærkt signal. Men kvotebørsen havde også en anden side. Den viste nemlig samtidig, at 2500 mælkeproducenter på trods af alt har apparatet og lysten til at udvikle deres bedrifter.

Derfor skal der kæmpes videre - også i det nye år.